N. F. S. Grundtvig: Folkeligheden (1848)

 

Folkeligt skal alt nu være
trindt om land fra top til tå,
noget nyt der er i gære,
det selv tosser kan forstå;
men kan alt hvad brister bødes
med det ny, som først skal fødes?
Ved man også, hvad man vil
mer end "brød og skuespil?"
Med forlov at spørge!

Folk! hvad er vel folk i grunden?
Hvad betyder "folkeligt"?
Er det næsen eller munden,
hvorpå man opdager sligt?
Findes skjult for hver mands øje
folket kun i kæmpehøje,
eller bag hver busk og plov,
i hver kødk1ump før og grov?
Med forlov at spørge!

Præst og adel, borger, bonde,
kunstner, skipper, skolemand!
Er de alle af den onde,
når de klarlig skelnes kan?
Hvad skal alt i landet ligne,
mine tanker ellen dine?
Skal vi alle nu om kap
skygger skabe hip som hap?
Med forlov at spørge!

Spørge kan en enkelt dåre
mer end syv svare på,
både nu og selv ad åre,
om de end for vismænd gå,
dog til dåren på hans tale
svar der er i Odins sale,
svar der er i Odins bryst,
svar der er i Mimers røst
Svar ej fattes skoven!

Folk der var i gamle dage,
både store folk og små,
om der end er folk tilbage
gøres nu der prøver på:
folke-vætter alle vågne,
som de vævre, så de dovne,
hvad de alle kan og vil
er at sætte alt på spil
Svar ej fattes skoven!

Byrd og blod er folke-grunde,
ikke luft og mindre stål
fælles ord i folke-munde
det er folkets modersmål,
som det klinger, som det gløder,
så hos danskere og jøder
holder det i skjulte bånd
luftens eller himlens ånd!
Svar ej fattes skoven!

Til et folk de alle hører,
som sig regne selv dertil,
har for modersmålet øre,
har for fædrelandet ild;
resten selv som dragedukker
sig fra folket udelukker,
lyser selv sig ud af æt
nægter selv sig indfødsret!
Svar ej fattes skoven!

River løs sig rigets stænder
fra den fælles folkeånd,
da går hoved, fødder, hænder
latterlig på egen hånd;
da er riget sønderrevet,
fortidsalderen udlevet,
folket mødig sover hen,
vågner vanskelig igen!
Svar ej fattes skoven!

Har dog folket haft til vætte
mer af ånd end vejr og vind,
trøstig det sig tør forjætte
liv igen, som åndes ind:
gylden-året, som det falder,
efterglans af sin guldalder,
som gør alting åbenbart,
livet lyst og ordet klart!
Svar ej fattes skoven!

Så på os i Nørreleden
ånder nu vor vætte prud,
med vor pest han bryder freden,
driver tysk af Norden ud,
vækker trindt i Danmarks rige
alt det danske, folkelige,
i vor hjerne, i vort bryst,
i vor skrift og i vor røst!
Svar ej fattes skoven!

Får vi ægte danske love,
danske skoler splinterny,
danske tanker, danske plove,
rinder op vort gamle ry:
"dansken, lykkelig begavet,
bor med fred og fryd på havet;"
da er folkets dåd og digt,
da er alting folkeligt!
Svar ej fattes skoven!

Præst og adel, borger, bonde,
kunstner, skipper, skolemand
kalder alt udansk det onde,
værger danskens fædreland,
og mens hver har sysler sine,
alle dog hinanden ligne,
har til fælles byrd og blod,
modersmål og løvemod!
Svar ej fattes skoven!

Fædres konger, kæmper, skjalde,
skæbne, lykke, råd og dåd,
alle danske deres kalde,
spørger Mimer helst om råd,
er blandt bøge bedst tilmode,
huer mest det fredegode,
stirrer helst på bølgen blå,
leger end med lokker grå!
Svar ej fattes skoven!

Folkeligt er her i vangen
endnu et af hjertensgrund,
folkelig er elskovssangen,
ægte dansk i allen stund,
ej på val og ej på tinge
agtes børn og kvinder ringe;
hvad den end går op og ned,
dansk en immer kærlighed!
Svar ej fattes skoven!

 

Digt i Grundtvigs tidsskrift Danskeren  30.8.1848. Genoptr. DIH Kildebind s. 63. Læs mere om N. F. S. Grundtvig >


bødes: udbredes, erstattes

før: kraftig, sund

skygger: efterbilleder

Mimers: den kloge jættes = klogskabens, visdommens

skoven: skovlandet = Danmark

folke-vætter: folkevæsner (af skiftende karakter og lødighed)

byrd og blod: fødsel og afstamning

luft og mindre stå
l: idéer og magtpolitik

dragedukker: talismaner, der skal lokke rigdom til ejeren, lykkeriddere, afvigere

haft til vætte: haft som forbundsfælle, været knyttet til

trøstig det sig tør forjætte
: tillidsfuldt kan det se hen til

gyldenåret: det herlige, lykkelige år = den lovende fremtid

i Nørreleden: i nord

vætte prud: prægtig skytsånd, herlig forbundsfælle

pest: plage

trindt: rundt omkring

i vangen: på agerjorden, sletten = i Danmark

val: kampplads, slagmark


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg