Juliane Marie Jessen: De danske kvinder til Danmarks forsvarere (1807)


 
Ej ræddes vi kvinder for briternes færd;
I skærme os, kimbriske helte!
Så trygge vi hvile bag eders sværd,
skønt voldsmænd mod os spænde bælte.
Alvældige Herre! O hør du vort råb,
din almagt beskytte vort værn og vort håb!
 
I stride for fødeland, konge og mø,
I stride for frihed og ære;
langt heller’ I vælge at falde og dø
end hånende lænker at bære.
Hærskarernes Herre! O hør du vor bøn,
værn om den mandige Daniens søn!
 
Højt hæver dig bankende kvindelig barm,
så taktfuld til himlen vi skue
ved tanken, at dannemænds vældige arm
slår kækt mod de fjender os true.
Alfader! Vær deres anførers råd,
styrk du hans arm og velsign du hans dåd!
 
”De stride for Frederik og fædreneland,”
så mødre til døtrene sige.
”Gud signe dit våben! op, strid som en mand!”
udråber den ømmeste pige.
Hærskarernes Herre! O hør du vor bøn!
Dannemarks frelse lad vær der’ løn!


 
Fra Jørn Ørum Hansen: Herre Jesu! Nu Vaagner Ulykken, Århus 1983. Venligst indsendt af Peter Jensen


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg