Steen Steensen Blicher: Hvad koster det? (1838)

Dette er et godt økonomisk spørgsmål, som enhver husfader gør, når han vil købe noget. Er det ham for dyrt, så lader han det være. Men når vi nu har et fædreland, skal vi da ængsteligen spørge: "Hvad koster det at beholde det?"

Sandeligen: det koster ikke nær så meget som at tabe det! Eller tror I, at en Erobrer vil formindske eders skatter? eller spare eders trælleblod. i hans andre krige? Forblindede Folk! ej engang dit mål og dit navn lader han dig beholde. Her kunne måske en liden tid blive et Jylland, et Fyn, et Sjælland; men intet Danmark! Bonden kunne vel få lov til at tale sit jysk, sit fynsk, sit sjællandsk; men dansk, det ville i tidens løb vorde et dødt sprog, som måske brugtes til en afveksling i lærde skoler, hvor dine ætlinge kunne få ørefigner for "Kong Kristian stod ved højen mast" og "Niels Ebbesøns vise" - "Nå", fortsætter han, "hvad koster det da at forsvare — at frelse sit fædreland, sin selvstændighed, sin ejendomssikkerhed, sin legemssikkerhed, sit modersmål, sin nationalitet? Hvorledes står Priskuranten på disse varer? Har Peder Madsens bogholder også udregnet det rigtigt i ægte eller uægte brøk? Ja, ja! jeg vil nok tro, han forstår sin Søren Mathiesen: Regningen er rigtig på facit nær; thi det er nul — et stort nul, et politisk nul og intet. [...] Vogter Eder at I ikke kommer for silde! Ser vel til, at I ikke regner så længe på eders husholdningseksempler, til der kommer nogen og slår streger over alle regninger og beregninger, og dertil tager hele husholdningen fra eder! — Har I glemt, hvorledes man af og til har divideret med os, så man har subtraheret Engelland og Lifland, Sverige og Norge, flåde og handel, penge og kredit? Skulle vi få en af de store regnemestre herind — een af dem, som bruger bajonetter som grifler —— kan I da uddrage mig, hvad facit bliver? Jeg frygter, det kunne blive en stor brøk eller et lidet nul... sålænge I ikke råder kongen at sætte landet i kraftig forsvarsstand... sålænge I — I, som sidder her efter kongens vilje og folkets valg — sålænge I ikke tilbyder kongen folkets kraftige, udelte bistand til det store, alene frelsende værk — da kan et pennestrøg i et fremmed kabinet gøre det lidet, I hidtil har udrettet, til slet intet. [...] I kan forfægte fædrelandets selvstændighed; I kan rejse et nyt Danevirke — ikke af ved og jord og sten, men et langt fastere, et unedbrydeligt af våbenfærdighed, mod og enighed, bag hvilket eders oldinge, eders kvinder og børn kan hvile tryggere end i det ubefæstede Sparta, hvor sværd og lanse var vold og mur og bolværk. —— I kan! Ak, hvor er da eders vilje? Lægger I den i de fejes lommer herhjemme eller i de fremmedes derude?

Danske! Er I bange for skindet? eller for skindpungen? eller for begge dele? Just derved kunne det ske, at der kom den, der både tog skindpungen og barkede eder skindet!... "Det koster! det koster!" Ja vist koster det: det folk, der er for fejt, for dovent, for søvnigt, for griskt til at forsvare sig selv med egne forenede kræfter, et sådant folk kan det koste sin egen regering, sit eget fædreland, sin egen tro, sit eget tungemål — der er virkelig kostbart!

 

Jyllandsposten, 1838 - Venligst indsendt af Peter Neerup Buhl. Læs mere om Steen Steensen Blicher >


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg