< Dokumentationscenter: Rød terror
 
 

Kina 1926-1976

Dødsofre: over 70 millioner

 
 
 
 

Introduktion: Fra 1920'erne eksisterede der et kommunistisk parti i Kina (KKP). Med støtte fra Sovjetunionen søgte partiet at organisere en væbnet revolution i landet. Mao Tse-tsung (1893-1976), der i 1935 skulle blive partiets formand, meldte sig ind i partiet i 1920. Fra 1949-1976 var Mao Kinas ubestridte leder. Som notater fra perioden 1917-18 bevidner, var Mao allerede tidligt i foruroligende grad tiltrukket af ideen om udøvelse af personlig magt og en voldelig ødelæggelse af den etablerede samfundsorden. Fra 1926 var Mao leder af de kommunistiske operationer i Hunan-provinsen.

 


 

 

 

Kronologisk oversigt

Se ligeledes: Øjenvidner / dokumentation - Mao-citater - Det sagde venstrefløjen

Litteratur og henvisninger - læs mere her

 

 

DE TIDLIGE KAMPE (1926-1931)

 

Slutn. 1926 – april 1927: Hunan-provinsen

 

Antal ofre: ukendt

Den KGB-støttede Bondebevægelse samt kommunister indenfor nationalistbevægelsen igangsætter optøjer, mord og mishandlinger. I Hunan-provinsen ledes disse af Mao fra dec. 1926. Mao billiger fra jan. 1927 vold og opfordrer til mishandlinger af de tidligere landbesiddere.
- J. Chang & J. Halliday: Mao - den ukendte historie.Kbh. 2005 (eng. Mao - The Unknown Story, London 2005) s. 46f. (med henvisninger)

Se også:

Mao-citater

 
 

Efterår 1927- jan. 1929: Jinggang-bjergområdet

 

Antal ofre: ukendt

Kommunister under Maos ledelse indtager områder i Jinggang-bjergområdet. 18 feb. indtages hovedbyen i Ninggang amt. 21 feb. dræbes amtmanden offentligt. Plyndringstogter under parolen da tu-hao, ”knus jordbesiddende tyranner”, og offentlige henrettelsesmøder med drab på jordbesiddere bliver en del af det lokale liv.
- Chang & Halliday s. 60ff. (med henvisninger)

 

 
 

Omkring nytår 1928: Oprør og udrensninger i flere provinser

 

Antal ofre: ukendt

På russisk opfordring leder kinesiske kommunister oprør i flere provinser.
- Chang & Halliday s. 67ff. (med henvisninger)

Se også:

Instrukser

 
 

Jan.-feb. 1928: Massemord i Hailufeng

 

Antal ofre: ca. 10.000

Et kommunistisk oprør det sydøstlige Hunan ledes af Zhu De. Oprøret slår fejl p.g.a. dets brutalitet. Lokal- befolkningen rejser sig mod kommunisterne efter, at Zhus mænd havde udslettet to hele byer, Chenzhou og Leiyang.
- Chang & Halliday s. 67f. (med henvisninger) samt J-L. Margolin: 'Kina: En lang march i natten', IN: S. Courtois et al.: Kommunismens sorte bog (Kbh. 2002) s.528 (med henvisninger)

 
 

Marts 1929: Undertrykkelse af Tingzhou

 

Antal ofre: ukendt

Marts 1929 Maos og Zhu Des hære indtager byen Tingzhou i Fuijan-provinsen, der plyndres. Byens rådhus jævnes med jorden og forsvarschef dræbes. Liget udstilles offentligt.
- Chang & Halliday s.75 (med henvisninger)

 
 
 

Feb.-okt. 1930: 1. udrensningsbølge i Jiangxi

 

Antal ofre: flere tusinde

Mao, Zhu De og Lieu Shi-qi opretter en magtbase i Fuijan, Hunan og Jiangxi. Der igangsættes en kampagne mod ”rige bønder”, ”kulakker” og ”Anti-bolsjevikker” (AB). Lokale bønder undertrykkes og flere kommunister indenfor egne rækker henrettes efter anklager fra Mao og Lieu Shi-qi om at være kontrarevolutionære. Et oprør blandt bønderne slås brutalt ned.
- Chang & Halliday s.102ff. (med henvisninger) samt Margolin s.531 (med henvisninger)

Se også:

Instrukser

 
 

Nov. 1930-forår 1931: 2. udrensningsbølge i Jiangxi og Fuijan

 

Antal ofre: over 16.000

Mao igangsætter en ny udrensningbølge mod ”Anti-bolsjevikker” (AB) i hæren og partiet, nu med hjælp fra Lie Shau-joe. Mistænkte arresteres og tortureres til tilståelse og angivelse af andre AB. Tilståelse under tortur tages som bevis for skyld. Et overgreb på byen Futian fører til oprør, der dog slås ned med KKP-ledelsens og Moskvas anerkendelse.
- Chang & Halliday s.104ff. (med henvisninger) samt Margolin s.533 (med henvisninger)

 

 
 
     
 

I DE RØDE BASER (1931-1948)

 

Nov. 1931 - okt. 1934: Ruijin-basen - totalitær stat i det centrale Kina

 

Antal ofre: over 350.000

KKP opretter i november 1931 en stat i det centrale Kina (særligt Jiangxi og Fuijan) med Ruijin som hovedstad. Mao udnævnes som statsleder, Zhe De leder hæren og Chou En-lai er partileder. Området regeres efter totalitære principper, hemmeligt politi, terror, udrensninger og henrettelser. Private sammenkomster forbydes. Folk der forsøger at forlade området henrettes. Alligevel foregår der en masseflugt. Landbefolkningen udplyndres og beordres til at udføre slaverilignende tvangsarbejde. I feb. 1933 igangsætter Mao Jordundersøgelseskampagnen for at afsløre “skjulte herremænd og kulakker”. Disses ejendom konfiskeres og de tvinges ofte til at bo i telte (niu-peng) som udskud. De tvinges endvidere til ”ubegrænset tvangsarbejde”. Kampagnen skaffer tvangsarbejdere i titusindvis. Folk tvinges desuden ind i Den Røde Hær med trusler om forfølgelse grundet kontrarevolutionær aktivitet. Selvmordraten stiger drastisk. Fra 1931-35 falder befolkningstallet i Jiangxi og Fuijan med 20% - dvs. 2 millioner). Før kommunisterne forlod området i okt. 1934 foretoges der en afsluttende massakre på tusindvis lokale, især lærere. Antal ofre: over 350.000. Medregnet er ikke ofre i områder uden for Ruijin-basen, der i perioder var under kommunisternes kontrol. Endnu 350.000 dør i krig.
- Chang & Halliday s.118-26, 133f. (med henvisninger) samt Margolin s.529 (med henvisninger)

Se også:

Øjenvidner

 

 
 

1932-1934 Udrensninger i Hunan-Hubei

 

Antal ofre: 10.000

Kommunisterne igangsætter udrensninger fra deres baser i Hunan-Hubei.
- Chang & Halliday s.205 (med henvisninger)

 

 
 

Sept. 1935 Udrensninger i Shaanxi

 

Antal ofre: 2-300

Der igangsættes en udrensning blandt de lokale kommunister, hvis leder Liu Chih-tan anklages for at være kontrarevolutionær. Flere af Chih-tans mænd tortureres, fængsles og begraves levende.
- Chang & Halliday s.195ff. (med henvisninger)

Se også:

Øjenvidner

 

 
 

April 1937 Udrensninger i Den Røde Hær

 

Antal ofre: ca. 200

Den Røde Hærs Vestlige Kontingent under ledelse af Chang Kuo-tao trænges tilbage til Yanan, men udsættes her for en udrensning på Maos foranledning.
- Chang & Halliday s.239f. (med henvisninger)

 

 
 

Marts 1942-forår 1945 ‘Berigelses-kampagnen’ i Yanan-basen (’Yanan-terroren’)

 

Antal ofre: flere tusinde

Efter nyligt tilkomne unge kommunister fra nationalistkontrollerede områder har udtrykt desillusion angående forholdene i Yenan – partielitens privilegier og den manglende lighed – sættes chefen for KKPs hemmelige politi, Kang Sheng, til at udrense særligt blandt de unge kommunister, der anklages for spionage. Alle forbydes at forlade Yenan, ’mistænkte’ interneres på deres arbejds- pladser og institutioner eller i de mere end 3000 fangehuller i bjerghuler. Trods dette foregår der en stor desertering. ’Mistænkte’ tortureres, udsættes for ydmygende behandling under massemøder og indoktrineringsmøder. Der igangsættes såkaldte ’tanke- undersøgelser’ og al satire forbydes (at sige underlige ord’). Ungdomslederen og dissidenten Wang Shi-wei dræbes først i 1947.
- Chang & Halliday s.248-50, 269-284 (med henvisninger) samt Margolin s.531-33 (med henvisninger)

 

 
 

1939-1945 Undertrykkelse af landbefolkningen i Yanan

 

Antal ofre: Ukendt

Hårde skatter pålægges bønderne i det kommunist- kontrollerede Yanan-område. Dette medfører hungersnød og en voldsomt stigende dødelighed. Flere flygter fra Yanan. Desuden pålægges bønderne hoveriarbejde. Kommunisterne forsøger bl.a. at forøge indtægterne gennem opium- produktion.
- Chang & Halliday s.309-12, 314ff. (med henvisninger) samt Margolin s.532f. (med henvisninger)

Se også:

Øjenvidner

 

 
 

Efterår 1946: Udrensninger i Den Røde Hær

 

Antal ofre: over 100.000

Under våbenhvilen i efteråret 1946 intensiveres de allerede pågående udrensninger blandt de tropper kommunisterne ikke mener at kunne kontrollere fuldt ud. Antallet af ’udrensede’ (qing-xi) og flygtede når i løbet af tre år op på 150.000.
- Chang & Halliday s.336 (med henvisninger)

 
 
 

1947-1948 Hungersnød og undertrykkelse

 

Antal ofre: over 200.000

Grundet Maos insistering på at tilbagebetale den sovjetiske bistand (hvilket ikke var et krav fra Sovjetunionens side) udplyndres landbefolkningerne i de kommunistisk besatte områder, hvilket resulterer i hungersnød. 10.000 dør alene i Hunan i 1947. I Manchuriet dør hundredtusindvis i 1948. For at udnytte de besatte områder til gavn for krigsførelsen tvinges arbejdsdygtige civile endvidere v.h.a. terror til at udføre hoveriarbejde. Under såkaldte jordreformer konfiskeres ejendomme. På Maos ordre gennemfører Kang Sheng massebrutalitet med offentlig mishandling af lokale landejere (samt deres familie, herunder børn) og massehenrettelser. Partiet dikterer at ’landejere’ og ’kulakker’ udgør 10% af befolkningen d.v.s. 16 millioner.
- Chang & Halliday s. 338f., 356-363 (med henvisninger) samt Margolin s.534ff., 540 (med henvisninger)

 

 


 

1948 Udsultningen af Changchun

 

Antal ofre: 120.000-330.000

Kommunistiske tropper belejrer Changchun i Manchuriet og udsulter byen til den overgiver sig. Under belejringen forhindrer kommunisterne bevidst civilbefolkningen at forlade byen, men overlader dem til sultedøden. Samme taktik anvendes overfor andre belejrede byer.
- Chang & Halliday s.354-56 (med henvisninger)

 
 
     
 

MAO VED MAGTEN (1949-1976)

 

Okt. 1949 Konsolidering af magten og oprettelse af en totalitær stat

 

Antal ofre: ukendt

Efter magtovertagelsen nedkæmpes enhver modstand i alle landområder brutalt. Befolkningen terroriseres systematisk.
- Chang & Halliday s.367f. (med henvisninger)

Se også:

Mao-citater

 

 
 

Okt. 1950-okt.1951 ’Kampagnen til undertrykkelse af kontrarevolutionære’

 

Antal ofre: ca. 3 millioner

Udrensning af såkaldte kontrarevolutionære, klassefjender, banditter og spioner. Desuden igangsættes ’jordreformer’, der atter medfører massebrutalitet med tortur og henrettelser samt selvmord. Der afholdes massemøder, hvorunder ’kontrarevolutionære’ henrettes i hundredvis ad gangen. Hundredetusinder sendes i arbejdslejre (lao-gai – ’reform gennem arbejde’), hvor de svageste udsultes og arbejdes til døde. Andre sættes under konstant over- vågning. Al retsbeskyttelse og basale frihedsrettigheder afskaffes (retten til tale, bevægelse, arbejde, information) Religion undertrykkes, herunder religiøse minoriteter (hundredvis af katolikker dræbes).
- Chang & Halliday s.368-372 (med henvisninger)

Se også:

Instrukser

 

 
 

Slutn. 1951-maj 1953: ’De 3 antier-kampagnen’ og ’De 5 antier-kampagnen’



Antal ofre: ukendt

’De 3 antier-kampagnen’ igangsættes imod såkaldt underslæb, spild og bureaukratisme (forsømmelighed). Næsten 4 millioner offentlige tjenestemænd undersøges (endnu flere i hæren). Desuden forfølges private forretningsfolk under ’De 5 antier-kampagnen’ vendt mod såkaldt korruption, skatteunddragelse, tyveri af statslig ejendom og tyveri af økonomiske oplysninger. Mao opnår fuld kontrol med statsfinanserne og private midler beslaglægges. Tusinder henrettes. 2-300.000 drives til selvmord.
- Chang & Halliday s.372-74 (med henvisninger) samt Margolin s.541ff. (med henvisninger)

Se også:

Instrukser

 

 
 

1953-1956: Supermagtsprogrammet

 

Antal ofre: Ukendt

Grundet Maos fortsatte vægtning af tilbagebetaling af sovjetisk bistand samt et nyt program, der skal gøre Kina til en atomsupermagt, tvangsinddrives hoveddelen af Kinas landbrugs-/fødevareproduktion til eksport. Befolkningen tildeles kun ’basismad’ (ud fra en spekulativ minimumsgrænse fastsat af Mao). For at kontrollere bønderne omlægges landbruget v.h.a. terror til kollektive brug. Der opstår fødevaremangel, særligt i landområderne. Landbefolkningen forbydes dog at flytte til byerne, hvilket resulterer i omfattende hungersnød. Desuden igangsættes en ny udrensning blandt statsansatte. 14 millioner undersøges, flere under anvendelse af tortur. Flere henrettes. Litteratur og kunst undertrykkes.
- Chang & Halliday s.435-438, 447-459 (med henvisninger)

 

 
 

Juni 1957-1958: Drabet på ’De Hundrede Blomster’ / ’Anti-højrefløjskampagnen’

 

Antal ofre: Ukendt

Efter i februar at have opfordret til kritik af regimet blandt de intellektuelle (’lad hundrede blomster blomstre’) igangsætter Mao forfølgelse af disse kritikere. Mao fastsætter en kvote for ofre – antallet for ’højreorienterede’ blandt de intellektuelle sættes til 1-10% (ca. 550.000). Forfattere, kunstnere, lærere forfølges, tortureres og henrettes offentligt. Offentlige fordømmelsesmøder driver mange til selvmord. De fleste deporteres til afsidesliggende områder i det nordlige Manchuriet, hvor mange dør.
- Chang & Halliday s.474-480 (med henvisninger) samt Margolin s.544-47 - Laogai-systemet, s.558-578 (med henvisninger)

 

 
 

Maj 1958-1961: ‘Det Store Spring Fremad’

 

Antal ofre: 38 millioner

Et nyt forsøg på at gøre Kina til en militær og industriel supermagt igangsættes af Mao. Civilbefolkning tildeles lavere madrationer, mens størstedelen af fødevareproduktionen beslaglægges til eksport. Dette resulterer i verdenshistoriens største hungersnød. Fejlernæring og afledte sygdomme og epidemier medfører omfattende dødsfald. Alene i 1960 dør 22 millioner. Der udøves stor brutalitet i behandlingen af den sultende landbefolkning. Befolkningen pålægges endvidere tvangsarbejde på en række storprojekter, der senere opgives, da de udgør et enormt spild af ressourcer og arbejdskraft. Landbefolkningens hjem ødelægges og folk tvangsbosættes i kollektiver (’folkekommuner’), hvor madrationerne uddeles centralt. Mao pålægger endvidere befolkningen en række belastende og håbløse opgaver – for at øge fødevareproduktion til eksport nedrives bønders huse og anvendes som gødning. Spurve beordres indfanget og dræbt, da de spiser kornet (resultatet blev en katastrofal forstyrrelse af naturens balance). Civile beordres endvidere at opføre små ’baggårdsovne’ for at omsmelte alt husgeråd til stål (resultatet blev dog højst råjern). Store områder afskoves, hvilket medfører oversvømmelser. Ved den største dæmningskatastrofe i verdenshistorien dør 230-240.000 i Hunan og millioner må flygte. I storbyerne oprettes ’bykommuner’, der reelt er slavelejre. Kalorieindholdet i byboernes madrationer er lavere end den i madrationerne i Auschwitz. Tusindvis af historiske monumenter nedrives for at give plads til industri. Efter i juli 1959 at have fået fordømt forsvarsminister Peng De-huai bliver dennes sympatisører og andre kritikere af Det Store Spring udrenset. Den senere leder Deng Xiao-ping anslog 10 millioner som ofre for denne kampagne. Et internt oprør i partiet under ledelse af Liu Shao-chi tvinger dog Mao, til dennes store ærgrelse, til at neddrosle projektet i 1961.
- Chang & Halliday s.485-515, 536f. (med henvisninger) samt Margolin s.519, 547-558 (med henvisninger)

 

 
 

1950-1961 Undertrykkelse af minoriteter i Tibet og det vestlige Kina

 

Antal ofre: Ukendt

Tibet invaderes i 1950-51. Forsøg på at undertrykke religionen i Kham-regionen fra 1956 fører i 1958 til opstande i flere af Kinas vestlige provinser. I 1959 nedkæmpes et oprør i Lhasa, Tibet, brutalt og Dalai Lhama flygter. Tibetanerne udsættes for massiv undertrykkelse. En stor del af den mandlige befolkning fængsles. En kulturel udslettelse af tibetansk livsstil igangsættes (’den store udslettelse’). Bl.a. ødelægges mere end 2000 klostre.
- Chang & Halliday s.516-520 (med henvisninger)

 

 
 

1964 Tvangsflytninger til opbyggelsen af ’Den 3. Front’

 

Antal ofre: Ukendt

4 millioner mennesker tvangsflyttes til bjergegne for her at opbygge militærindustri. Mange dør under kummerlige vilkår.
- Chang & Halliday s.549 (med henvisninger)

 
 
 

Sept. 1962-1964 Angreb på kunsten

 

Antal ofre: Ukendt

Alle former for kunst (endda havebrug med blomster) stemples som ’feudalt’ og ’kapitalistisk’. Kunstnere sendes til landsbyerne. Flere kulturelle mindesmærker (templer, mindesmærker) ødelægges.
- Chang & Halliday s.552-554 (med henvisninger)

 

 
 

Apr. 1966-1969 (1976) ’Kulturrevolutionen’ / ’Den Store Udrensning’

 

Antal ofre (1966-76): 3 millioner, 100 millioner udsættes for overgreb

Mao igangsætter en kampagne mod kulturen. Enhver kulturform fordømmes som havnede været under styring af embedsfolk, der fulgte en ’sort linje i modstrid mod Mao Tse-tungs tanker’. Dette forsøg på at ’smadre al gammel kultur’ ledes af ’kulturrevolutionens lille gruppe’: Jiang Qing (Mme Mao), Lin Biao, Kang Sheng, Chou En-lai og Chen Bo-da. ’Dræb kulturen-manifestet’ opfordrer til udslettelse af kulturen. Samtidig (som hævn for modstanden mod ’Det Store Spring’) anvendes kampagnen til at udrense Mao-kritikere indenfor partiet, hæren og politiet (47% af centralkomitéen udrenses, bl.a. Liu Shao-chi). Unge opfordres til at fordømme deres læreres ’burgøjsertanker’ og danne aktionsgrupper. Disse udvikler sig til regulære bøllebander, ’rødgardister’. Fra juni udarter deres aktiviteter sig til massebrutalitet og offentlige mishandlinger, uden der gribes ind. Fra centralt hold tilskyndes der til mere vold. Under ’Røde Augusts Rædsler’ fører mishandlinger til de første dødsfald. ’Sorte lærere’ og deres familier, herunder børn, mishandles. Forfatteres, operasangeres og akademikeres hjem endevendes under blodige husransagelser, hvorunder folk til tider udsættes for dødbringende tortur. Alene i august og september ransages 33.000 hjem i Peking, 1772 prygles ihjel og 100.000 forvises. Bøger, malerier og musikinstrumenter afbrændes. Kunstskatte beslaglægges af staten (partitoppen). Fra 1967 intensiveres udrensningen af embedsmænd i partiet, der fordømmes som ’kapitalistiske vejfarende’, der har fulgt ’den sorte linje’. Rødgardisterne overfalder udrensede embedsmænd, der erstattes af militærfolk. Millioner sendes i ’7. maj kadreskoler’ sammen med kunstnere og journalister. Kampe mellem forskellige rivaliserende civile og militære grupper, der ønsker del i det nye magtapparat fører til miniborgerkrige rundt om i Kina. I maj slås et oprør i hæren i Wuhan ned. Soldaterne sendes i arbejdslejre. Sammenstødende mellem civile grupper forsøges i 1968 standset v.h.a. statsterror. Studenterorganisationerne opløses. 3,5 million studenterledere/rebeller anholdes. Mellem 10 og 16 millioner studerende sendes i arbejde i landområderne. I Quangxi undertvinger general Wei Gou-qing en fraktion, der stemples som ’klassefjender’. På få dage myrdes 3681 mennesker – i løbet af året 100.000 i hele provinsen. Samme år igangsættes et ’eftersyn af de sociale klasser’ med udrensning af ’klassefjender’ i provinserne. Snesevis af millioner forfølges. I Indre Mongoli udsættes 1 million for overgreb, 346.000 dømmes og 16.000 myrdes. I Yunnan myrdes 17.000. I Wuxan ender fordømmelsesmøderne i kannibalisme, de såkaldte ’menneskekødsbanketter’, hvor dele af ofrenes legemer eller organer fortæres som en del af ydmygelserne.
- Chang & Halliday s.571ff., 583-621
(med henvisninger)samt Margolin s.578-608 (med henvisninger)

 

 
 
     
 

MAOS EFTERFØLGERE (1976-idag)

(Under udarbejdelse)

 
     

 

Litteratur til den kronologiske oversigt:

J. Chang & J. Hallidays værk Mao - den ukendte historie (Kbh. 2005, eng. Mao - The Unknown Story, London 2005)

J-L. Margolin: 'Kina: En lang march i natten', IN: S. Courtois et al.: Kommunismens sorte bog (Kbh. 2002, fr. Le livre noir du communisme, Paris 1997).

 

 

 

 

 
 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg