Sjællands biskop Nic. Edinger Balle: Bøn til Gud i Jesu Navn under engelskmandens anfald på København til huslig brug for hver, som vil (1807)

Almægtige Gud og Herre! For dig er ingen ting umulig. Du kan afværge vor ødelæggelse, og du kan udfri vor stad og vort land fra grumme fjenders vold. Hos dig alene er tilflugt og frelse i al vor nød og fare.

Ak, Herre! Vi må bekende for dit åsyn i dyb ydmygelse med angerfuld vemod, at vi ikke skønnede på din faderlige miskundhed, som i de mange år har været udstrakt på underfuld måde over os og vore børn. Desto værre! Den velsignede fred, hvilken du i nåde forlenede vore boliger, vore agre, vor handel og vandel på land og hav, medens krig og hunger og jammer og kval fortærede vore brødre og søstre både fjern og nær, denne vor livsalige fred er ikke blevet anvendt til din æres udbredelse. Tak og lov er ikke blevet dig ofret af rørte hjerter. Vi har ikke taget vare, som vi burde, på redebon efterlevelse af dine velgørende bud til bedste for os selv og vor næste. Tværtimod har idel letsindighed, idel udyd og foragt mod dit hellige ord, idel frækhed og ryggesløshed, fra dag til dag taget overhånd iblandt os.

Ja, Herre! vor utaknemmelighed var steget til det højeste. Vore synder er ved uafladelig misbrug af dine mange og store velgerninger bleven mangfoldiggjorte. Vi har vist os desto mere genstridige, jo længere du forbarmede dig over os, og jo omhyggeligere du sørgede for, at velforskyldt fordærvelse måtte bortvendes fra vore hoveder. Se! Vi bøjer os i støvet for din trone, allerhøjeste Skaber og Herre! Vil du gå i rette med os, da kan vi ikke svare dig ét til tusinde. Vil du lade os omkomme i vor elendighed, kan intet menneske iblandt os fordriste sig til at klage over, at det var ilde gjort; thi, hvorfor har du ikke villet adlyde Herren din Gud, du dårlige og uvise folk!

 Dog Herre! Du revser os ikke i vrede; du behøver ikke dine mennesker for at nedstyrte dem i fortvivlelse. Ved Jesum Christum, din elskeligste søn, vor frelser og talsmand, finder vi adgang hos dig, som benådede børn, til faderlig medynk og forbarmelse. I kraft af Jesu Christi frivillige opofrelse for vore synder, tilgiver du os vor megen brøde, såfremt vi angrer den af ganske hjerte, med uskrømtet attrå efter sand og varig forbedring. Jesus Christus, hengivet i død til vor retfærdiggørelse. Nu lever han hos dig, vor Gud! i din herligheds himmel for at antage sig vor beskærmelse. Du hører hans trofaste forbøn med velbehag. I hans navn opløfter vort angergivne hjerte sine længelsfulde sukke og sin ivrige påkaldelse, med frimodighed, med håb og tillid. Ikke tilslutter du din helligdom for vort ufuldkomne andagts-offer. Du bønhører os i nåde for Jesu Skyld.

 Lad da først og fornemmeligen tålmodighed og tro vorde befæstet i vor sjæl ved din hellig-ånds medvirkende nåde, under dit ords vejledelse. Er det muligt, gode Fader! Så lad den bitre skål, der nu er iskænket for os, snarligen være borttaget, at vi ikke skal uddrikke den til sidste bærme. Dog ske din vilje! Kun at du styrker os i lydig hengivenhed  under dit vise råd. Vi skal da ikke forsage. Jesus lever: hvo som tror på ham, skal i dødens stund leve med ham. De slår vort legeme ihjel, men ikke vor sjæl. Og hvad er så de lidelser, vi må udstå i nuværende tid at regne mod den herlighed, som hisset forventer os?

  Vej til Himlen har jeg fundet,

Jesus vandt, og jeg har vundet.

Men var det din vilje, vor Fader! som vi ikke påtvivler, at din vældige hånd atter skulle forherliges ved kraftfuld beskyttelse over vort dyrebare kongehus og vort elskte fædreneland, da ville du nådeligen forkorte vore trængsels dage og lade vor prøvelse vorde fuldendt i velbelejlig tid. For vore stridsmænd være dit alting bestyrende forsyn skjold og værn i deres mandige kamp. Du besjæle dem med håb og kraft! Oldfærdres uforknuselige drabelighed sejre i deres barm, til betryggelse for hæderlig fader, omhyggelig moder, elsket hustru, kære børn! Lad visdom fra det høje ledsage vore befalingsmænd! Lad tillidsfuld redebonhed, såvel til at oppebie, som til at udføre enhver deres befaling på tid og sted, oplive vore samtlige forsvarere i deres møjefulde, men store og herlige kald.

Vor fjendes blod er broders blod:

Hvo ville det begære?

Men ærlig danskhed vækker mod:

Det gælder landets ære.

Ja! Du vor Gud vil med til forsvar stride.

Du giver held og ønskte sejr i tide.

 

Velsign enhver, som værger trolig

for elskte bolig.

O Gud! hvor trygt til dig sit håb at sætte!

Alt, hvad du vil, formår du at udrette.

For Jesu skyld om fredens blide glæde

vi alle bede.

 

Hør os vor Fader, du som er i Himlen etc.

 

Fra Jørn Ørum Hansen: Herre Jesu! Nu Vaagner Ulykken, Århus 1983. Side 126-128. Venligst indsendt af Peter Jensen


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg