N. F. S. Grundtvig: Modersmålet – Moders navn er en himmelsk lyd (1837)

 

Moders navn er en himmelsk lyd,
Så vide som bølgen blåner,
Moders røst er den spædes fryd
Og glæder, når issen gråner,
Sødt i lyst og sødt i nød,
Sødt i liv og sødt i død,
Sødt i eftermælet!


Moders røst er den vuggesang,
Der huer os bedst af alle,
Modersmål har en himmelsk klang,
Når børnene "moder" lalle,
Sødt i lyst...

Modersmål er de fagres sprog,
Os tryller i ungdomstide;
Modersmål er den kæres og,
Vi favner som duer hvide,
Sødt i lyst...

Modersmål var de kongers sprog,
Vi mindes med fryd og hædrer,
Modersmål var de kæmpers og,
Vi kalder med stolthed fædre,
Sødt i lyst...

Modersmål er det kraftens ord,
Som lever i folkemunde
Som det elskes i syd og nord,
Så sjunges det sødt i lunde.
Sødt i lyst ...

Modersmål er det rosenbånd
Som store og små omslynger,
I det lever kun fædres ånd,
Og deri kun hjertet gynger
Sødt i lyst...

Moders navn er vort hjertesprog,
Kun løs er al fremmed tale,
Det alene i mund og bog
Kan vække et folk af dvale,
Sødt i lyst ...

Modersmålet ved Øresund,
Og trindt i de grønne lunde,
Dejlig klinger i allen stund,
Men dejligst i pigemunde,
Sødt i lyst...

Modersmålet i Danevang
Er fædrenes kæmpevise,
Hører vi den i pigesang,
Da trykker vi langben rise,
Sødt i lyst...

Bort da flyver med vildgæs grå
Hvad mund har fra moder stjålet,
Synger for os, I piger små!
Så priser vi modersmålet,
Sødt i lyst...

Skjalde kranses om land for sang
Men ingen så godt som Hjarne,
Mildt som skjalde i Danevang
Af piger ved høj og arne,
Sødt i lyst...

Derfor lægger af hjertensgrund
Vi alle, som ånden lyde,
Tusind viser i pigemund,
Som monne sig mildt tilbyde,
Sødt i lyst...

Tusind viser om folk og drot,
Om venner af fædrelandet,
Tusind viser om stort og småt,
Af smil og af tårer blandet,
Sødt i lyst...

Tusind viser om moder sød,
Den liflige dannekvinde,
Og om hvilen i moderskød,
Som aldrig os går af minde,
Sødt i lyst...

Tusind viser om kys og klap,
Så mange, som det skal være,
Som kan synges for moder skrap
Af døtre i dyd og ære,
Sødt i lyst...

Kys dem kærlig, I piger små!
Så favner dem ungersvende,
Ros de høster på bølgen blå,
Og blomstrer ved agerende,
Sødt i lyst...

Da og klinger i kor med stål,
På valen, i mark og enge,
Liflig pigernes modersmål
I dejligste vang og vænge,
Sødt i lyst...

Da og klinger i aftenstund,
På sø mellem bøgeskove,
Skjaldens vise fra pigemund
Og ønsker ham sødt at sove,
Sødt i lyst...

Yndig sejler da skjaldens kvad
Med bør over tidens bølger,
Yndig stiger af tonebad
Den ros som med visen følger,
Sødt i lyst...

Længe leve i Danevang
Småpigernes mål det søde!
Op det stande i pigesang
Hvad godt der i Danmark døde,
Sødt i lyst og sødt i nød,
Sødt i liv og sødt i død,
Sødt i eftermælet!

 

Skrevet julen 1837 i anledning af ophævelse af den censur, Grundtvig var pålagt. Trykt i Skolen for Livet og Academiet i Soer, 1838. Genoptr. DIH Kildebind s. 291. Læs mere om N. F. S. Grundtvig >

trykker vi ...: udsender vi på tryk folkevisen om Langben Rise (en trold der fældes af kæmpen Vidrik)

Hjarne: iflg. Saxo en skjald, som digtede mindekvad om Frode Fredegod og som danskerne derfor som tak gjorde til konge

valen: slagmarken

Op det stande: Gid det genopstår, Lad det genopstå


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg