H. C. Ørsted: Om Københavns bombardement (1807)

[Brev til Adam Oehlenschläger:]

København den 8. september 1807

Du må af aviserne have erfaret, at København var belejret, og på det skrækkeligste blev bombarderet. Jeg iler nu at rive dig ud af den urolighed hvori dette kunne sætte dig for dine venner. Vi har udstået 3 skrækkelige dage og nætter, i hvilke en stor del af byen er ødelagt, blandt andet Frue Tårn afbrændt. Endelig er vi ude af faren, men 20 linieskibe og fregatter er prisen for byens redning. Din fader måtte være de engelske generalers vært på Frederiksberg slot, men har lykkeligen absolveret sin funktion. Frederiksberg Have er ikke meget beskadiget, men Søndermarken desto mere. Min broder og din søster har ikke tabt meget, jeg næsten intet. Etataråd Hegers gård derimod er brændt. Jeg er ikke rolig nok til at skrive dig ordentligt, tag altså til takke med rhapsodiske efterretninger. Winckler er uskadt, Lehmann har ved et mirakel undgået døden, men mistet alt hvad han ejede. De tre yngste blandt prof. Hornemands døtre er sårede, og den ene mister en fod. Antallet på dem som er sårede er overmåde stort. Denne måde at føre krig på er den grusomste af alle, thi man overøste byen i en tid af 3 gange 24 timer med mere end 12.000 bomber, brandkugler o.s.v. uden at et forsvar var muligt. Læg nu hertil at de nærmede sig Danmark under venskabsforsikringer indtil øerne var omringede, 30.000 mand rede til at stige i land, og alle mordbrandsanstalterne færdige, så har du et begreb om Københavns stilling.

Når jeg kan, skal jeg skrive dig mere. Hils Koes og Brøndsted.

Din H. C. Ørsted.

Da jeg ville sende ovenstående brev på posthuset, erfarede jeg, at man endnu ikke antog breve, som skulle ud af landet. I dag går da endeligen posten til Hamborg, men, som jeg i dette øjeblik erfarer meget tidligere end sædvanligt. Jeg må altså ile. – Vi har nu siden kapitulationen tilbagelagt næsten en uge. Alt er roligt, skønt matroserne er meget forbitrede. Vor flåde tiltakles nu af englænderne i muligste hast. Vi kunne måske inden en måned se os ganske befriede fra dem, og da først igen nyde sikkert, den desværre dyrtkøbte fred. Vær forsikret, at hver dansk borger gerne havde vovet og ofret liv og blod for at rede Danmarks perle, dersom man ikke kunne have beregnet umuligheden af at standse byens ødelæggelse, hvorpå dog flådens tab måtte fulgt. Om styrerne kunne have forebygget, at staden kunne bringes til dette punkt tør jeg ikke sige.

Englænderne føre sig meget artige op, så at man kan se, at optugtelse går over naturen hos dem. Kun de medfølgende højskotter lade sig ingen tugt underkaste.

 

Efter Falkenstjerne & Borup Jensen Håndbog i dansk litteratur (9. udg.) 1954, s. 324

rhapsodisk: brudstykkeagtig


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg