Gudmund Schütte: Danmarks saga i 500 ord (1930)


     
Lyt! – Daners
Dåd i årold,
Folkekongers
Færd vi spurgte.
Dunkelt gry
Dans navn fødte,
Urtidsrune
Ældegrå.

Og kimbrer
Kampglad stred,
Himbersyssels
Hærtyrværger.
Rom slog dem.
Romersøfolk
Landet skued,
Landkort skrev.

Her Nerthus,
Næringsdisen,
Æredes af
Angler, daner.
Skulds ætmænd
Skjoldungstammen,
Lagde land til
Lejrestol.

End Ro og
Rolf Krake
Navnry vandt,
Norrønt minde.
Ingild konges
Odd de bøjed,
Hugg ved Hjortborg
Hadbardfolk.

I Vestland
Viking hærged.
Daner bygged
Danevirke
Harald hugg
Hædersruner:
Daners dåb,
Danmarks navn.

Og Knud fik
Kuet England.
Drabelig steg
Danevælden.
Høj flugt dog
Hastig daler:
Vikingfolk blev
Venders rov.

Dem Erik
Ejegode
Magtfuld slog,
Myndig styred.
Os vandt han
Ærkestolen,
Lundevældet,
Land til gavn.

Og venders
Vildmænd blev
Af Absalon
Avet kraftig.
Kirkefyrstens
Krigerhæder
Sanded Saxes
Sagabog.

Og Volmer
Vinde skulle
Esters land
Øst for havet.
Kristmænd, kongsmænd
Korstog førte.
Da ned daled
Danebrog.

Men brat på
Bornhøvdvalen
Rigens magt
Reves sønder.
Holsterjunkre,
Hansevælde
Tynged os med
Trællebånd.

Og slidt løs
Sønderjylland
Magtløst lå.
Mordtid fulgte.
Gert Greve
Grumt regered.
Ned ham slog
Niels Ebbesen.

End våged
Volmers sol da.
Atter dag steg
Op af mulmet.
Ene han, da
Alting svigted
Rejste atter
Rigets magt.

For Margret
Mænd fik vige.
Klog vandt hun
Kroner trende.
Aldrig kvinde
Evnet har på
Midgård større
Mandstorværk.

Vor Kongsæt,
Knytlingstammen,
Sælsomt før
Slukning stråled.
Efter kom
Anden stamme.
Endnu hersker
Oldenborg.

Man kåred
Kristian greve.
Ét ham takkes:
Ypperskolen.
Anden Kristian,
Almukongen,
Tabte Sverrig,
Tronen med.

Og luthersk
Landet vorded.
Borger, bonde
Brød med Adlen.
Grevefejden
Gævt de kæmped.
Kristian slog dem,
Krone vandt.

Det trangt gik
Tyge Brahe,
Stjernemester –,
Steno også,
Kenderen af
Krop og Jorddyb.
Disse tvende
Dreves bort.

Så flittig
Fjerde Kristian
Bygged byer,
Borge, Skibe.
Tysk trosstrid
Tabte han dog.
Sverrig Gotland
Sejrrig tog.

Mod svensken
Slet udrustet
Tredje Fredrik
Trodse ville.
Ynk da sås,
Ulfeldts svigråd.
Skilt fra os blev
Skaaneland.

Da indkom
Enevælden,
Vælsktyske
Verdensmode.
Folket dog
Femte Kristian
Danske ret gav:
Danske Lov.

Og Kingo,
Kirkeskjalden,
Hymner kvad,
Herlig digted.
Holberg kom
Hid fra Norge,
Lystspil skrev
Lunt på dansk.

End stred vi
Store Nordkrig.
Tordenskjold
Trodsed Svensken.
Udadtil
Intet vandtes.
Slesvig blev dog
Sejerspris.

Sit folk gav
Fredrik Sjette
Stavnsbåndsløsning,
Stænderrådet,
Flådetab,
Fraskilt Norge,
Tyskertrætte,
Tomt i pung.

Men Grundtvig
Gimle priste,
Hitted på
Højningsskoler.
Guldhornmalmets
Glans forkyndte
Øhlenschlæger,
Ungdomsglad.

Og Rask fandt
Rod i sprogvæxt,
Ørsted grandsked
Urkraftsstrømme,
Thorvaldsen
Tilhugg støtter,
Andersen skrev
Æventyr.

Det gæred.
Grytid kom.
Slesvigholstensk
Særstræv trued.
Slag opleved
Slesvig tingsal,
Hjort dèr talte
Hjertets sprog.

Og frihed gav
Fredrik konge,
Junigrundlov,
Jubelhilset.
Slesvigske
Sletter genlød:
Døn af dysten,
Dansk mod tysk

Vi land vandt,
Land gentabte.
Dybbøl faldt,
Dansk blev trælket.
Grotid her fik
Grundtvigskolen,
Fejdetid vort
Folketing.

Og Tietgen
Tråde spændte,
Telegrafnet
Trindt om kloden.
Fjord fandt
Fodringslove.
Elektroner
Udfandt Bohr.

End voxed
Videnskaben,
Dygtiggjordes
Danske landmænd.
Lurbrandsmør blev
Landerigdom,
Andels-ånden
Indgang vandt.

Så vaktes
Verdensbranden.
Kamp undgik
Kristians rige.
Island fik
Eget selvråd.
Nørreslesvig
Nåed hjem.

Stå frit da;
Fædrerige,
Blomstrende,
Bølgefavnet,
Ranke Mø,
Rød om kinder!
Gid alt godt
Dig vorde gemt!

 

TIL LÆSEREN
   
Digtet »Danmarks Saga« fremkom i 1930 som en løsning af en prisopgave om en fremstilling af fædrelandshistorien i 500 ord. Det inspirerede en kunstner til en række smukke tegninger.*) Dette er en af grundene til, at jeg nu udgiver det. En anden grund er, at man ikke nogensteds ellers finder vor ursaga gjort til genstand for digterisk fremstilling, hvad den jo i høj grad fortjener, bl. a. fordi et par hovedmomenter er stillet på mærkelig måde i forgrunden i engelske oldkvad.
   
Mønsteret for mit digt er den norske skjald Thjodolfs navnkundige kvad Ynglingatal fra 10. århundrede, som handler om Sveriges og Norges ældste konger.
   
Vers 1, L. 1-2, gengiver indledningen i Englands navnkundigste oldkvad, Bjovulf, hvor en enestående pompøs optakt til danernes saga gives i disse ord: »Lyt! Vi har hørt om spyddaners tjodkongers ry i gamle dage«.
   
L. 6 kendemærker navnet Dan som en ældegrå urtidsrune. Det bør stemme læseren til eftertanke. Tror han måske, at daner er et sildigt navnepåfund, et tarveligt allemandsnavn? Nej, det er ærværdigt ved sin ælde. Korte usammensatte navne som daner, jyder, kimbrer hører til  de aller ældste og fornemste i sproget; udvidede navneformer som danskere, svenskere, tyskere, nordmænd, norbagger, angelsaxer er yngre og mindre fornemme.
   
Vers 2, L. 1-2. Kimbrertoget fra Himmerland til Spanien og Italien 113-101 før Kristus er det ældste historiske blad i Danmarks saga, ja, overhovedet den første store tildragelse i den europæiske historie nordenfor Alperne. Det bragte Rom til undergangens rand og blev stående i sydfolkenes minde  som en mægtig verdenshistorisk oplevelse. Jævnfør min fortælling »Heltebogen om Bojerik« (1913) og Joh. V. Jensens bog »Cimbrernes Tog« (1922). 
   
L. 3 nævner kimbrernes tyregud, som er den ældste historisk omtalte guddom i Danmark, og som endnu mindes i Himmerland og Salling under navnet »Himmerlands tyr«. Jævnfør min bog »Hjemligt Hedenskab« s. 125.
   
L. 6-7 fortæller om romernes store søtog til Jylland år 5 efter Kristus, vort hjemlands første sammenstød med en udenlandsk stormagt.
   
L. 8 fremdrager det mærkelige og for sin tid fortræffelige landkort, som den romerske admiral dengang lod tegne, og som senere indgik i grækeren Ptolemaios verdensatlas. Det er det første Danmarkskort, der kendes, og må kaldes et epokegørende dokument i jordudforskningens historie. Det er afbildet i »Danmarks Riges Historie«, bd. I, og i min bog »Heltebogen om Bojerik«.
   
Vers 3, L. 1-4, handler om frugtbarhedsgudinden Nerthus, der på Kristi tid dyrkedes på den jyske halvø og tilstødende øer; hendes mandlige dobbeltgænger Njørd (Njærth) dyrkedes senere over hele Norden. Om denne dyrkelse minder stednavne som jysk Njær, fynsk Næraa, sjællandsk Nærum. Jævnfør min bog »Hjemligt Hedenskab« kap. IX.
   
Vers 4 er bygget over et vers i det navnkundige engelske oldkvad Vidsid; deri fortælles om skjoldungernes kamp med et folk barderne eller hadbarderne i Nordtyskland: »Hrodgar, Hrodulv, de to holdt længe fred tilsammen, farbror og brorsøn. Væk drev de siden vikingers slægter, forhugged ved Heorot hadbarders magt.« Heorot, »Hjort«, var navnet på den borg, som kong Hroar byggede, og som forherligedes i Bjovulf.
   
Resten af digtet omhandler kendte ting, hvor læseren ikke mere trænger til pegepind.
   
Slutverset gengiver Grundtvigs slutning på sangen »Fædreneland ved den bølgende strand«.

Fædreneland!
som på afgrundens rand
midt i bølgerne blå
skal du blomstrende stå
med din maj og med dine kærminder,
som en mø med let rødmende kinder.
Du endnu har det bedste tilbage:
det lå gemt hos den gamle af dage!


Eskjær, januar 1933.
                                                GUDMUND SCHÜTTE


*) To er tilføjede af mig selv.       



Gudmund Schütte Danmarks Saga i 500 Ord. Kjøbenhavn 1933. Venligst indsendt af Mads Kierkegaard. Læs mere om Gudmund Schütte >


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg