Schack Staffeldt: Danesang (1807)


 
Velkommen, o fejde! I tordeneres brag
omslynget af lynenes kranse!
Vi slå for den gode, retfærdige sag,
thi kækt dig i møde vi danse.
På vold og på kyst,
med bryst tæt ved bryst
vi stande og fnyse af kæmpers lyst.
 
Som slangen sig bugter om yndige nor
på blomster hensunket i dvale,
forrædernes flåde et øfolk omsnor,
som bor i uskyldigheds dale:
Men bryst tæt ved bryst,
på vold og på kyst
vi stande og fnyse af kæmpers lyst.
 
Og ret som det lumske uhyre sin kam
med brogede farver opskyder,
med vrimlende stridsmænd, til trussel og bram,
den troløse flåde sig pryder:
Men bryst tæt ved bryst,
på vold og på kyst
vi stande og fnyse af kæmpers lyst.
 
Ha, BRETLAND! I skændsel du dypper dit flag,
urost var alt længe din fane:
Ad den ler selv Asias blødling i mag,
ad hint ler den hårdføre Dane:
Thi bryst tæt ved bryst,
på holm og på kyst
vi stande og fnyse af kæmpers lyst.
 
Trosvigende havfrue! Bortskælv i flugt,
for vinteren isskjoldet kaster
på bærende bælt, og fra bugt hen til bugt
til medbrødres bistand vi haster:
Thi bryst tæt ved bryst,
med kæmpernes lyst
vi rense, vi hævne den utvungne kyst!


 
 
Fra Jørn Ørum Hansen: Herre Jesu! Nu Vaagner Ulykken, Århus 1983. Venligst indsendt af Peter Jensen


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg