F. C. C. Birch: Fædrelandet (1837)

Intet land fortjener i så mange henseender vor opmærksomhed som det land, hvori vi er født og hvori vi lever; hvor vore forfædre har levet og hvor der endnu findes så mange erindringer om deres bedrifter. Vi kalder dette vort fædreland og forstår herved alle de lande og provinser, som med os har fælles konge, fælles regering og fælles borgerlige love.

Naturen selv har nedlagt i vort hjerte kærlighed til dette land. Men skal denne kærlighed være mere end en blot vedhængen eller blind hengivenhed til den plet, hvor vi fødtes; skal den udstrække sig til det hele borgersamfund; skal den ytre sig i velvilje imod det og i virksom iver for dets bedste – da må vi kende vort fædreland; vi må vide, at det fortjener vor kærlighed; vi må være opmærksomme på fædrenelandets fortrin og have erholdt tilstrækkelig kundskab om de fordele, vi og vore landsmænd nyder, som medlemmer af dette borgersamfund.

Danmark er vores elskede fædreland; for det danske borgersamfund skal vi leve og virke. Derfor vil vi gerne læse om dette land og derved få kundskab om dets beliggenhed og størrelse, dets forskellige dele, provinser og steder, om dets naturlige fordele og frembringelser, om dets tildragelser i ældre og nyere tider, om dets konger og hæderlige mænd, om dets mange indretninger og gavnlige foranstaltninger, sigtende til at fremme borgernes lykke og tilfredshed.

Ved denne kundskab skal vækkes og befæstes den sande fædrelandskærlighed, som fylder hjertet med glæde over, at vi er borgere i dette land, medlemmer af dette samfund; som gør os villige til at våge og arbejde for landets held, villige til at tilsidesætte egne fordele for det almindelige, og at opofre liv og gods, hvis det er fornødent.

I disse øjemed vil vi derfor søge kundskab om fædrelandets geografi, hvorved vi tillige bliver bekendt med dets naturlige fordele og andre beskaffenheder; samt om fædrelandets historie.



Af indledningen til 9. kapitel i Birchs Naturen, Mennesket og Borgeren. Læsebog til Almueskolen, 1837.  Genoptr. DIH Kildebind s.30

erholdt: fået

held: fremgang

det almindelige: det fælles, det almene



< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg