Johannes Fibiger: Om 21. marts 1848 (1848)

Hele den vrimlende folkemængde istemte den gamle højtidsfulde tone [Danmark dejligst Vang og Vænge]. Som et svulmende roligt rullende hav, ikke som en oprørssang, snarere som en salme i den fyldte kirke, gik den henover hovedstadens minderige torv [Gammeltorv]. Det var engang at fornemme, hvad en folkesang har at sige, aldrig har det været bedre forstået. Det var vel ikke blot mig alene, tårene løb ned ad kinderne på.

 

Efter PSDI, s. 144.


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg