Christiane Heger: Om Københavns bombardement (1807)

København 15. sept. 1807

Kæreste Oehlenschläger

En temmelig lang tid er forløben siden jeg hørte fra dig, og i det mellemrum er hændet København hvad man aldrig skulle formodet. Om den engelske ekspedition hertil ved du vel så omtrent det samme som vi, at de nemlig efter 3 nætters bombardement, hvorved 305 huse tilligemed Frue Kirke og tårn er brændt, og næsten den øvrige del af byen mer og mindre beskadiget af bomber, har fået vor flåde. Hvad der overhovedet er hændet os, ved du, men hvad dine venner i særdeleshed har lidt er dig rimeligvis endnu ubekendt, thi denne er den anden post som afgår, og med den første har næppe været i stand til at skrive, da alle var i den største uro. Din fader, søster etc. er vel, min fader, søster etc. ligeledes, men min faders gård er brændt og med den en betydelig del af vort indbo, dog da han finder sig godt i sit tab, og jeg har reddet der irrende Ritter og alle dine breve, kan det anses som en oprettelig skade og skal ikke sætte en eneste rynke i min pande. Når jeg derimod tænker på vort Danmark og på dig, da isner det i mig og jeg er færdig at fortvivle. Kommer du under nærværende omstændigheder til Italien? Gid det var så vel, her er for det første kun lidt glæde for dig, men dog længes jeg nu inderligere end nogensinde efter dig, og trøster mig ved at se os, som let kunne været tabt for dig. Jeg er nylig blevet underrettet om at brevet skal bort klokken 1, tilgiv derfor min hast, får jeg blot nogen rimelig formodning om at et brev endnu kan træffe dig, skal jeg skrive med næste post. Gud velsigne dig! Du hilses kærligst fra min fader og

din Christiane.

 

Efter Falkenstjerne & Borup Jensen Håndbog i dansk litteratur (9. udg.) 1954, s. 325.


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg