Rasmus Sørensen og Peter Hiort Lorentzen: Om planerne for den første folkehøjskole (1843)

[Uddrag af brev fra skolelærer Rasmus Sørensen til lensgreve F. M. Knuth - I sin søgen efter støtte til sine planer for en dansk folkehøjskole er skolelæreren Rasmus Sørensen taget til Sønderjylland og besøger her først den stænderdeputerede Andreas Petersen i Dalby, der havde taget afstand fra Hiort Lorentzens optræden i den slesvigske stænderforsamling. Petersen er til marked, men konen er hjemme]

Petersen mener, sagde hans kone, at den strid imellem det tyske og danske er en farlig sag. – Ja men alt dette farlige falder bort, sagde jeg, så snart vi først få bøndernes voksne sønner oplært til at blive deres modersmål så voksne, at de deri selv kunne belyse og forsvare deres egen og fædres ret til at behandles af deres fortyskede øvrigheder som danske tro undersåtter. – Hun mente dog, at de også burde lære tysk. – Ja en mundfuld tysk, sagde jeg, til at sælge en hest eller stud med, kan jo ikke være så galt, skønt jyderne helt nede på Randers Marked lade bæsterne og studene spreche tysk for sig selv til salg hos de tyske prangere. […]

[Sørensen besøger dernæst Peter Hiort Lorentzen i Haderslev]

P. H. Lorentzen havde med samme post fået sin pakke med mine trykte planer, havde også brudt den, men endnu ikke læst den. Jeg fortalte ham indholdet – men han havde ingen ro og tanke til at høre derpå. Nu skal jeg fortælle Dem, udbrød han, hvorledes sagerne her stå: Det nytter slet ikke at tænke på, at vore bønder her skulle tegne sig for at sætte deres sønner i en fælles skole med deres i Jylland, Fyn, Sjælland, Lolland o.s.v.; thi de rykke ikke her fra, på ingen måde, og de skal heller ikke herfra, her skal de blive, her skal de stride, her skal slaget stå, her har vi fjenderne i eget lejr. – Ak herre Jemen! hvor vi er bespændt her af det satans tyske kram, af vore nærmeste embedsmænd og af de fjerneste, af Herodes og Pilatus, af Satn og hans oldemoder i tysk gestalt! – De kan umulig forestille Dem derovre i Sjælland og København hvor rasende et anarki her er, hvilke kabaler og intriger her spilles af de hunde og sataner med bønderne, netop med bønderne – nej de og deres sønner skal min salighed blive her – ja netop her skal vi absolut have en sådan bondehøjskole for os selv, det er uomgængelig nødvendigt – netop lige i næsen her på de tyske hunde skal skolen stå; kommer den ikke til at stå her, er den min salighed ingen nytte til for os; hvad bryde vore tyskere sig om, at der bliver en dansk folkeskole ovre hos Dem? men her vil de bryde sig om den, her vil de fnyse imod den – men vi skal lære dem at fnyse o.s.v. – Jeg svarede: det vilde unægtelig virke ligeså kraftigt til danskens sejr over tysken her ovre, enten bøndernes voksne sønner blev udviklet i deres modersmål på en sådan skole her i Sønderjylland, eller i Nørrejylland, eller på en af øerne; thi hovedsagen vil lære at få dem undervist og udviklet til den grad, at de selv som selvstændige almuemænd kunne håndhæve og levende forplante og forsvare deres nationalitet – og at det ikke skulle nytte i en stiftelse, hvor de udvikledes i det nøjeste samkvem med danske ynglinge fra alle de rendanske provinser, men kun skulle nytte i en skole her, som De siger, lige i næsen på det tyske kram, hvor de blot var for sig selv, - det kan jeg ikke indse, og det vil næppe nogen dansk kunne indse med Dem, uden De selv. – Jeg forsikrer Dem, at det er således, alle mand her siger i dette stykke det selvsamme som jeg, sagde han; men I derovre fra kan umulig sætte Eder ind i vore forhold – tal med Koch, vor Dannevirkes redaktør, den vigtigste mand for os her, og hans mageløse virksomme blad for vi danske her i det slesvigske – havde vi ikke ham og hans ”Dannevirke” var vi min salighed herunder hver kæft […]

[Rasmus Sørensen besøger derefter redaktør Koch, der i lighed med sin anden gæst, pastor Peter Kragh, er begejstrede for idéen om en højskole og enige i ”at de danske herovre bør forene sig med os danske fra øerne og Nørrejylland om at udføre denne skoleplan og udføre alt nationalt godt i fællesskab”. Diskussion med P. Hiort Lorentzen fortsætter dagen efter:]

[Hiort Lorentzen] – men det siger jeg Dem: vore bønder her sender aldrig deres sønner til Jylland eller øerne på en sådan skole, De kender ikke vore forhold her, De kan umulig tale herom, eller dømme herom, for at rejse et par timers tid her igennem – men jeg kender forholdene – jeg tager måske i næste uge ud til et møde med pastor Hagen og pastor Kock i anledning af Deres plan derude til en sådan skole for det slesvigske, - måske tager jeg også ikke derud – thi her skal slaget stå, her, netop her i næsen af de tyske hunde o.s.v. … - men det gælder om snuhed og forsigtighed, og at vi ikke rykke bønderne et skridt længere frem end de endnu kunne følge med, ellers er vi om en hals, vi skal være snilde som slanger! – Ja, og enfoldige som duer, føjede jeg til, og dermed sagde jeg farvel til denne entusiatiske mand. […]

 

Brevet dat. ”Haderslev den 1. marts 1843”. Her efter Roar Skovmand (red.):  Højskolens ungdomstid i breve, bind 1, Munksgaard, København 1960, s. 11-15. Venligst indsendt af Peter Lindskov Andersen.


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg