Christian Wilster: Ludvig Holberg (1827)

 

Før var der knap skrevet på dansk en bog
som ret kunne hjerterne hue
kun eventyr brugbart i kakkelovnskrog
kun vise til spinderskens stue.

Hver mand, som med kløgt gik i lærdom til bund,
latin på papiret kun malte,
med fruerne fransk, og tysk med sin hund
og dansk med sin tjener han talte.

[...]

Vel føres fra fremmede lande herhid
ret meget, hvorved vi oplives,
men latter, så sund som ved Holbergs vid,
kan ikke med posten forskrives.
 
Han lærte de danske, at dansken er fød
ar tale med fædrenes tunge,
thi hjemmebrygt var jo mjød,
som styrkede hjerte og lunge.

Og tanken nu fløj fra sin tågede skjul,
behøved om ord ej at lede,
ret som når til sang opvågner en fugl,
når morgensol hilser dens rede.

Så længe som derfor med liv og med ånd
den danske kan synge i lunden;
så længe som ikke hans smilebånd
af moden i knude er bunden;

Så længe en dråbe gammeldags blod
kan vej gennem årene finde;
så længe som bøgen ved Sorø slår rod,
skal leve vor Holbergs minde.

 

Fra Digtninger, 1827.


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg