Kaj Munk: Om overfladisk kærlighed (1933)

[Marcus Lauesens nye roman De meget skønne Dage vender sig mod] vor tids genialeste bedrag: Hyldningen af kærligheden som en guddom, javel, mens vi alle af fri vilje lever under egoismens, dvs. hadets tyranni. Det er denne løgn, at mens alle priser kærligheden, alle prædiker om kærligheden, alle digter om kærligheden, tænker alle udelukkende på sig selv, deres egen fremgang, deres eget velvære, søger enhver kun sit eget. [Lauesen afslører lykken og kærligheden som] egenkærlighed [og kærligheden til] armeniere og sudannegre [som hjerteløshed, fordi den er udvendig.]

 

Fra kronik i Berlingske Tidende den 18. november 1933. Her efter Per Stig Møller Munk, Gyldendal 2000 s. 117. Venligst indsendt af Mads Kierkegaard. Læs mere om Kaj Munk >


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg