Gengivelser af middelalderfolkevisen Kong Diderik og Holger Danske - danske helte og tyske skurke (omkr. 1580 / 1591)


[Ifølge Karen Brahe ommkr. 1580:]


1: Stærk Diderik bor i Berneland
alt med sine atten brødre.
Og hver og dem have sønner tolv,
Vel store og vrede.
Men striden den stander for norden under Jylland

2: Søster haver han femten,
og hver da haver de sønner tolv,
den yngste af dem haver tretten,
de ræddes ikke for deres liv.

3: Så gik de frem for bjerget at stå,
som mange skøn kæmpekrop,
der de lægge
så højt over bøgetop.

4: "Nu haver vi stridt al verden igennem
og det have vundet slet.
Tit have vi hørt sige om kong Holger Dansk,
Han bor i Danmark

5: Det have vi hørt sige af kong Holger Dansk,
han bor i Nørrejylland,
han lader sig krone med røde guld,
han vil aldrig være [vor] mand.

6: Sverting fik op en stålstang,
så begyndte han at true:
"Vel hundred af kong Holgers bedste mænd,
dem vorder jeg ikke ved en flue."

7: "Hør du Sverting, du sorte dreng,
du værger dem aldrig så ringe,
vi haver tit hørt sige af kong Holgers mænd,
er raske unge drenge."

8: Det svared højen Bermeris,
han meldte et ord alene:
"I morgen ville vi til Danmark,
om kong Holger tør bie os hjemme."

9: De drog ud af Berneland,
de var atten tusind stærke,
og de drog dem i Danmark,
kong Holger ville de gæste.

10: Så hedder kong Holgers mindste mænd,
liden Ulf Jern og hr. Svend Felding snar,
de skikked dem fremmest i en ring,
de turde vel stande den fare.

11: De sloges tre nætter og tre dage,
der styrte så mangen skøn mand,
kong Holgers mænd blev al ved magt,
der styrte mange af Berneland.

12: De slog til sammen med fuld magt
alt på den sorte hede,
der var så ynkelig en sammengang
af store kæmper og vrede.

13: Det var høje Bermeris,
han svared et ord alene:
"Nu lever ingen uden hundred af vores mænd,
hvor skulle vi Holger Dansk overvinde?"

14: Stærk Diderik tog til både hans ben,
han løb over bjerge og dale,
og Sverting han træde den samme vej
ihvor han fast truede før.

15: Det meldte stærk Diderik,
han så sig op til sky:
"Det er tid, vi drager hjem til Bern igen
her haver vi ingen ly."

16: Det meldte liden Ulf Jern,
han holdt under grønnen lidde,
"Fuld lidet da tør de rose af
de var i Danmark at stride."

17: Den tid de drog af Berneland,
de var vel atten tusind mænd,
der kom slet ingen tilbage igen,
uden halvtredsenstyve og fem

18: Og blodet der rinder i striden strøm
både over bjerg og høje,
og røgen stander i himmelen ud,
og solen blev blodig og rød.
Men striden stander norden under Jylland

DgF 17 A

Berneland: Bøhmen, Tyskland
dem vorder jeg ikke ved en flue: dem agter jeg ikke
værger: anser

 

Variationer:

[Hans Svanning omkr. 1580:]

[…]

10: Stærk Diderik sender bud til kong Holger Danske,
og lod ham så tilbyde,
hvad heller han ville ham skatten give
eller i marken med ham i strid.

11: Kong Holger han blev udi hov´den så vred,
slig spot kunne han ikke lide.
Han bad ham møde på sletten hede,
han ville gerne med ham stride.

12: Kong Holger han lader kalde sine kæmper til råd,
og gav dem sagen til kende:
"Stærk Diderik kommer udi vort land,
han vil os slet overvinde."

13: Det da svared de kæmper gode,
de var ved så frit et mod:
"Kommer de til os udi Danmark ind,
de kommer her aldrig ud."

14: Så hedder kong Holgers kæmper gode:
"Ulf Jern og hr. Svend Felding
og Hellod Harogen og Viderik Verlandssøn,
Iver Blå og Kollen hin grå.

15: Stærk Diderik og kong Holger Dansk
drog sammen på sorten hede,
det vil jeg for sandingen sige,
med mange utallige kæmper vrede.

16: De sloges i dage, de sloges i tre,
og ingen vil anden vige,
og det vil jeg for sanding sige,
de ypped dem fuld stor strid.

[…]

DgF 17 B

 

[Anders Sørensen Vedel, 1591:]

[…]

21: De sloges i dage, de sloges i tre,
ingen ville hinanden vige.
De danske stride så mandelig,
deres herre ville de ikke svige.

[…]

DgF 17 Bb


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg