Casper Paludan-Møller: Bemærkninger om Ove Høgh-Guldberg (1841)

Såvel i Dansk Folkekalender, som nu nylig i Fædrelandet, har hr. C. Ploug behandlet ministeren Ove Hoegh-Guldberg på en måde, som må smerte dem, der holder denne hædersmands navn i ære, og opfordre dem til at prøve, med hvor megen grund eller ugrund fordømmelsesdommen er blevet udtalt over hans offentlige virksomhed. Forfatteren af disse linier hører til dem, hvem Guldbergs navn er dyrebart; fra min barndom har jeg hørt ham prise som en af fædrelandet velfortjent mand og som den, dansk nationalitet især må takke for sit kraftige opsving; senere har jeg fundet denne fremstilling bekræftet i alt væsentligt, og det bar altid glædet mig at kunne regne Guldbergs navn blandt de bedstes. [...]

Ser man hen til den hele fortrykte stilling, dansk nationalitet tidligere indtog, og de farer, der truede den umiddelbart før Guldbergs tid, da må man erkende, han med indfødsretten har talt sine landsmænd ret ud af hjertet; deraf det høje Ja og Amen, der modtog den over hele landet. Men derfor er Guldbergs fortjeneste desto større, ikke desto mindre. Indfødsretten er desuden ikke det eneste, han som statsmand har gjort for dansk nationalitet; thi om hans fortjenester som lærd og skribent taler vi ikke her. Det er værd at mindes, at den danske hær fik dansk kommando, at dansk sprog og historie optoges i undervisningen, at danske mænds fortjenester hædredes ved mindesmærker og på andre måder, at dansk litteratur fremmedes og opmuntredes, og fremfor alt, at kongehuset blev dansk i sind og sprog. At arveprinsen blev det, var Sneedorfs og Rothes og Guldbergs værk; at Frederik den Sjette blev dansk opdragen, det kunne vi takke Guldberg for, og middelbart vistnok også for arveprinsens danskhed gik i arv til hans søn og sønnesøn.

 

Fra pjecen "Bemærkninger om Ove Høgh-Guldberg som statsmand", 1841 - citeret efter Søren Krarup Dansk Kultur 1993. Læs mere om Casper Paludan-Møller >


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg