< Dokumentationscenter: Rød terror
 
 

"Visdomsord" fra den store rorgænger

- Citater af Mao Tse-tsung -

 
 
 
 

Se ligeledes: Kronologisk oversigt - Øjenvidner - Det sagde venstrefløjen

Litteratur og henvisninger - læs mere her

 


 

 

 

 

UNGDOMSÅR

 
 

Notater 1917-18

Om moralske bud
Jeg tror ikke, at disse [bud som ’du skal ikke dræbe’, ’du skal ikke stjæle’, og ’du skal ikke tale ondt om’] har noget med samvittighed at gøre. Jeg mener, at de udelukkende er et udslag af trang til selvopretholdelse.
- Chang & Halliday s.15: Fra Maos Marginale noter til Friedrich Paulsen ‘Et Etisk System’, 1917-18: *Mao 1990 s.120 (Eng.: MRTP vol. 1 s.179).

 
 

Om moral - alt i verden er til for Mao selv
Jeg er ikke enig i det synspunkt, at motivet til ens handlinger skal være at gavne andre, for at det kan kaldes moralsk. Moral skal ikke nødvendigvis defineres i relation til andre. […] Folk som jeg ønsker […] at tilfredsstille vores hjerter fuldt ud, og i den proces har vi automatisk de mest værdifulde moralkoder. Selvfølgelig findes der mennesker og ting i verden, men det er alt sammen til kun for mig.
- Chang & Halliday s.14: Fra Maos Marginale noter til Friedrich Paulsen ‘Et Etisk System’, 1917-18: *Mao 1990 s.147f. (Eng.: MRTP vol. 1 s.205).

 
 

Behovet for krige
Store krige vil finde sted, så længe der findes jord og himmel, og vil aldrig blive udryddet. […] Idealet om en verden med Stor Lighed og Harmoni [da tong, det kongfuzianske ideelle samfund] er en misforståelse. […] Langvarig fred er en uudholdelig tilstand for mennesket, og man bliver nødt til at skabe tidevandsbølger af uro i sådanne perioder […] Når vi ser på historien, beundrer vi de perioder [med krig], hvor det ene drama efter det andet udspilles […] og som gør læsning om dem underholdende. Vi keder os, når vi når til perioder med fred og velstand […] Den menneskelige natur elsker bratte omskiftelser.
- Chang & Halliday s.15f. : Fra Maos Marginale noter til Friedrich Paulsen ‘Et Etisk System’, 1917-18: *Mao 1990 s.184-6 (Eng.: MRTP vol. 1 s.237f.).

 
 

Om den storslåede død
Mennesket er udstyret med en vis nysgerrighed. Hvorfor skulle vi betragte døden med andet? Ønsker vi ikke at opleve forunderlige ting? Døden er det mest forunderlige, og den kommer man aldrig til at opleve, hvis man bliver ved med at leve […] Nogle er bange for døden, fordi forandringen indtræffer alt for drastisk. Men jeg synes, netop det er det mest vidunderlige: Hvor ellers i denne verden finder vi en så fantastisk og drastisk forandring? […] Vi elsker at sejle på omvæltningernes hav. At gå fra liv til død er at opleve den største omvæltning. Er det ikke storslået!
- Chang & Halliday s.16: Fra Maos Marginale noter til Friedrich Paulsen ‘Et Etisk System’, 1917-18: *Mao 1990 s.197f. (Eng.: MRTP vol. 1 s.247).

 
 

Tilintetgørelsens nødvendighed
Hvordan forandrer vi [Kina]? Landet skal […] tilintetgøres og dernæst gendannes. […] Folk som jeg længes efter dets tilintetgørelse. […] Det gælder landet, nationen og menneskeheden […] Tilintetgørelsen af universet er det samme […] Folk som jeg længes efter dets tilintetgørelse, for når det gamle univers er tilintetgjort, kan man skabe et nyt. Det er bedre!
- Chang & Halliday s.16, 50: Fra Maos Marginale noter til Friedrich Paulsen ‘Et Etisk System’, 1917-18: *Mao 1990 s.201f. (Eng.: MRTP vol. 1 s.250).

 
 

Mao har kun ansvar for sig selv
Folk som jeg har kun et ansvar over for os selv; vi har ikke noget ansvar over for andre. […] Jeg er kun ansvarlig over for den virkelighed, jeg kender til, og absolut ikke ansvarlig over for noget andet. Jeg kender ikke noget til fortiden, jeg kender ikke noget til fremtiden. De har ikke noget at gøre med mit jegs virkelighed. […] Nogle siger, at man har et ansvar for historien. Det tror jeg ikke på. Jeg er kun optaget af at udvikle mig selv. […] Jeg har et ønske og reagerer på det. Jeg står ikke til ansvar for nogen. […] [Et godt ry efter døden] kan jeg ikke bruge til noget, for det hører fremtiden til og ikke min egen virkelighed. […] Folk som jeg skaber ikke bedrifter til fremtidige generationer.
- Chang & Halliday s.14f.: Fra Maos Marginale noter til Friedrich Paulsen ‘Et Etisk System’, 1917-18: *Mao 1990 s.204-6, 235 (Eng.: MRTP vol. 1 s.252f., 277)

 
 

Om samvittighed
Disse to ting [samvittighed og impulser] bør være et og det samme. Alle vore handlinger […] drives af impulser, og en klog samvittighed modsætter sig ikke nogen af disse. Undertiden […] hæmmer samvittigheden impulser som for eksempel grovæderi eller overdreven sexnydelse. Men samvittigheden er der kun for at tøjle, ikke for at modsætte sig. Og man tøjler noget for bedre at kunne følge sin impuls.
- Chang & Halliday s.15: Fra Maos Marginale noter til Friedrich Paulsen ‘Et Etisk System’, 1917-18: *Mao 1990 s.210f. (Eng.: MRTP vol. 1 s.255-7).

 
 

Om de hæmningsløse helte
Alt uden for deres [de store heltes] natur – som restriktioner og hæmninger – må fejes til side af den store styrke i deres natur. Når Store Helte lader deres impulser få frit løb, er de storslået mægtige, stormfulde og uovervindelige. Deres kraft er som en tornado, der rejser sig fra en dyb slugt, og som en sexgalning på jagt efter et bytte […] den slags kan ikke standses.
- Chang & Halliday s.15: Fra Maos Marginale noter til Friedrich Paulsen ‘Et Etisk System’, 1917-18: *Mao 1990 s.218f. (Eng.: MRTP vol. 1 s.263f.).

 
 

Ingen ydre moralkrav
[Alle hensyn må] ske udelukkende af hensyn til én selv og afgjort ikke for at efterkomme ydre moralkrav eller såkaldt ansvarlige følelser.
- Chang & Halliday s.15: Fra Maos Marginale noter til Friedrich Paulsen ‘Et Etisk System’, 1917-18: *Mao 1990 s.219 (Eng.: MRTP vol. 1 s.263).

 
 

Om bønder og destruktion
Landbefolkningens indstilling er præget af stilstand. De hylder hykleri, er tilfredse med et slaveliv og er snæversynede. […] Man burde brænde alt, hvad der hedder prosa og poesi efter tang- og sungdynastierne, på én gang.
- Chang & Halliday s.13f. Citeret af en medstuderende, Zhang Kundi, i sin dagbog, 23. sept. 1917, i *Mao 1990 s.639 (: MRTP vol. 1 s.139).

 
 

< Tilbage til kronologisk oversigt


 
 

UNDER DE TIDLIGE KAMPE (1926-1931)

< Se yderligere Mao-citater og instrukser fra perioden

 
 

Hunan 1926-27:

 
 

Om vold
Først da jeg havde boet i Hunan i mere end 30 dage, ændrede jeg fuldstændig holdning [til voldsanvendelse].
- Chang & Halliday s.44. Udtalelse 7. aug. 1927 *ZDJC vol. 14 s.5 (Eng. MRTP vol. 3 s.30)

 
 

Instrukser til Hunans bondeledere jan. 1927:
En revolution er ikke noget middagsselskab […] En revolution er et oprør, en voldshandling, hvor en klasse styrter en anden. […] Det er nødvendigt at frembringe et […] voldsregime i hvert eneste amt.
- Chang & Halliday s.46: KKP Hunan komitérapport, jan. 1927, *Mao 1920-27, s.424 (Eng. MRTP vol. 2 s.434f.)

 
 
Hunan-rapport marts 1927:
[Jeg føler] en form for hidtil ukendt ekstase. […] Det [brutale oprør] er vidunderligt! Det er vidunderligt! […] De opfandt vendingen: ’Enhver, som besidder jord, er en tyran, og alle store jordbesiddere er onde’. De slår jordbesiddere til jorden og tramper på dem med fødderne. […] de tramper og hopper i frøkenernes og fruernes elfenbenssenge. De griber fat i folk, som de har lyst til, sætter en dosmerhat på hovedet af dem og fører dem rundt. De følger stort set deres mindste luner […] og skaber rædsel overalt på landet. […] [De oprørske bondeledere] er blevet herrer og mestre og har forvandlet bondesammenslutningerne til et ret grufuldt redskab i deres hænder. […] En høj papirshat sættes på [ofrets hoved], og på hatten skrives tyrannisk jordbesidder det-og-det eller ond landadel det-og-det. Så bliver personen trukket rundt i et reb [som et dyr] fulgt af en stor menneskemængde […] Straffen får [ofret] til at ryste heftigt. Efter en af den slags ture, er ofret nedbrudt for evigt […] Bondesammenslutningerne er meget udspekuleret. Den tog en ond herremand med og erklærede, at han ville blive udsat for [ovenstående behandling] […] Men så besluttede de ikke at gøre det den dag […] Den onde herremand vidste ikke, hvornår han ville blive udsat for behandlingen, så han levede hver eneste dag i gru og havde ikke et øjebliks fred. […]

Det [suo-biao, en skarp, tveægget kniv med langt skaft] får alle tyranniske jordbesiddere og onde herremænd til at ryste bare ved synet. Hunans revolutionære myndigheder burde […] sørge for, at hver eneste unge og midaldrende mand har sådan en. Der bør ikke være begrænsninger for [brugen af] den. […]
- Chang & Halliday s.46: ’Rapport om bondebevægelsen i Hunan’, mar. 1927, *Mao 1920-27, s. 422f., 424f., 436f., 441 (Eng. MRTP vol. 2 s. 432-5, 444, 446, 450)
 
 

Tekst valgt af Mao til vejledning af bondebevægelsens agitatorer i Hunan forår 1927:
[Hvis ofrene er] stædige […] skærer vi akillessenerne over og ørerne af dem […] Jeg havde lyttet helt opslugt som i fuldskab eller trance. Nu vågnede jeg pludselig ved udbruddet ’Vidunderligt’, og jeg kunne ikke selv lade være med at udbryde ’Vidunderligt!’
- Chang & Halliday s.47. Vejledningstekst, forfatter ukendt, sandsynligvis Mao selv: *HNYZ s.333-5

 
 

Et par drab
Et par stykker, der er tævet ihjel, er ikke noget særligt.
- Chang & Halliday s.46: *Interview-optegnelser med Maos slægtninge, venner og bekendte, foretaget i 1960’erne vedrørende Mao i Hunan frem til 1927. Upubliceret.

 
 

Om magt
Magt vokser ud af et geværløb
- Chang & Halliday s.56. Udtalelse ved krisemøde KKP 7. aug. 1927. *ZDJC vol. 14, s.5 (Eng. MRTP vol. 3 s.31)

 
 

< Tilbage til kronologisk oversigt: Hunan 1926/1927


 
 

Jinggang-bjergområdet 1927-28:

 
 

Mao-digt ophængt på den offentlige henrettelsesplads

Se os dræbe de onde jordbesiddere i dag.

Er I ikke bange?

Det er knivstik på knivstik

- Chang & Halliday s.61, Digt omkring det kinesiske nytår 1928, *JGG vol.2 s.278f.

 
 

Instrukser til sine tropper
Hvis masserne ikke forstår hvad ’jordbesiddende tyranner’ betyder, kan I sige, at det betyder dem med pengene eller ’de rige’.
- Chang & Halliday s.61, *JGG vol.2 s.458

 
 

< Tilbage til kronologisk oversigt: Jinggang-bjergområdet 1927/1928


 
 

I DE RØDE BASER (1931-1948)

< Se yderligere Mao-citater og instrukser fra perioden

 
 

Den revolutionære massekrig, 1934
Den revolutionære krig er massernes krig. Den kan kun føres ved at mobilisere masserne og stole på dem.
- Januar 1934, Plum s.276 efter Udvalgte værker af Mao Tsetung, I-V [overs. af en gruppe under ledelse af Andreas Nissen], KAP’s forlag Oktober, 1978

 
 

Om praksis – omformning af menneskene, 1937
Proletariatet og det revolutionære folks kamp for at forandre verden omfatter følgende opgaver: At forandre den objektive verden og på samme tid deres egen subjektive verden, at forandre deres egen evne til erkendelse og at forandre forholdet mellem den subjektive og objektive verden. […] En sådan forandring har allerede fundet sted i Sovjetunionen. Dér driver folket denne forandringsproces fremad. Folket i Kina og resten af verden gennemgår, eller vil komme til at gennemgå den samme proces. […] Den objektive verden, der skal forandres, omfatter også alle modstandere af forandringen. De må først gennemgå et trin med tvangsmæssig omformning, før de kan træde ind i den frivillige, bevidste omformning.
- Om praksis, 1937, Plum s.276f. efter Udvalgte værker af Mao Tsetung, I-V [overs. af en gruppe under ledelse af Andreas Nissen], KAP’s forlag Oktober, 1978

 
 

< Tilbage til kronologisk oversigt omkr. 1934


 
 

VED MAGTEN (1949-1976)

< Se yderligere Mao-citater og instrukser fra perioden

 
 

Ved magtovertagelsen 1949-1950

Tilintetgørelse af de ubevæbnede fjender, 1949
Efter tilintetgørelsen af de bevæbnede fjender, vil der stadig være ubevæbnede fjender; de vil ikke undlade at føre kamp mod os til sidste mand; vi må aldrig undervurdere dem. Hvis vi ikke opstiller og forstår problemet på denne måde, vil vi komme til at begå endnu alvorligere fejl.
- Rapport til Centralkommitéen, 5. marts 1949, S. Courtois et al.: Kommunismens sorte bog. Kbh. 2002, s. 519 (jf. Maos udvalgte værker (bnd. IV) samt uddrag i ”Den lille røde”: Citater fra Formand Mao Tsetung, dansk 1967, kap. ”Klasserne og klassekampen”)

 
 

Mao ved de kinesiske styrkers indtræden i Koreakrigen, 1950
Der er ingen tvivl om, at vi må dræbe alle de reaktionære elementer, der fortjener at blive slået ihjel.
- J-L. Margolin: 'Kina: En lang march i natten', IN: S. Courtois et al.: Kommunismens sorte bog (Kbh. 2002) s.s.539 (citat i ”Commentaires sur le travail de répressin et de liquidation des contre-révolutionaires”, The Cambridge History of China, vol. 14, s.89)

 
 

Bekæmp borgerlige idéer i partiet, 1953
[…] Det sjette er et forbud mod at placere [kinesiske] kammerater på lige fod med Marx, Engels, Lenin og Stalin. Vort forhold til dem er som elevernes til lærerne, og sådan bør det være.
- Bekæmp borgerlige idéer i partiet, 1953, Plum s.277 efter Udvalgte værker af Mao Tsetung, I-V [overs. af en gruppe under ledelse af Andreas Nissen], KAP’s forlag Oktober, 1978

 
 

Om destruktion, 1953
[Ved synet af en brændende hytte] Flot brand. Det er godt at brænde ned, godt at brænde ned! […] Virkelig rent [er det] hvis jorden er blevet et fuldstændigt tomrum. Dette kaldes: Uden destruktion, ingen konstruktion.
- Samtale med sin fotograf, 1953. Chang & Halliday s.445 (*KKP Zhejiang Komité s.132f., 221f.)

 
 

< Tilbage til kronologisk oversigt; 1949-53


 
 

Under diverse udrensninger 1957-1958

Eliminér de kontrarevolutionære, 1957
Kontrarevolutionære skal elimineres, hvor de findes. Slå få ihjel, men ophæv under ingen omstændigheder dødsstraffen eller giv generel benådning under nogen omstændigheder. Arrestér og straf de personer igen, der begår nye forbrydelser efter at have udstået fængselsstraffe. Straf gangstere, bøller, tyve, mordere, voldtægtsforbrydere, kassebedragere og andre forbrydere i vort samfund, som underminerer den offentlige orden og bryder loven; straf også dem, som samfundet ser på som dårlige elementer.
- Retningslinjer 1957, Plum s.277 efter Udvalgte værker af Mao Tsetung, I-V [overs. af en gruppe under ledelse af Andreas Nissen], KAP’s forlag Oktober, 1978

 
 

Om levestandarder, 1957
Jeg mener ikke levestandarden i Polen er for lav. Tværtimod mener jeg, at den er relativt meget høj. Polakkerne spiser mere ned to-tretusinde kalorier om dagen, mens det ville være tilstrækkeligt med [omkring 1.500]. Hvis folket mener, der er for få forbrugsvarer til rådighed, bør [regimet] øge propagandaindsatsen.
- Chang & Halliday s.462 (Maneli s.81f.)

 
 

Fattigdom er godt, 1957
Man siger, at det er skidt med fattigdom, men det er i virkeligheden godt. Jo fattigere folk er, jo mere revolutionære er de. Det er rædselsfuldt at forestille sig den dag, hvor alle er rige. […] Med et overskud af kalorier vil folk have to hoveder og fire ben. [...] Vi er parate til at ofre 300 millioner kinesere for verdensrevolutionens sejr.
- Tale ved kommunistkonference i Sovjetunionen, 2. nov. 1957, Chang & Halliday s.468, 500 (Borisov 1982 s.72 (fra optegnelser), Kapitsa 1996 s.60, Sidikhmenkov MS, s.215)

 
 

Det er godt at slå ihjel, 1957
I Ungarn er det sandt, at levestandarden ikke forbedredes ret meget, men den var slet ikke så ringe. Og alligevel […] var der stort postyr der. […] Det grundlæggende problem med nogle af de østeuropæiske lande er, at de ikke eliminerede alle de der kontrarevolutionære. […] Nu ligger de, som de har redt. […] I Østeuropa har man simpelthen ikke slået ihjel i stor målestok. […]. Vi må slå ihjel. Og vi siger, at det er godt at slå ihjel.
- Tale ved kommunistkonference i Sovjetunionen, 15. nov. 1957, Chang & Halliday s.474 (*Mao CCRM, vol. 11A, s.114; *Mao 1977, s.317-23 (Eng. Overs. Leung & Kau, s.163, 167; *Yang Kuisong 1999 s.388)

 
 

< Tilbage til kornologisk oversigt omkr. 1957


 
 

Stormagtsambitioner, atomkrig og "Det Store Spring"

Mao om Lysenkos sociologiske principper i planteavlen under Det Store Spring
Med selskab vokser frøene let; når de vokser sammen føler de sig godt tilpas.
- J-L. Margolin: 'Kina: En lang march i natten', IN: S. Courtois et al.: Kommunismens sorte bog (Kbh. 2002) s.549 (R.M. Farguhar et al. (red.): The Secret Speeches of Chairman Mao)

 
 

Om de nødvendige ofre i atomkrigen, 1957
Lad os prøve at forestille os, hvor mange mennesker der vil dø, hvis der udbryder krig. Der er 2,7 milliarder i verden. En tredjedel kunne gå tabt; lidt flere måske, det kunne værre halvdelen […] Jeg siger, at i en ekstrem situation dør halvdelen, den anden halvdel overlever, men imperialismen bliver fuldstændig udslettet, og hele verden ville blive socialistisk.
- Tale ved kommunistisk verdenskongres, 18. nov. 1957, Chang & Halliday s.467 (*Mao 1987-98, vol.6, s.636)

 
 

Om de nødvendige ofre i atomkrigen, 1958
Der er ingen grund til at tage på vej over en verdenskrig. Der kan højst ske det, at folk dør […] Halvdelen af befolkningen bliver udslettet – det er sket ikke så få gange i Kinas historie […] Det er bedst, hvis halvdelen af befolkningen er tilbage, næstbedst med en tredjedel.
- Tale ved partikongres, 17. maj 1958, Chang & Halliday s.500, (*Mao CCRM vol. 11B, s.64, vol. 8, s.44, vol. 13, s.203f. (Eng. MacFarquhar et al. s.494f.)

 
 

Imperialistiske ambitioner, 1958
Nu holder Stillehavet op med at være stille. Det bliver først stille igen, når vi har overtaget det.
- Til inderkredsen, 28. juni, 1958. Chang & Halliday s.485 (*Mao CCRM vol. 11B, s.80)

 
 

Det fremtidige verdensherredømme, 1958
Engang i fremtiden vil vi oprette Jordens centralkomité og udarbejde en fælles plan for hele jorden.
- Tale til provinschefer, 19. aug. 1958, Chang & Halliday s.485 (*Mao CCRM, vol. 13 s.131)

 
 

Om de nødvendige ofre i atomkrigen, 1958
For vores endelige sejr, for den totale udslettelse af imperialister, er vi villige til at udholde det første [amerikanske atom-] angreb. Det er ikke andet end en stor bunke døende mennesker.
- Brev til Khrusjtjov, oktober 1958, Chang & Halliday s.472 (*Yang Kuisong 1999 s.434)

 
 

Om etiske regler, omkr. 1958
[I forbindelse med princippet ’Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, andre gør mod dig] Mit princip er præcis det modsatte: Gør netop det mod andre, som jeg ikke ønsker, de gør mod mig
- Udtalelser om forsvarsminister Peng De-huais bløde linje, Chang & Halliday s.502 (*Mao CCRM, vol. 10, s.347 (Eng: JPRS, vol. 9 del 1 s.13), *Li Rui 1989 s.235f.)

 
 

Den uundgåelig krig, 1960
Krig er uundgåelig, så længe der eksisterer kapitalisme
- Tale ved møde i Verdenssammenslutningen af Fagforeninger, juni 1960, Chang & Halliday s.527 (interview med Foa, 8. aug. 2000; prozumensjtjikov 1999 s.80-2, 85, 95, n. 7 (fra russiske arkiver) Grisjin s.179-82; Veresjtjagin s.159f.. AQSh f.14, 1960, d.1, 3. 4.)

 
 

< Tilbage til kronologisk oversigt: Omkr. 1960


 
 

1962-1976

Bevar folk dumme, 1962
Vi har behov for politikken ’bevar folk dumme’.
- Til partiets inderkreds om litteraturen, sept. 1962, Chang & Halliday s.552f. (*Pang & Jin s.1254, *BNC, 1999 no. 3, s.18)

 
 

Maos hyldestdigt til atombomben, 1964

Atombomben går af, når den skal

Åh, hvilken grænseløs glæde!

- Chang & Halliday s.551 (*Cong Jin s.459)

 
 

Mao om bøger, 1965
Man kan godt læse lidt, men det ødelægger en at læse for meget, ødelægger en fuldstændig. […] Jo flere bøger man læser, jo dummere bliver man.
- Chang & Halliday s.552f. (*Mao CCRM & ARL vol. VII s. 3670, 3674 (Eng.: Schram 1974 s.232))

 
 

Mod den humanistiske kongfuzianisme, 1973
[Når det gælder omsorgen for undersåtterne, er Kong Fuzis lære umaoistisk] Kongfuzianismen er humanisme […] det vil sige menneskecentreret.
- 4, juli, 1973, Chang & Halliday s.s.592 (*Qui Shi, vol. 3 s.644)

 
 

< Tilbage til kronologisk oversigt


 

 

 

 

Litteratur til Mao-citater:

J. Chang & J. Hallidays værk Mao - den ukendte historie (Kbh. 2005, eng. Mao - The Unknown Story, London 2005). Chang & Hallidays kilder er angivet i parentes (kilder på kinesisk er markeret med *) og yderligere oplysninger om disse (anvendte forkortelser etc.) kan findes i dette værks kilde- og litteraturliste.

J-L. Margolin: 'Kina: En lang march i natten', IN: S. Courtois et al.: Kommunismens sorte bog (Kbh. 2002, fr. Le livre noir du communisme, Paris 1997).

M. Plum: Bombardér hovedkvarteret! Hvad venstrefløjen sagde, skrev og bedrev fra Stalins død til efter Murens fald. 2. udg., Kbh. 1998/2000.

 

 

 

 
 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg