< Dokumentationscenter: Rød terror
 
 

Det sagde venstrefløjen i Vesten og i Danmark:

Om regimet i Vietnam

 
 
 
 
Under forberedelse:
Kronologisk oversigt - Citater fra socialistledere - Øjenvidner og dokumentation

Se endvidere: Det sagde venstrefløjen: Persongalleri samt Venstrefløjskritik
 

NB: Denne side er under udarbejdelse. Flere citater og periodemæssig inddeling følger.

 

De Danske Vietnamkomitéers konference d. 7-8. december 1968: Om Vietnam
[De Danske Vietnamkomiteer, forudgående vedtagelse:] Vietnamkomiteerne påtager sig at yde direkte støtte til det viet­namesiske folks kamp gennem pengeindsamling og ved at angribe den fælles fjende — USA-imperialismen — overalt, hvor den formulerer sig, også under vore egne politiske vilkår. Vi anser i denne forbindelse den politiske kamp mod NATO og afsløringen af ameri­kansk infiltration i dansk erhvervsliv og politik for væsentlig.

[Gunnar Jensen, Vesterbro]: Atomkampagnen formåede ikke at løfte sig ud over det upoliti­ske stade, mens Vietnambevægelsen har bevæget sig fra de bløde synspunkter til en helt klar politisk/solidarisk holdning. I starten søgte „de bløde" at blokere Vietnamindsamlingen, men trods for­bud lykkedes det os at skabe en ubetinget solidaritetsindsamling — i kamp mod de folk, der ønsker at samle ind til hefteplastre og skabe medynk. Vi må ud af forsvarspositionerne og gå militant frem. Vi må yde politisk solidaritet. Vietnambevægelsen har været brændstof til de antiimperialistiske bevægelser rundt om i verden. Hvor længe skal vi se imperialisterne undertrykke folkene uden at gøre noget? I dag er der åben kamp imod den amerikanske imperialisme. Skal vi gå tilbage til de bløde synspunkter eller skal vi gå frem med bevægelsen overalt i verden?

[Ingela Kyrre, Nørrebro:] Det er vor opgave at vise, at kampen i Vietnam er forbundet med kampen i Danmark. Vi må påvise, hvordan USA-imperialismen også udbytter os her i Danmark og på den måde knytte direkte bånd mellem vor kamp og kampen i Vietnam. Kun gennem politisk bevidsthed og gennem forståelse for krigens baggrund, kan vi skabe en Vietnambevægelse, der både er omfattende, konstant og politisk farlig.

[Flemming Rasmussen, Århus:] Vi må forklare folk imperialis­mens karakter [...] Den bedste støtte vi kan yde vietnameserne er at føre klassekamp i Danmark. Vi må udvide vor parole til: bekæmp imperialismen overalt!

[Arne Johansen, Arbejdsudvalget:] Vi må udvide det politiske grundlag i takt med udviklingen. De største demonstrationer er gennemført under parolen ”Bekæmp den amerikanske imperialisme.

[Torsten Dinesen, Socialistiske Studenter:] Følger vi de folk, der kun ønsker fred og bombestop, vil bevægelsen dø. Satser vi på et langvarigt engagement, må vi bygge på politisk bevidsthed

[Ole Thorbek, Vesterbro: ] Vietnameserne og den danske arbejder kæmper mod de samme fjender. […] Skal vi aktivisere arbejderklassen til en indsats for Vietnam, må vi vise, at det er de samme imperialister, vietnameserne kæmper imod, som opkøber de arbejdspladser, den danske arbejder står på. Vi skal ikke uddybe modsætningen mellem aktivisterne og befolkningen, tværtimod skal vi vise, at vi kæmper mod den samme fjende.

[Erwin Feinberg, Den Internationale Vietnamkomite:] Vi må forbinde kampen i Vietnam med arbejderklassens kamp i vore egne lande.

[Vagn Søndergaard, Valby:] Vi må forbinde kampen med vores egen hverdag. Vi må gøre folk klart, hvad den amerikanske imperialisme er og at den gør sig gældende i vor egen hverdag.

[Marcus Ibsen, Kunstnernes Vietnamkomite:] Jeg troede, at alle opportunisterne var samlet på Krogerup forleden, så vi ikke skulle møde dem her. Vor opgave er at støtte vietnameserne i deres heroi­ske kamp.

[Krister Johnson, Sveriges Vietnamkomite:] Det er interessant for os at høre diskussionen her. Vi har selv haft de samme problemer, men det er nu længe siden, vi gjorde op med højreafvigerne. Her er tydelig tale om højreopportunisme af grov art [...] Nogle har indvendt, at de politiske partier ikke kan acceptere grundlaget - men Vietnambevægelsen skal ikke samarbejde med partier, men med mennesker uden for de politiske partiers rammer [...] Den danske regering er et led i den imperialistiske kæde, derfor er det illu­sorisk at arbejde på, at den skal angribe USA.

[Jørgen Ditzel, Indre by:] Det er med dyb beskæmmelse, jeg ser vi sidder her og diskuterer imperialismen. Det er jo den det hele drejer sig om.

[Arne Johansen, Arbejdsudvalget:] Skal vi være med til at udvikle den politiske bevidsthed, må vi være et hestehoved foran og eskalere vore paroler.

[Willy Jensen, Indre by:] Har vi ikke altid været indignerede over USA's angreb (i Puerto Rico, Panama, Guatemala, Grækenland osv.) Hvornår skal vi begynde at forklare baggrunden? Skal vi afsløre det imperialistiske system, der står bag, eller skal vi standse ved indignationen?

[Peter Bjerrum, Arbejdsudvalget:] Den nærmeste tid vil afgøre, om det er krigen i Vietnam set som isoleret fænomen, eller det er krigen set i antiimperialistisk perspektiv, der vil finde grobund hos masserne. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi skal skabe en massebevægelse, må vi forbinde Vietnamkrigen med massernes indlysende selvinteresse. Vores opgave er at skabe en massebevægelse, der er po­litisk bevidst v.h.a. de objektive modsætninger mellem imperialisternes interesser og massernes interesser.
- De Danske Vietnamkomitéers konference d. 7-8. december 1968 (M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s.73-75)

 
 

De Danske Vietnamkomitéer: Om Nordvietnam (1969)
Det smukke ved Ho Chi Minhs liv er, at ved hans død var det vietnamesiske folk blevet den revolutionære fortrop og inspira­tionskilde for de undertrykte folk i Asien, Afrika og Latinamerika, ja, for alle undertrykte overalt i verden, således at selv i USA rejser den sorte mand sig nu for at kæmpe mod den amerikanske imperialisme.
- DDVs kondolencetelegram til Nordvietnams Arbejderpartis centralkomité, i anledning af Ho Chi Minhs død 1969 (M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s.95f.)

 
 

Morten Thing og Niels Frølich. Om Det andet Amerika og de kæmpende indokinesiske folk (1969)
Vi fandt ud af, at der fin­des langt mere effektfulde metoder [end demonstrationer foran den amerikanske ambassade] til at vise sin solidaritet med Det andet Amerika og de kæmpende indokinesiske folk: at ødelægge de institutioner og firmaer, der er inddraget i krigen på fjendens side, ESSO, ØK, American Express, IBM, General Motors, General Elec­tric, Raytheon, Sperry Rand Corporation, Honeywell, Ford, RCA Dupont.
- Politisk Revy maj 1969. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret (2000) s.114

 
 

De Danske Vietnamkomitéer: Om Sydvietnam (1970)
Hele det vietnamesiske folk har utrætteligt kæmpet for at bevare den nationale uafhængighed, forsvare og opbygge folkets magt, hvor socialismen opbygges parallelt med at hele folket deltager i forsvaret af Den Demokratiske Republik Vietnam og de goder, revolutionen har bragt dem. […] Den 20. december vil det sydvietnamesiske folk med stolthed og entusiasme fejre 10-årsdagen for grundlæggelsen af den sydvietnamesiske befrielsesfront [...] Et nyt og lykkeligt liv hersker i de befriede områder. Folk fra alle samfundslag opmuntres til produktion og kamp og gør de befriede områder til frontens faste bagtrop.
- DDV: Vietnam-solidaritet, 1970 I anledning af 10 året for Sydvietnams Nationale Befrielsesfront (FNL) (M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s.96)

 
 

Historiebogen (Demos): Om Kina, Albanien, Vietnam, Korea og på Cuba (1971)
Ja, der kom flere revolutioner: i Kina, Albanien, Vietnam, Korea og på Cuba. Der kæmpede fattige bønder og arbejdere for deres frihed med våben i hånd. Imperialisterne gav sig ikke. Krigen varede i 5-10-20-30 år. Krigen var hele folkets krig [...] Alle måtte være med. […] På denne måde lærte de at samarbejde. De lærte at stole på deres egne kræfter. Og det lykkedes at besejre imperialisterne. […] hele folket havde været med til at befri deres land. Nu gjaldt det om at forhindre bureaukraterne, partipamperne og teknokraterne i at tage magten.
- Historiebogen (Demos), 1971. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret (2000) s. 167-68

 
 

Vagn Søndergaard: Om Ho Chi Minh og dennes vurdering af socialismens store resultater (1975)
[Af Ho Chi Minh kan danskerne] først og fremmest lære, at der skal både forstand og hjerte til, dersom revolutio­nen skal lykkes, dersom det skal lykkes at skabe et socialistisk samfund med socialistiske mennesker — hvadenten forsøget foregår i Vietnam eller i Danmark. […] [Ho Chi Minh skrev:] Når man taler om personkult, bør vi have et afbalanceret syn, hvad kammerat Stalin angår. Kammerat Stalin ydede store bidrag til revolutionen, men han begik også alvorlige fejl. […] Vi er forenede som én mand. Vi har stor tillid til Sovjetunionen, den so­cialistiske lejr, fredskræfterne i verden, til vores folk og vores parti. […] Vi skal være klar over at i lande, hvor borgerklassens statsapparat væbnede styrker og politi stadig er stærke, må proletariatet [...] forberede sig på væbnet kamp. […] l løbet af de sidste ti år har den lejr, som står for fred og demokrati gjort store fremskridt. Sovjetunionen har besejret de fascistiske angribere og har siden opnået mange vigtige resultater både i opbygningen af kommunismen og i sin politiske kamp for fred og international afspænding. Folkedemokratierne er også blevet styrket på de politiske og økonomiske områder. Den sejrrige kinesiske revolution har befriet 600 millioner mennesker, som nu går fremad hånd i hånd mod et nyt lykkeligt liv. Med de kinesiske frivilliges broderlige hjælp har det koreanske folk drevet Syngman Rhee-kliken og tropperne under FN-flagets skygge tilbage.
- Frihedens Værksted, 1975 med citater fra skrifter af Ho Chi Minh fra 1955-56. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret (2000) s. 234

 
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     

 

 
 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg