< Dokumentationscenter: Rød terror
 
 

Det sagde venstrefløjen i Vesten og i Danmark:

Om Lenins og Stalins Sovjet-regime og tiden derefter

 
 
 
 
Under forberedelse:
Kronologisk oversigt - Lenin-/Stalin-citater - Øjenvidner og dokumentation

Se endvidere: Det sagde venstrefløjen: Persongalleri samt Venstrefløjskritik

 

 

NB: Denne side er under udarbejdelse. Flere citater og periodemæssig inddeling følger.

 
Hungerkatastrofer, skueprocesser og udrensninger af mennesker med anden politisk opfattelse koster millioner af menneskeliv i Sovjetunionen. Alligevel tegner venstrefløjen i Danmark og resten af Vesten et glansbillede af forholdene i det, der i deres øjne er et socialistisk mønstersamfund:
 

 

Monde-gruppen: Sovjetunionen straffer ikke (1932)
Man straffer ikke i Sovjetunionen, men man træffer forholdsregler [mod] samfundsmæssigt farlige handlinger. […] [Der straffes efter handlingens] væsen [og ikke efter] tilfældige ydre kendetegn. […] [En samfundsskadelig handling er] enhver handling eller undladelse, som er rettet mod sovjetsystemet. […] [Arbejderstaten] forsvarer sig mod farlige handlinger [v.h.a.] sociale beskyttelsesforanstaltninger. […] Sovjetstaten [...] er gået til løsningen ganske uhæmmet af enhver traditionel opfattelse.
- Kulturrevolutionen i Sovjetunionen, 1932 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.121f.)

 

 

Professor Adolf Stender-Petersen: Stalin er masseviljens eksekutor (1933)
[Man må tilslutte sig] den hårde lov, at kun den, der når sit mål, har ret […] [kun] mænd af den hårde, hensynsløse og konsekvente type […] de hårde og ordknappe, ensidigt saglige og målbevidste […] de målbesatte mænd […] fører os mod fremtiden. […] [Stalin er] masseviljens eksekutor, […] [bæreren af] massernes dunkle drift. […]
 
Stalinisme er til syvende og sidst intet andet end et aldrig før set forsøg på at binde og baste livets brogede og ufornuftige mangfoldighed under den store, uniforme, skematiske og - om De vil - brutale disciplin, intet andet end til det yderste viljebetonet rationalisering, der - væbnet til tæn­derne med statistik og systematik - søger sig udtryk og udløb i kolon­ner af cifre, batailloner af indeks og kontroltal og hele armeer af diagrammer.
 
Skulle man ikke under disse forhold kunne vove at fremsætte den paradoksale påstand, at marxisme og materialisme i den kamp med natur og materie, som er stalinismens egentlige kerne, er ved at forvandle sig til en særegen og ny idealisme, der som det 18de århundredes rationalisme sætterfornuften på templets alter?
- Revolutionære profiler (1933) s.135, 142-50 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.209f.)

 

 

Sovjetunionens venner: Om arbejderstaten USSRs overlegenhed (1933)
Midt i den kapitalistiske krises kulturforfald [...] opbygger arbejderstaten USSR den nye socialistiske kultur. [...] Sovjetunionens Venner henvender sig til alle arbejdere, funktionærer, bønder, intellektuelle, til mellemstanden. [...] Det er vor opgave at styrke og udvikle sympatien for Sovjetunionen ved en bredt anlagt studie- og oplysningsvirksomhed om USSR. [...] Vi vil diskutere og klarlægge alle sovjetsystemets forudsætninger og fortrin i sammenligning med et kapitalistisk system og særlig den aktuelle situation i Danmark. [...] Vi finder en vigtig opgave i afsendelsen af arbejderdelegationer fra Danmark til Sovjetunionen.
- Månedsskriftet Sovjet i Dag, november 1933. Udgivet af Landsforbundet Sovjetunionens Venner (SUV) (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.42)

 

 

Sovjet i Dag: Socialismen er velstand for alle! (1934)
[Sovjetunionen har sat sig mål] som fuldt ud er opnåelige og hvis virkeliggørelse vil betyde, at den russiske arbejder og bonde ved slutningen af den anden plan (1936) vil leve langt bedre end arbejderne og bønderne i de kapitalistiske lande.
- Sovjet i Dag 1934, nr.7 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.73-74)

 

 

Professor Adolf Stender-Petersen: Sovjetunionen er rationalismens sejr (1934)
Det sovjetrussiske samfundsliv er præget af en mægtig kamp mellem kaos og plan. Økonomisk, socialt, nationalt, religiøst kaos tørner sam­men med en forbavsende målbevidst vilje til orden, klarhed, disciplin [...] Det er denne rationalisme, der uden tvivl er det centrale i sovjetrussisk nutidskultur. Det er uden tvivl netop den, der betager så mange intellektuelle blandt Europas borgerlige samfundsmedlemmer. […] [Der er indført] rationel stordrift på basis af nøje forud beregnede planer. […] [Den nye verden hviler på] fornuftig orden, økonomisk harmoni og social retfærdighed.
- Rusland i Støbeskeen (1934) (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.211f.)

 

 

Sovjet i Dag: Sovjetunionen som det perfekte samfund, I (1935)
[Ægteparret Webbs bog Soviet Communism. A New Civilisation er] en dybtgående analyse af Sovjetunionen [...] hvis grundighed og objektivitet er en garanti for konklusionernes uimodståelige rigtighed. [...]

Hele den samfundsmæssige opbygning i Sovjetunionen hviler på en social lighed, som er sandere og mere universel end i noget andet samfund [...] Der er kun et eneste samfundstrin, nemlig håndens og hjernens arbejderes. Det er dette, der menes med det ’klasseløse samfund’, hvor enhver skal yde efter evne og vil få adgang til at nyde efter behov. [...] Sovjetsamfundets karakteristiske grundtræk viser i deres sammenhæng en uimodsigelig enhed, i skrigende modsætning til al den indre splittelse, vore vesteuropæiske samfund lider under.
- Sovjet i Dag, 1935, nr. 11 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.96)

 

 

Peter Rohde & Elias Bredsdorff: Skildring af mønsterlandet Sovjetunionen (1935)
[…] Så lykkeligtilværelsen ytrede sig [i Moskva]. […] [Vi har set] et frit land, hvor livet er let at leve.
- Sovjet i Dag, nr. 11 1935 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.47)

 

 

Tandteknikeren Karen Willadsen: Om festlig tryghed i Sovjet (1935)
Livligt og festligt virker gadebilledet. [...] De som driver i solen ser trygge ud, ranke, sportstrænede skikkelser og dejlige solbrændte unge vælter ud og ind af de overfyldte sporvogne. [...] Færdselen ledes med overlegen elegance af de hvidklædte betjente, der ordner alt med kammeratlig venlighed, så de ikke her er bussemænd for befolkningen.
- Sovjet i Dag, 1935, nr.11 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.65)

 

 

Cand. mag. Kathrine Kamstrup-Jakobsen: De lykkelige i Sovjetunionen (1935)
Vi nærmer os den russiske grænse. En ejendommelig følelse har betaget os. Vi råber hurra, da vi kører over grænsen, men det klinger ikke; vi er for bevægede. [...]

Og så er vi i Sovjetunionen, det land, der for millioner verden over betyder deres håb for menneskehedens fremtid. [...] På gaderne, i parkerne, alle vegne er der en vrimmel af mennesker. Hurtigt kommer man til at føle sig hjemme imellem dem. Der er en rolig og naturlig værdighed over dem og deres måde at omgås på. [...] En eftermiddag er vi i en kulturpark. [...] Mange af de unge mænd og børnene er omtrent nøgne, og det er en fornøjelse at se på deres kraftige, brune, sportstrænede legemer. [...] De har en del bolde, som de kaster til hinanden med hænderne. [...] Snart er vi med i spillet, og vi føler os som glade mennesker af en stor familie. [...] Da vi går, følger de os til bilerne, og inden vi kører, synger de Internationale. En af dem, som åbenbart har prøvet det før, står iblandt dem og dirigerer, og sangen lyder kraftigt og festligt. [...] Jo længere tid, jeg er imellem dette folk, des mere føler jeg mig hørende sammen med dem, og des lykkeligere er jeg. Jo, det er rigtigt, det må være rigtigt, hvad mit instinkt mere end min forstand har sagt mig, at her er det grundlag, hvorpå fremtiden bygges.
- Sovjet i Dag, 1935 nr. 12 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.66)

 

 

Forfatteren Otto Gelsted: Stalins styre er lig fornuftens diktatur og aktiv humanisme (1935)
Kort kursus i stalinismen: [citerende professor Stender-Petersen] I et nyt retfærdigere samfunds tjeneste. […] [virkeliggøres] den menneskelige fornufts diktatur. […] Jeg gør mig til talsmand for en aktiv humanisme, der støtter sig til arbejderklassen og virker med til at virkeliggøre det klasseløse samfund, jeg gør mig til talsmand for en revolutionær humanisme.
- Kulturkampen 1935, 5 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.55f.)

 

 

Professor Albert Olsen: Om det gode diktatur (1936)
Vi må opgive den skematiske opfattelse af diktaturet som noget ondt - eller som noget godt. Diktaturet er et historisk bestemt fænomen. Det kan være godt, og det kan være dårligt, men det optræder altid som en historisk nødvendighed i en eller anden samfundsklasses interesse, og det vil i adskillige tilfælde fortjene alle virkelige frisindedes fulde støtte. […] [Frisindet kulturkamp er] retten til at tale det økonomiske, politiske og kulturelle fremskridts sag [samt] den skarpest mulige bekæmpelse af alle faktorer, der vil hindre fremskridtet.
- Frisindet Kulturkamps Aarhus-gruppe: ”Hvad er Frisind?”, Kulturkampen 1936, nr. 2, s.5-7, (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.52)

 

 

Sovjet i Dag: Sovjetunionen som det perfekte samfund, II (1936)
Opstår der ikke en ny overklasse i Rusland på grund af de høje lønninger, som Stakhanov-arbejderne og andre højt kvalificerede arbejdere tjener? Risikoen herfor findes ikke. Forudsætningen for en overklasse er en underklasse. Et samfund, der er opbygget på privat ejendomsret til produktionsmidlerne, karakteriseres af en overklasses udbytning af en underklasse [...] I Sovjetunionen er privatejendomsretten til produktionsmidlerne afskaffet og erstattet med fællesejendomsretten til produktionsmidlerne. Produktionens resultater går til producenterne selv. Fordelin­gen af resultatet sker under den nuværende socialistiske etape efter princippet: enhver efter ydelse. Muligheden for, at en overklasse, som kan udbytte en underklasse, skal opstå, findes som følge heraf ikke.
- Sovjet i Dag, april 1936 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.97)

 

 

Forfatteren Martin Andersen Nexø: Sovjetunionen som udgangspunkt for en ny lysende epoke (1936)
Revolutionen i Rusland er indledningen til en hel ny menneskehedens æra; [...] Planøkonomiens sejr betyder et mægtigt kulturelt fremstød. Den vil blive udgangspunktet for en ny lysende epoke i menneskehedens udviklingshistorie. [...] Skabelsen af Sovjetunionen er af den allerstørste historiske betydning; den har bragt menneskeheden over det døde punkt, reddet kulturen fra ”balkanisering”. Uden den bedrift, Sovjetunionen er, ville menneskeheden have været nødt til - kørt fast som den er - baglæns at æde sine kulturerhvervelser i sig igen, til hele verden var et Tredie Rige.
- Sovjet i Dag, juni 1936 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.60)

 

 

Forfatteren Harald Herdal: Sovjetunionen er lyset (1936)
For et fremskridtsbetonet menneske, der har i behold sin tro på muligheden af betydeligt bedre samfundsforhold end de, der hersker her i landet, er Sovjetunionen lyspunktet, det eneste land at se hen til for at få bekræftet, at ikke al menneskelighed er gået til grunde med den kapitalistiske menneskeødelæggende verdens langsomme og grusomme for­fald. Overalt mere eller mindre mørke; der lys! Overalt mere eller mindre tilbagegang, slettere og slettere levevilkår for den arbejdende befolkning, større og større elendighed; derovre et gradvist, men roligt fremskridt, der ta'r sin tid, foregår langsomt, kræver sine ofre, og opofrelse, men som går fremad. […] Sovjetunionens skabelse og eksistens er dog det største, det frugtbareste, der er sket i vor levetid, i dette århundrede! Lyspunktet for fremskridt, fornuft og menneskeværdige kår!
- Sovjet i Dag, juni 1936 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.60f.)

 

 

Sovjet i Dag: En dag i kulturparken (1936)
Kulturparken i Moskva finder sikkert ikke sin lige i hele verden, den forener i sig det kollektive og det individuelle, der er over den en charme, som man siden hen søger at definere; er det fordi den står som et symbol på det sunde og livskraftige, arbejdende russiske folk?
- Sovjet i Dag, august 1936 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.66)

 

 

Arkitekten C. J. Amnitzbøll: Om de herlige sovjetiske koncentrationslejre (1936)
Bolsjevo, ’Tyvenes by’, som man også kalder den, er i 1936 en blomstrende koloni af glade, sunde mennesker, [...] hvoraf mange er [...] tidligere hjemløse, forbrydere eller tidligere prostituerede. Her, midt i denne samling af tidligere udskudte, møder man ansigt til ansigt beviset på det ny styres vilje og evne til at drage alle ind i arbejdet for det ny samfund. Her skal ikke være basis for forbryderes og prostitueredes virke! […] Ingen forsøger at slippe bort fra kommunen, fordi de i så tilfælde meget hurtigt ville blive indfanget på ny, desuden har de det lige så godt her, som i enhver anden by i sovjetstaten. […] [Bolsjevo spår] forjættende om nye ideers sejr over en gammel verden.
- Sovjet i Dag, august 1936 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.134f.)

 

 

Sovjetunionens Venner: Skueprocesserne i Moskva = nødvendigt forsvar (1936)
[Processerne er] et nødvendigt led i forsvaret af Sovjetunionen. […] [Hovedbestyrelsen ser] med beklagelse, at folk, som man skulle forvente kendte Sovjetsamfundet, har ladet sig påvirke af de fra fascistisk side udgåede ophidselsesforsøg i anledning af processen og således objektivt har støttet de angreb, der er et led i fascismens ideologiske krigsforberedelser mod Sovjetstaten.
- Sovjet i Dag, okt. 1936 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.122f.)

 

 

Elna Hiort-Lorenzen: Sovjetunionen – det fuldendte demokrati (1936)
Findes der i noget land en grundlov, der blot tilnærmelsesvis sikrer folket et sådant demokrati? Og borger dette fuldendte demokrati ikke for den mest livsfyldte, harmoniske udvikling? [...] Det er så rigtigt, når man siger, at først med socialismen begynder menneskehedens historie. Først da er vi virkeligt hævet over det dyriske standpunkt, hvor vi kriges, myrder og brænder byer af begær efter guld.
- Sovjet i Dag, dec. 1936 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.86)

 

 

Arbejderforlaget: Stalin som den følsomme menneskerelsker (1936)
[Af Stalins taler vælder] en usi­gelig lyrisk følsomhed over for mennesket, en kærlighed til mennesket [...] Menneskehedens virkelige fører minder os her med ny kraft om menneskene.
- Arbejderforlagets annonce (bragt i Kiærulf-Nielsens 8 Aar i Sovjet-Unionen (1936)) forbindelse med udgivelse af taler af Stalin under titlen ”Mennesket – den værdifuldeste kapital” (1935) (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.161)

 

 

Ingeniør Olaf Berg: Om det fuldkomne stalinistiske demokrati (1937)
Da Stalin, skaberen af den nye forfatning, folkenes store fører, kommer til syne på tribunen, hilses han af endeløse, begejstrede ovationer. Kreml-paladsets store sal stråler i dag som ingensinde. Sovjetfolkenes bedste sønner fylder salen med ubeskrivelig stolthed og glæde, et skønt og farverigt billede af Sovjetunionens nationaliteter, et lysende udtryk for broderskabet mellem alle disse folkeslag. [...] Kongressen åbnes med en kort tale af Kalinin, formanden for præsidiet. Efter dagsordenens vedtagelse giver han ordet til Stalin. Hele salen rejser sig. Alle de delegerede og gæsterne giver udtryk for deres varme beundring for den elskede ven og fører. Og nu hører den store forsamling i dybeste stilhed, kun af og til afbrudt af spontane bifaldsudbrud, Stalins to timer lange forelæggelsestale. […]
 
Med blændende klarhed beskriver Stalin udviklingen fra 1924 til 1936. [...] Socialismen som samfundsøkonomisk orden er endeligt og uigenkaldeligt gennemført på alle områder med det resultat, at menne­skers udbytning af mennesker er ophørt [...] at der sikres alle borgere en tilværelse i velstand, tryghed og kultur. […]
 
De demokratiske grundsætninger gælder uden indskrænkninger og uden forbehold. […] Den stalinske forfatning — den eneste fuldkomment demokratiske forfatning i verden […] virkeliggørelsen af millioner af menneskers drømme […] en moralsk støtte og en spore for alle dem, som kæmper mod det fascistiske barbari.
- Sovjet i Dag, januar 1937 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.82)

 

 

Juristen Carl Madsen: Forsvar for de sovjetiske skueprocesser (1937)
[Chefen for det hemmelige politi Nikolaj Jezjov har lagt] beviserne på bordet. […] [I hver sag] forelå fuldt tilstrækkeligt bevis. […] Processens formål har været at fremdrage kendsgerningerne nøgternt og objektivt, og på baggrund af disse kendsgerninger står de dømt som svære forbrydere mod deres bevægelse og deres fædreland. […] Ingen [kan] i god tro nægte, at den store proces har været en hæderlig og loyal retshandling, og at de domme, der er fældede, er afsagt efter en alsidig, sandfærdig og samvittighedsfuld oplysning af sagen.
- Sovjet i Dag, marts 1937 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.123f.)

 

 

Forfatteren Martin Andersen Nexø: Om skueprocesserne i Moskva – krybet er dræbt (1937) 
Det russiske folk har længe haft en ængstelig følelse af at have giftigt kryb på sig uden klart at vide, hvad der snyltede på dets livskraft. Nu er ormereden afdækket, og uhyggen viger for glæden over, at krybet er dræbt. […] [Processen viste] den store kærlighed, hvormed det brede folk omfatter sit land og dets forfatning. […] Vi befinder os i et tidehverv. Det gamle befinder sig i opløsning, også ideologisk og moralsk, den kapitalistiske epoke lakker mod sin afslutning og stritter imod med hænder og fødder [...] De to processer afslører det beståendes forsøg på at dreje halsen om på sin efterfølger [...] Men fremtiden vil ikke være i tvivl om betydningen af de to processer. De vil stå som vartegn ind til den ny epoke og vidne om, hvor nær det gamle var ved at drage det unge med sig i gra­ven.
- Sovjet i Dag, marts 1937 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.124)

 

 

Journalist Kai Moltke: Skueprocesserne afslørede forræderen Trotskij (1937)
Trotskijs egen tilståelse. Et program til genindførelse af kapitalismen i Sovjetunionen. […] Sandheden om Moskvaprocesserne er ved at bane sig vej. […] [De anklagede er blevet] likviderede efter fortjeneste. […] [for] skadegørervirksomhed, sabotage og illegale sammensværgelser.
- Arbejderbladet, 13.04.1937(B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.124f., 127)

 

 

Cand. polit. Arne Munch-Petersen: Forsvar for skueprocesserne (1937)
[I Sovjetunionen anholdes folk kun] når man virkelig har noget kompromitterende materiale imod dem.
- Fra Retssalen i Moskva (1937) (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.125)

 

 

Cand. polit. Erik Ib Schmidt: Forsvar for skueprocesserne (1937)For dem, der læser procesberetningen, bliver det helt overbevisende, at der her ikke er tale om numre eller forfalskninger. Her er tale om revolutionere marxister [de anklagede], som er kommet på afveje og til sidst er havnede i en bundløs sump.
- Clarté, april 1937 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.126)

 

 

Lærer A. Kjærulf Nielsen: Om Stalins udrensning i officerskorpset (1937)
[De forræderiske officerer er] udslettet af jordens overflade, og mindet om dem vil med forbandelse gå i glemmebogen.
- Sovjet i Dag, aug.-sept.1937 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.126f.)

 

 

Forfatteren Peter Freuchen: Om Stalins udrensning i officerskorpset (1937)
Det er Hitlers spioner, der er blevet skudt, og det kan jeg helt og fuldt stille mig bag.
- Sovjet i Dag, aug.-sept.1937 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.126)

 

 

DKP-leder Aksel Larsen: Skueprocesserne viser den sovjetiske styrke (1938)
[Processerne viser] Sovjetunionens og dens retsvæsens styrke. […] [De udgør] en indsats af allerstørste betydning for [...] dansk demokrati og dansk kultur.
- Forord til den danske oversættelse af det stenografiske referat af 1938-proces­sen: Processen mod den sovjetfjendtlige ”Højres og Trotskisternes Blok”. Mondes forlag, 1938, (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.127)

 

 

Aksel Larsen: Om Sovjetstaten Danmark (1939)
Et leve for et frit og socialistisk Danmark — Sovjetstaten Danmark!
- Festtale i anledning af 22-årsdagen for Oktoberrevolutionen, 12. november 1939 i KB-Hallen, København. SVDF: „Den anden form for krig" (M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s.24)

 

 

Juristen Carl Madsen: Det humane sovjetiske retsvæsen (1939) 
Den nye stalinske forfatning […] [sikrer] en omfattende demokratisering af hele sovjetsamfundet, en demokratisering der er naturlig for en stærk fremadvendt samfundsform, der er fast forankret i befolkningen. […]
 
Det stråler ud af denne lovs bestemmelser, at i Sovjetunionen er der ingen modsætning mellem retsplejen og befolkningen. Det er folkets egne organer, der dømmer [...] I Sovjet er det arbejderklassen, der er den herskende. [...] I Sovjetdemokratiet har den enkelte borger en række personlige rettigheder, som han efterhånden berøves i Vesteuropa. - Han har blandt andet den ret, at han ikke kan dømmes administrativt, men kun efter en grundig domsforhandling, hvor sagen er blevet alsidigt og upartisk bedømt. […]
 
Sligt [nazisternes udrensninger i Tyskland] sker ikke i Sovjetunionen. Det talende vidnesbyrd om forskellen har vi i procesberetningerne om retssagerne mod Hitlers agenter i Sovjetstaten. - Selv disse forrædere blev i Sovjet først ryddet af vejen efter en retsforhandling, der i alle enkeltheder var så offentlig og loyal, at Vest­europas presse efter beretningernes offentliggørelse måtte tie med de sædvanlige beskyldninger om terror. […]
 
Udviklingen i Sovjet tegner sig klarere og klarere. - Samtidig med at Vesteuropas borgerligt demokratiske kultur går i opløsning og viger pladsen for politivilkårlighed og barbari, så opbygger arbejderstaten et socialistisk demokrati, en kultur og en humanisme, der er fremtidens.
- Nyt Land 1939 nr. 2 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.127f.)

 

 

Nyt Land: Om det sovjetiske grå papirs lyksalighed (1939)
Ofte er det ganske ringe, dagligdags ting, der får hele den herlige socialisme til at træde frem i strålende glans. [...] Bag det grå stykke papir (til indpakning af varer) står den strålende socialisme.
- ”En ven” i Nyt Land, 1939 nr. 3 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.65)

 

 

Forfatteren Peter Freuchen: Om de glade og trygge sovjetborgere (1939)
[Sovjetborgerne er smilende og glade, da] de ikke har de sorger, bekymringer og den nervøsitet at slæbe på, som vi andre har. Alt det har staten taget fra dem. […] [Der er] intet at ængstes for; ingen grund til grublen eller nervøsitet.
- Sibiriske Eventyr, 1939 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.135)

 

 

Forfatteren Martin Andersen Nexø: Eventyrlandet Sovjetunionen (1939)
[Man er hensat til] en tur gennem Tusind og en Nat, bolsjeviseret - fortryllende vågen.
- Nyt Land 1939 nr.8 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.65f.)

 

 

Forfatteren Peter P. Rohde: Om Hitler-Stalin-pagten (1939)
Den stalinistisk-nazistiske forståelse vil føre til] det borgerlige Europas selvødelæggelse
- Nyt Land 1939, nr. 9 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.146)

 

 

Sovjetunionens venner: Om Sovjets store rolle efter Hitler-Stalin-pagten og angrebet på Polen, Baltikum og Finland (1939)
[Sovjetunionens] virkelige rolle [er som] den store faktor for freden og for befrielsen af undertrykte folk. […] Husk alt det, I ved om Sovjetunionen! Husk på alt det, I har set på rejser eller hørt gennem skildringer! Husk alt det, I kom til at elske, hele den storslåede socialistiske opbygning. […] I dag er forholdet til Sovjetunionen målestokken for ens stilling til selve fremskridtet!
- SUV-Nyt, 1939 nr. 11 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.145f.)

 

 

Nyt Land: Om Sovjets store rolle efter Hitler-Stalin-pagten og angrebet på Polen, de baltiske stater og Finland (1939)
Under den nye imperialistiske krig går Sovjetunionen helt og fuldt ind for freden. Alle Sovjetvenner, alle frisindede demokratisk tænkende mennesker - ikke mindst i de små lande - må [...] sende vor hyldest til Sovjetunionen - den socialistiske opbygnings land, fredens utrættelige forkæmper, lyset i en mørk tid! […] [Nyt Land vil forklare] hvorledes og hvorfor Sovjet er den store faktor [...] for befrielsen af undertrykte folk.
- Nyt Land, november 1939 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.146)

 

 

Forfatteren Peter P. Rohde: Om Sovjetunionens overfald på Finland (1940)
[Realitet i] det finske problem [er klassekampen, og] den finske kampagne [dvs. Sovjets overfald på Finland] er et led i den fremadskridende verdensrevolution.
- Nyt Land 1940, nr. 1 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.146)

 

 

Lærer A. Kjærulf Nielsen: Den sovjetiske kollektivbondes herlige hverdag (1940)
[Det] socialistiske velstående landbrug […] Stalin var den førende kraft. […] Stalin var 50 år, da der toges fat for alvor. På hans 60-årsdag har sovjetbønder takket ham for hans store andel i det og erklæret: Det var det, der skulle gøres, det var den vej, vi måtte frem, således erobrer vi rigdom, kultur, menneskelighed og livsglæde!
- Nyt Land, 1940 nr. 1 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.81)

 

 

Forfatteren Martin Andersen Nexø: Derfor elsker jeg Sovjetunionen (1940)
Hvorfor er jeg ven af Sovjetunionen: […] Derfor elsker jeg denne nye verden, for alt det gode som får lov at gro der og bliver kælet for i dette samfund - det første egentlige menneskesamfund. [...] Der er nok, man som menneske må holde af derovre, mens den gamle verden mer og mer udæsker til protest.
- Nyt Land, 1940, 5 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.62)

 

 

Nyt Land: Det sovjetiske overflodssamfund (1940)
MAD så meget man vil uden kort. Ingen prisstigninger: […] Velstand for alle [i Sovjetunionen] er på vej, rigdom er det næste skridt. Det er en realitet, en bitter pille for mange i Vesteuropa, men en pille, der skal ned. De så meget omtalte `køer' findes ikke mere i Sovjet. […] I Vesteuropa hersker efterhånden det, som pressen forstod ved ’russiske tilstande’. [...] Brødet stiger, alt stiger, der rationeres - løfter og papir er løsenet. Helt underligt er det at se et land, hvor hele udviklingen, som i Sovjetunionen går den stik modsatte vej, ingen rationering, flere varer, bedre varer, billigere varer. Nyt Land bringer en række billeder fra den unge sovjetiske levnedsmiddelindustri. Der arbejdes under højtryk for at være på højde med befolkningens stærkt voksende købekraft.
- Nyt Land, 1940, nr. 8 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.73)

 

 

Forfatteren Martin Andersen Nexø: Eventyrlandet Sovjetunionen (1940)
Denne mærkelige even­tyrverden. […] Lykkelige verden, hvor junglen og dens rovdyr er udryddet. […] Den ny verden, Sovjetunionen, hvor livets flod rinder uhæmmet og ren over en krystalklar bund.
- Nyt Land 1940 nr.10 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.66)

 

 

Kunsthistorikeren R. Broby-Johansen: Afvisning påstande om undertrykkelse i Sovjetunionen (1945)
[Man foretrækker] eventyreres og spekulanters fantasier som kilde til viden frem for russernes eget materiale. […] Angående politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold har Sovjetunionen […] gjort sig alle tænkelige anstrengelser, for at den øvrige verden kunne lære dem at kende. […]

[Det er] flovt, at man har godtaget fremstillingen af netop de samarbejdsmetoder [tvangskollektiviseringen], som her i landet [den danske andelsbevægelse] har ført til så udmærkede resultater, som kulturødelæggende og barbariske i Sovjetunionen. [Det resultatet af] Stalins enkle ræsonnement [om, at de individuelle landbrug skulle forenes] gradvis, men støt, ikke ved tvang, men ved eksemplets magt, til store landbrug. […] [En] voldsom forøgelse af landbrugsproduktionen [...] lykkedes overraskende.
- Forord til M. Iljin: Det russiske System. Æventyret om Den store Plan (2. udg. 1945), s.2, 127-129 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.38, 80f.)

 

 

Forfatteren Peter P. Rohde: Forsvar for de sovjetiske skueprocesser (1945)
[Trotskij var havnet i] en sump af forbrydelser. […] Stemningen var skrækkelig blandt konspiratorerne. […] [De var blevet] forvandlet til forrædere, simpelt hen forrædere mod den proletariske revolution og deres russiske fædreland. […] [Med Berija som chef for det hemmelige politi] var [der] ikke flere forrædere på russisk jord.
- Sovjetunionen Igaar Idag Imorgen, 1945 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.130f.)

 

 

Kai Moltke: Benægtelse af 30’ernes hungerkatastrofe i Sovjet (1946)
I foråret og sommeren 1933 var bladene herhjemme fulde af rædselsberetninger af tysk oprindelse om ”hungersnøden” i Ukraines østlige distrikter og i Nordkaukasus. Jeg var i denne periode på rejse fra Mosk­va til den grusiske republik [Georgien] syd for Kaukasus gennem de ”hungersramte” distrikter. Jeg så ganske vist ikke, hvordan ”udsultede mennesker styrtede om på gaden af hunger”, men undrede mig unægtelig - efter at have indsuget dansk borgerlig og socialdemokratisk presses visdom i Moskva - over at se, hvordan trivelige ukrainske bondekoner i Kharkov og på stationerne langs banen solgte stegte høns, franskbrød og æg til de rejsende. Der var naturligvis en lille fjer, der blev til 7 høns: Nemlig, at visse distrikter i Nordkaukasus ikke havde opfyldt deres kornafleveringsplan (kulakkerne havde mange steder under indflydelse fra Bukharins „Højre Centrum" saboteret ved at grave kornet ned). Som følge heraf blev de pågældende distrikter sat ned på laveste brødration!
 
Forgiftningen af den offentlige mening gennem falske efterretninger om Rusland var en af de største trumfer i Hitlers spil for at hindre en anti-fascistisk koncentration.
- Krigen købt på Afbetaling (1946), forordet (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.82)

 

 

Professor Jørgen Jørgensen: Den nødvendige undertrykkelse af Sovjets udemokratiske fjender (1946)
Skal en anti-demokratisk professor have lov til at indgyde sine studenter, [...] foragt for og mistro til demokratiet som samfundsideal? [...] Skal en anti-demokratisk redaktør have lov til at suggerere nazistiske ideer og synspunkter i sine læsere? Skal utilfredse individer have lov til at organisere sig med det (åbne eller skjulte) formål at modarbejde og om muligt omstyrte demokratiet? […] Ligesom der er forskel på at forbyde en lystmorder at sprætte maven op på en kvinde og at forbyde en kirurg at foretage en helbredende underlivsoperation på hende, således er der også fra et demokratisk synspunkt forskel på at forbyde anti-demokratisk virksomhed og kom­munistisk virksomhed.
- Det demokratiske Samfund (1946) (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.887f.)

 

 

Mogens Fog: Den sovjetiske kulturhunger (1947)
Et af det nye Ruslands fornemste træk er den kulturhunger, det har skabt.
- Kommunisterne - og de andre (1947) (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.103)

 

 

Agnete Olsen: Sovjetunionen – en forunderlig verden (1947)
[Vi har oplevet] en forunderlig verden. […] Er ikke alle Lenin- og Stalin-billederne et symbol på de faste mål, man styrer efter.
- Moskva til Ararat (1947) (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.69)

 

 

Agnete Olsen: Kommunismens fjender må fjernes (1947)
De må fjernes så støjende som muligt, til skræk og advarsel for ligesindede. […] [Det er] en særlig grov forbrydelse, når man i et socialistisk samfund, hvor alt søges indrettet så retfærdigt som muligt, bryder systemet.
- Fra Moskva til Ararat, s.103f. (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.88f.)

 

 

Agnete Olsen: Om det hyggelige sovjetiske militær (1947)
Der er nu bare det hyggelige ved russiske militære, at de grangiveligt ligner mennesker og opfører sig på samme måde.
- Fra Moskva til Ararat (1947) (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.153)

 

 

Professor Albert Olsen: Det perfekte demokrati i Sovjetunionen og Østeuropa (1947)
Vesteuropæisk demokrati er umuligt i Østeuropa. […] [Man må] se nøg­ternt på tingene, hvis man ønsker et rigtigt billede af, hvad der sker der. […] [De socialistiske stater i Østeuropa og Rusland er behersket af] en bred demokratisk folkefront. […] [Der er] mere vesteuropæisk demokrati i Østeuropa, end de fleste tror. […] De [PH] mener imidlertid, at revolutionen er endt i tyranni og diktatur. Jeg mener nej.
 
Det begyndte som et hårdhændet socialistisk diktatur, der varede til omkring 1936, da Sovjetunionen fik sin nye forfatning. På det tidspunkt var landbruget kollektiviseret, industrien stablet på benene, sabotagen slået ned, oplysningen i befolkningen steget stærkt og forudsætningen for et demokrati altså skabt.
 
Forfatningen af 1936 viser, så vidt jeg kan se, netop, at lederne ikke har glemt det socialistiske grundlag, revolutionen startede på.
 
Sovjetborgeren har økonomisk frihed, han udbyttes ikke af nogen, han har lighed for loven og er værnet mod politiovergreb efter næsten samme regler som vi i vor grundlov, retsplejen er offentlig osv. Der er pædagogisk og kulturelt demokrati — langt mere gennemført end i Vest­europa, lige adgang til stillinger for alle, både mænd og kvinder, ikke blot på papiret, sociallovgivningen er fortrinlig, og der hersker trosfrihed. […] Staten er folket. Det skal man holde fast for at forstå Sovjetdemokratiets demokratiske struktur. Der er nemlig almindelig valgret i Sovjetunionen, og der står hårde politiske kampe i de forsamlinger, der har indstillingsret. Den øverste Sovjet består ikke blot af kommunister, men også af partiløse. Det er den, der har den forfatningsmæssige beføjelse, og ikke det kommunistiske parti. Men naturligvis, det socialistiske grundlag for samfunds- og forfatningslivet er tabu, det må ikke angribes. […] Men for at komme tilbage til tyrannerne [som PH havde kaldt den sovjetiske ledelse]: De kan alle styrtes, for de er alle valgt. […]
 
Der findes grundlovsmæssigt sikrede frihedsrettigheder, individuelle og politiske, når undtages retten til at angribe statens socialistiske opbygning. […] [Der rør sig] et så levende demokratisk liv, som vi i Vesteuropa ikke finder mage til. […] Jeg hævder, at staten er folket, at lederne er folkets valgte tillidsmænd, at lighed for loven er gennemført, og at retshandlingerne - også i politiske sager - er offentlige, hvilket er et gammelt demokratisk krav til gunst for anklagede.
- Demokrati i Øst og Vest, debat med PH 1947 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.90-92)

 

 

Forfatteren Peter P. Rohde: Stalins storartede landbrug (1949)
[Stalins omlægning af landbruget er udtryk for] den store plan, hvis hjerteslag er det kollektive samarbejde, hvor alle viljer smelter sammen til en strøm, som det er alle store planers - og socialismens hjerteslag".
- Sovjetunionen i Dag, feb. 1949 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.107)

 

 

Olaf Olsen: Afvisning af de sovjetiske jødeforfølgelser (1949)
Naturligvis er der ikke jødeforfølgelser i Sovjetunionen. Enhver, der har blot det ringeste kendskab til kommunistisk teori og sovjet-russisk nationalitetspolitik, vil forstå, at enhver form for racediskrimination er ganske utænkelig i Sovjetunionen. […] [De sovjetiske jøder er] friere stillet end jøderne i noget som helst andet land.
- Sovjet i Dag, juli-august 1949 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.135)

 
 

Redaktør Gelius Lund: Stalin er trygheden (1949)
[Stalin er] et menneske, hvis dimensioner overgår, hvad vi ellers beundrer af storhed. […] Stalin - det er trygheden, som i dag er sovjetborgerens lod. […] [Stalins taler er] rene guldgruber.
- Sovjetunionen i Dag, særnummer i forbindelse med Stalins 70 år, december 1949 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.162)

 
 

Aksel Larsen: Hyldesttale til Stalin (1949)
I dag fejres kammerat Stalin ved fester over hele jordkloden. — I Sovjetunionen og Amerika, i Rom og Tokio, i Ukraines landsbyer, i Sibiriens skove, i den kapitalistiske verdens hovedstæder som i Sovjetunionens bankende hjerte, Moskva, samles mennesker til møder og fester for at sende deres hyldest til den internationale arbejderklasses førstemand, til socialismens bygmester, til fredens og folkenes bedste forkæmper, Josef Vissarionovitj Stalin, til manden og hans værk. […] Intet menneske har i levende live formået og nået at udrette så meget, gennem sit værk at få så stor betydning for menneskeheden, som kammerat Stalin!
- Tale i Idrætshuset i København 21. december 1949, da Stalin fyldte 70. Efter Aksel Larsen: Taler og artikler gennem 20 år, 1953 (M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s. 21)

 
 

Forfatteren Hans Kirk: Stalin – den forbilledlige humanist (1949) 
Behøver det egentlig nogen forklaring, at Stalin er elsket [...] det forbilledlige menneske [...] elsket og beundret af dem, der tror på socialismen? […] Folkets kærlighed […] En stor humanistisk skikkelse [der] ejer respekten for mennesket.
- ”Vor Stalin”, Sovjetunionen i Dag, særnummer i forbindelse med Stalins 70 år, december 1949 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.162)

 
 

Adjunkt Erik Stahl: Stalin – den vidtskuende leder (1949)
[Stalin er] en vidtskuende leder af det gigantiske og fredelige opbygningsarbejde.
- Sovjetunionen i Dag, særnummer i forbindelse med Stalins 70 år, december 1949 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.162)

 
 

Professor Albert Olsen: Stalin – fredens og menneskehedens leder (1950)
Demokratiske og fremskridtsvenlige kredse verden over hylder Dem [Stalin] på denne dag for Deres indsats for sovjetfolket mod fascisme, bar­bari og undertrykkelse. […] [De danske kommunister hylder Stalin for hans store betydning for] menneskehedens, frihedens og fredens sag. […] [Stalins ord har styrket] hele den fredselskende verden. […] [Må Stalin fortsætte sit] virke for en varig fred til menneskehedens gavn.
- Sovjetunionen i Dag, nr.1 1950 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.163)

 
 

Adjunkt Erik Stahl: Sovjetkommunismen som kundskabens træ (1950)
[Kapitalismen er] et vildtvoksende kundskabens træ, der ved siden af sunde frugter bærer uhyre giftige frugter. […] [Den sovjetiske kommunisme er] et kundskabens træ, som beskæres og passes, for at det kun skal bære frugter, der er nyttige for menneskeheden.
- Sovjetunionen i Dag, april 1950 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.156)

 
 

Ida Bach­mann: USA i ledtog med Hitler-Tyskland (1950)
[USA arbejdede] ihærdigt på at sabotere krigen mod Hitler. […] Målet er det samme. Verdensherredømme. Midlerne er i realiteten de samme: angst og trusler om voldelig udryddelse af mennesker. Propagandaen er den samme. kommunistforskrækkelse. Bagmændene er de samme. […] Endnu er de [amerikanerne] ikke bragt til tavshed.
- Frit Danmark, april 1950 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.152)

 
 

Professor Mogens Fog: Sovjetsocialismen giver håbet (1950)
Enhver, som tror på en fremtid for verden baseret på socialismen, [må] nære det håb, at flere kan se, hvorledes den fungerer overført til virkeligheden. Det er nemlig hovedresultatet for mit vedkommende: ikke alene en bekræftelse af, at socialismen er mulig, men et stærkere indtryk end forud af, at den kan skabe lykkelige og menneskelige kår. […] Men ud af mangfoldigheden opstår der dog noget samlet, en fornemmelse af at man har rørt ved den indre sandhed. [...], hvor ingen har eller kan have følelsen af at være foragtet, underkuet - endsige overflødig. […] [Omgangen med børnene er] det klare­ste udtryk for den ånd, der besjæler sovjetsamfundet
- Frit Danmark, juni 1950 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.61, 68)

 
 

Mogens Fog: Afvisning af undertrykkelse i Sovjetunionen (1950)
[Det er] værd at fastslå, at der ikke i Sovjetunionen eksisterer censur over for bøger, presse og kunst. Enhver kan få offentliggjort, hvad han vil, hvis redaktionerne og bladforlagene vil tage det. Dette forhold og dets begrænsninger er ikke anderledes end her i landet. […] [Systemkritik] fører ikke til ’udrensning’ endsige til ’deportation’.
- Frit Danmark, juni 1950 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.93)

 
 

William Saxthorp: Sovjetunionen som fremskridtets land (1950)
Industrien udvikler sig i rivende tempo. […] Byggeriet udvikler sig i et tempo, der i løbet af få år vil sikre en overflod af boliger og bygninger til alle formål. Den omlægning og rationalisering af kollektivbrugene, som er i gang, skovplanen og fuldførelsen af de her omtalte kæmpeprojekter vil garantere en sådan landbrugsproduktion, at alle ernæringsmæssige og beklædningsmæssige problemer vil forsvinde. Disse kendte faktorer vil gøre Sovjetunionen til verdens rigeste land, men dertil kom­mer faktorer, der vil virke i samme retning, faktorer som vi ikke kender nærmere om i øjeblikket, men som vi kan vente at komme til at høre om i den nærmeste fremtid: virkeliggørelsen af den sibiriske flodplan og atomenergiens fredelige udnyttelse til elektricitetsfremstilling. Det er ikke mundsvejr, når man i Sovjetunionen taler om den nuværende periode som en overgangsperiode mellem socialismen og kommunismen, men en nøgtern karakteristik af de økonomiske kendsgerninger. Om 10-15 år vil denne periode være afsluttet, og kommunismen, hvor enhver kan få efter sit behov, sat på dagsordenen. Kapitalismen vil også teknisk tage sig ud som en primitiv og barbarisk samfundsform. Er det mærkeligt, at krigsmagerne har travlt?
 -  Sovjetunionen i Dag, dec. 1950 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.75f.)

 
 

Lektor Erik Stahl: Sovjetiske skoler præget af socialistisk humanisme (1950)
[Undervisningen i de sovjetiske skoler er præget af] hengivenhed for det socialistiske fædreland, had til dets fjender og solidaritet med de arbejdende i andre lande […] socialistisk humanisme […] socialistisk holdning til arbejdet og samfundets ejendom […] bolsjevikiske viljes- og karaktertræk
- Gymnasieskolen nr. 17, 30.09.1950 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.103)

 
 

Forfatteren Hans Scherfig: Om slaraffenlandet Sovjetunionen (1951)
[De sovjetiske værter] ordnede alle praktiske ting: alle arrangementer, måltider, billetbestillinger, biler, pas, rejser osv. Vi var fri for alt besvær og tidsspilde og udgifter. […] Vi orkede ikke at spise al den mad, man tiltænkte os. […]

I det fremtidsløse borgersamfund er angsten blevet en bestanddel af livet. Den permanente frygt er grundlaget for opdragelsen, frygten er en nødvendig forudsætning for statsmagten, frygten er det centrale i religionen. En bestandig angst for fattigdom, for arbejdsløshed, for krig er en anerkendt nødvendighed [...] I angstens verden trives neuroserne [...] i de vestlige borgersamfunds sidste epoke [findes] dobbeltheden og splittetheden. [...] Igennem hele livet tvinger man voksne og børn til at føre et pinefuldt moralsk dobbeltbogholderi, som nødvendigvis medfører neu­roser og komplekser og galskab. Hykleri er målet for borgerlig opdragelse. […]

[Om Sovjetunionen:] Der findes ingen statistik over menneskelig mun­terhed og venlighed, tallene kan ikke sige noget om indbyrdes åbenhed og hjertelighed; stemningen, følelsen, varmen er noget, der må opleves. Man fik bekræftet, at socialismen er mulig, og man opdagede med un­dren og bevægelse, i hvilken grad de ydre samfundsforhold har bestemt mentaliteten, omgangsformen, tonen mellem mennesker. [...] Her er tale om en ny socialistisk mentalitet, en medmenneskelighed, som vi i vesten kun har oplevet glimtvis i særlige perioder. [...] Den marxistiske livsanskuelse er det selvfølgelige grundlag. [...] Det har ikke noget at gøre med ufrihed, det forudsætter netop den enkeltes frihed. […]

En sovjetisk arbejders levefod [overgår] i det store og hele en dansk arbejders. […] [Stalins kollektive landbrug er] det danske andelssystem på et mere udviklet stadium. […]

[Kritik af de sovjetiske skoler stammer fra] uvidende danske journalisters [behandling af emnet]. […] [Den sovjetiske pædagogik, udviklet af teoretikeren Makarenko, er ikke disciplin, men] en slags socialistisk moral. […]

[Den socialistiske realisme i skønlitteraturen er] i overensstemmelse med selve sovjet-samfundets væsen. […] Den positive stillingtagen til virkeligheden er lige så naturlig i Sovjetunionen som virkelighedsflugt, drøm­meri og mystik er naturlig under den vestlige kulturs opløsnings­periode. […]

[Årsagen til de mange Stalin-portrætter i Sovjetunionen er, at] russerne [...] kan lide manden [...] Den enkelte sovjetborgers kærlighed til den geniale mand [...] er noget naturligt og menneskeligt [...] Den store humanist, som er udgået af folket [...] må nødvendigvis være elsket.
- Rejse i Sovjetunionen (1951), s.14, 19-21, 64, 65f., 69, 78, 83f., 90-91 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.48, 62f., 75, 80, 102, 111, 163)
 
 

Professor Jørgen Jørgensen: Sovjetunionen ikke militaristisk eller aggressiv (1951) 
For det første var der naturligvis usædvanligt mange soldater i Moskva i dagene omkring den store parade. Og for det andet kan intet fornuftigt menneske være i tvivl om, at Sovjetunionen er stærkt rustet. Selv om man ingen soldater havde set, måtte man have regnet med, at de fand­tes i deres garnisoner. Pointen er imidlertid, at Sovjetunionen, trods sin utvivlsomme militære styrke, ikke har anvendt sin hær til aggression, ikke har agiteret for præventivkrig og ikke har søgt angrebsbaser fjernt fra sine egne grænser, men tværtimod såvel indenlands som udenlands udfolder en omfattende fredspropaganda og fører en udpræget fredspolitik [...] Og samtidig viser det - vel for første gang i verdenshistorien - at en stormagt meget vel kan være stærk samtidig med at være fredelig - netop hvad man kunne vente af en socialistisk stormagt i modsætning til en kapitalistisk.
- Sovjetunionen i Dag, sept. 1951 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.149f.)

 
 

Professor Jørgen Jørgensen: Stalin – den elskede folkeopdrager (1951)
[Sovjetunionens 1. maj-optog og dets paroler er] en fredens og fremskridtets lovsang - og først og sidst hyldesten til folkets store leder Josef Stalin, som alle vegne, hvor vi kom i nord og syd, i by og på land, blandt gamle og unge, voksne og børn, omfattedes med en hengivenhed og tillid, som kun kan forstås i forbindelse med den almindelige tilfredshed og glæde over de fremskridt, der er gjort under Stalins ledelse, og som i befolkningen har udløst den dybeste taknemlig­hed over for ham Han står for alle sovjetmennesker som den store fol­keopdrager og befrier, som symbolet på fred og fremskridt - og det er i denne egenskab, det hylder og elsker ham. „Vi elsker Stalin", som en gam­mel kone forsikrede os. Hvis man skulle prøve at gøre begribeligt for danskere, hvad Stalin og stalinismen betyder for sovjetmenneskene, så kan det vist bedst gøres ved at sammenligne ham med Grundtvig og hans lære med grundtvigianismen i dens velmagtsdage - men vel at mær­ke: ikke alene en folkeoplysningens og det folkelige fællesskabs Grundtvig, men en Grundtvig, der tillige havde stået i spidsen for arbejdernes og kvindernes frigørelse som havde skaffet undertrykte folkeslag selv­stændighed og ligestilling - og som havde ledet folket i dets sejrrige kamp på liv og død mod en barbarisk og mægtig fjende. Hvis man forstørrer Grundtvig og hans livsgerning op i det format, så tror jeg, man får et tilnærmelsesvist billede af, hvad Stalin og stalinismen betyder for sovjetfolket i dag - så forstår man, at man møder hans navn overalt, på fabrikker og kolkhoser, på kulturhuse og pionerpaladser, ligesom man her til lands har en Grundtvigskirke og en Grundtvigs højskole, et Grundtvigshus og en Grundtvigsvej m.v. - og så behøver man ikke at ty til allehånde utroværdige og ondsindede opspind for at forklare folkets hengivenhed og respekt for ham.
- ”Indtryk og Fakta fra en Rejse i Sovjetunionen”, Sovjetunionen i Dag, sept. 1951 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.164

 
 

Mogens Fog: Påstande om undertrykkelse i Sovjet er skræmmebilleder (1952)
[Truslen mod verdensfreden bunder i] kapitalismens krise. […] [Krigsfrygten har rejst høje mure mellem klodens to halvdele] så de socialistiske landes fremskridt ikke frit kan inspirere masserne til at afskaffe selve det privatkapitalistiske system. […] [de kapitalistiske lande har skabt et skræmmebillede af Sovjeunionen bestående af] kz-lejre, hemmeligt politi, politisk og kulturel ensretning, retsusikkerhed, processer, fremtvungne tilståelser.
- Land og Folk, 1. jan. 1952 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.157)

 
 

Maleren Niels Lergaard: Kommunismen som humanismens forsvarer (1952)
[Kommunismen er en kæmpende humanisme] derfor kan kommunismen ikke tolerere det eller den, der bevidst nægter at tolerere humanismens grundsyn.
- Tænk i Tide, 1952 nr. 2 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.155)

 
 

Land og Folk / DKP: Forsvar for kommunisternes antisemitiske skueprocesser i Prag 1952 (1952)
[Rudolf Slansky har i Tjekkoslovaki­et dannet] politiske bander, bestående af de mest reaktionære og fascistiske elementer for at forberede og gennemføre kontrarevolutionære omvæltninger. […] I spidsen for dette forbryderiske afskum med den opgave at tilintetgøre republikken [...] stillede de amerikanske imperialister Ru­dolf Slansky, der afsløredes som gammel agent for bourgeoisiet og skændig forræder […] af jødisk oprindelse. […]

Det er ikke af medlidenhed, der jamres og grædes i den borgerlige presse, det er af raseri - af raseri over det nye nederlag, deres herrer og arbejdsgivere - kapitalismen - har lidt [...] Der hyledes og jamredes i den kapitalistiske verden — men man havde ikke helt opgivet håbet. Når de højresocialdemokratiske ledere har mistet enhver indflydelse på arbejderbevægelsen, så tyr krigsmagerne til anvendelsen af de agenter, som de for år tilbage har indsmuglet i arbejderklassen og først og fremmest i arbejderklassens førende parti, det kommunistiske parti. Det gjorde de for år tilbage i Sovjetunionen — uden held. De gjorde det i Jugoslavien med et vist held og håbede at kunne gøre det samme i Tjekkoslovakiet [...]

Rudolf Slansky og hans medsammensvorne [...] var klar over, at det store flertal af det tjekkoslovakiske folk var modstandere af kapitalismen [...] Derfor havde de kun én udvej: krigen. Det var for dem som for deres kapitalistiske arbejdsgivere den eneste og sidste udvej. Men de blev bremset i deres forehavende. De faldt på deres gerninger [...] Derfor er uskadeliggørelsen af de tjekkoslovakiske forrædere ikke alene en sejr for det arbejdende folk. Det er en sejr for alverdens folk, som ønsker fred.
- Land og Folk, 2.-4. dec. 1952, jf. Peter P. Rohde: Midt i en ismetid (1970), s.179ff., 183. (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.139f.)

 
 
Politikeren Gert Petersen: Det nye menneske i de kommunistiske stater (1952)
[Det nye menneske skabes i samfund, der er i] konstant udvikling hen imod kommunismen. […] [I de kommunistiske stater findes] det helstøbte og dermed […] det socialistiske menneske.
- Dialog, 1952 nr.5 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.58)
 
 

Land og Folk / DKP: Forsvar for kommunisternes antisemitiske skueprocesser i Moskva 1953 (’Lægesammensværgelsen’) (1953)
Det er fastslået, at disse dyr i menneskeskikkelse har krænket viden­skabens hellige pligt og har været betalte agenter for udenlandske efter­retningstjenester. De fleste medlemmer af terrorgruppen, Vovsij, Kogan, Feldmann, Erintstein, Etinger m.fl., stod i forbindelse med den in­ternationale jødiske borgerlig-nationalistiske organisation 'Joint', som blev oprettet af den amerikanske efterretningstjeneste for at yde økonomisk hjælp til jøder i andre lande. I virkeligheden driver denne organisation under ledelse af den amerikanske efterretningstjeneste en udstrakt spionage-, terror- og sabotagevirksomhed i en række lande, deri­blandt også i Sovjetunionen. Den arresterede Vovsij erklærede under undersøgelsen, at han havde fået direktiver om at udrydde Sovjetunionens ledende mænd. Instruksen var kommet fra organisationen Joint i USA gennem lægen Sjimelovitj og den kendte jødisk-borgerlige Michaels [formodentlig skuespilleren Solomon Michoels]. […]

[Citerende Pravdas kommentar:] Hvis tjenere var disse dyr? Hvem ledede disse sjofle statsforræderes forbryderiske og skadelige virksomhed, og hvad ønskede de at opnå ved at dræbe sovjetstatens ledende mænd? De fleste medlemmer af gruppen var hvervede af den amerikanske efterretningstjenestes underafdeling, den internationale jødiske borgerlig-nationalistiske organisation Joint. Denne zionistorganisations beskidte fjæs er fuldstændig afsløret. Afsløringen af denne bande af læger og giftmordere er et knusende slag for de engelsk-amerikanske krigsmagere. Deres agenter er blevet uskadeliggjort. Endnu en gang er de amerikanske og engelske slaveejerkannibalers virkelige ansigter blevet afsløret for verdens øjne [...] De ved, at det er umuligt at opnå verdensherredømmet med fredelige midler. I deres feberagtige forberedelser til en ny verdenskrig sender de ihærdigt deres spioner ind i Sovjetunionen for at udføre, hvad der mislykkedes for hitleristerne: at skabe en femtekolonne i USSR".
- Land og Folk, 14. januar 1953 (jf. Peter P. Rohde: Midt i en ismetid (1970), s.191f. (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.142)

 
 

Aksel Larsen: Mindetale for Stalin (1953)
Som ingensinde før i menneskehedens historie er en verden i sorg […] Intet andet menneske har fået så stor betydning for menneskeheden. […] [Sorgen rammer] hele det danske folk. […] Vi sværger en dyrebar ed om at fortsætte kam­pen for freden, demokratiet [...] [og] socialismen".
- Tale holdt på Grønttorvet i København 1953. Gengivet af Kurt Jacobsen: Aksel Larsen — en politisk biografi, 1993. (M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s. 21)

 
 

”En kreds af åndsarbejdere”: I nekrolog om Stalin (1953)
Stalins statsmandsevner, fremsyn og diplomatiske talent er hævet over diskussion. Det livsværk, han på kun 35 år formåede at gen­nemføre, vil for stedse sikre ham plads blandt historiens største skikkelser ... Stalin var sandelig videnskabsmand og statsmand i en og samme person.
- Tidsskriftet Dialog, 1953(M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s.20)

 
 

Dr. med. Stig Thomsen: Stalin - Statsmand på videnskabens sikre grundlag (1953)
[Stalin var] den mand hvis navn for længst er blevet et begreb. […] [Stalins død et sorgens bud­skab for] hele den progressive menneskehed. […] [Stalin havde en] dybtgående forståelse af marxismens teori. […] [Citrende Frederic Joliot-Curies:] At tale om marxismen som videnskabelig teori, - at tale om marxismens udvikling og udformning, - at tale om den levende marxisme [...]

[Millioner af mennesker har sluttet op for] med Stalin som vejleder at bygge fremtidens samfund op på stalinismens teoretiske grundlag. […] [Stalins verdenshistoriske indsats består i] at bevise Marx’, Engels’ og Lenins teorier eksperimentelt.
- Dialog 1953, nr. 2 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.166)
 
 

Professor Jørgen Jørgensen: Hyldest til Sovjetarméen – efter erobringer i Finland, Baltikum, Fjernøsten og det østlige Polen (1953)
Hvorfor hylder vi Sovjetarmeen? […] Sovjetarméen [har] aldrig erobret noget fremmed område. […] [Sovjet] har aldrig an­grebet noget land, som ikke først havde angrebet eller truet den. Dens højeste interesse er fred og frem­skridt [...] Den har ikke vist antydning af imperialistiske tendenser, men ved den sidste verdenskrigs afslutning blot indlemmet det meste af de russiskbefolkede landområder, som blev den frataget efter den første verdenskrig, plus et par småområder (Rutenien og en stump af Østprøjsen), som af strategiske grunde ikke kun­ne henligge uberørte. [...] Deraf følger, at sovjetarméen med rette kan betegnes som en ren og skær forsvarshær. Så længe Sovjet-arméen har været stærkere end vestmagternes hære, så længe har vi haft fred i Europa, og vi har ingen som helst grund til at anta­ge, at dette forhold vil ændres i fremtiden. […] [Jeg vil] af oprigtigt hjerte at gratulere Sovjetarméen på fødselsdagen og udtale vore varmeste ønsker for dens vel og fremgang i fredens og fremskridtets tjeneste.
- Sovjetunionen i Dag, marts 1953 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.150f.)

 
 

Journalist Eric Danielsen: Sovjetunionen skaber det nye frie menneske (1954) 
[Psykologien gøres i Sovjetunionen til en videnskab, der yder bidrag til] menneskets befrielseskamp - for en verden, hvor mennesket endelig kan blive menneske [befriet for] kapitalismens forgiftede åndelige klima.
- Dialog 1954 (jf. 1950 og 1953) (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.166)

 
 

Hans Scherfig: Afvisning af kritik af Sovjetunionen (1954)
Når prostituerede skribenter foregiver at være frie ånder og drister sig til at kritisere ytringsfriheden i Sovjetunionen og de folkedemokratiske lande, hvor forfatterne ejer deres egne forlag, og hvor folket ejer sin egen presse, er det et væmmeligt hykleri.

Bourgeoisiets væsen er hykleri […] Hykleri hører med til handel. Forfalskning af varer og forfalskning af begreber er borgerskabets historiske indsats. Retten til at udbytte andre har man fundet på at kalde menneskerettighederne. Og frihed kaldte man den tvang, der opstår som følge af udbytningen [...] På forfærdelig måde har ordene skiftet betydning [...] Demokratiet er nu det, USA forsvarer i Korea [...] For demokratiets skyld bevæbner man de tyske nazister.
- Dialog 1954, nr. 2 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.94f.)

 
 

Gert Petersen: Sovjetkommunismen er vejen til frihed (1956)
[Sovjetsamfundet og sovjetvidenskaben er præget af] forrygende tempo [og] fri skaben [for] marxisten må regne med det levende liv, med virkelighedens eksakte kendsgerninger. […] [Liberalismen er] en hæmsko for udviklingen af den menneskelige frihed. […] [Sovjetkommunismen viser] socialismens overlegenhed.
- Dialog, marts 1956 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.170f.)

 
 

Dialog: Om socialismens overlegenhed - og Stalin (1956)
Socialismen er kommet for at blive — og at vinde, og for den ka­pitalistiske del af verden bliver det store fremtidsproblem derfor, hvad der skal gøres for at kunne besvare den udfordring, der ind­drager såvel det økonomisk-industrielle liv som det ideologiske [...] kun få tvivler vel egentlig på, at f.eks. Sovjetunionen inden for en historisk set kort periode vil være i stand til at nå det mål, man for­mulerede på den 20. kongres: at indhente og overflyve selv de mest udviklede kapitalistiske lande hvad angår produktion pr. ind­bygger. [...]

[Citerende Folkets Dagblad: ]Mange er af den opfattelse, at Stalin havde uret i ét og alt. Det er en betydelig fejltagelse. Stalin var en fremragende marxist-leninist. […] Vi må anskue J.V. Stalin fra det historiske standpunkt, foretage en alsidig, passende analyse af hans positive såvel som hans negative sider og drage nyttige konklusioner heraf. […] Der har aldrig eksisteret mennesker, der ikke begik fejl.
- Tidsskriftet Dialog, maj 1956 / Folkets Dagblad (Det kinesiske kommunistpartis organ) (M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s.26-27)

 
 

Gert Petersen: Efter Khrusjtjovs Stalin-kritik - Stalinismen havde visse mangler og fejl, men… (1956)
[Efter bl.a. Khrustjovs kritik af Stalin er der skabt] en ny situation for den fremskridtsvenlige bevægelse og dens kerne, den revolutionære arbejderbevægelse. […] Man spørger os, om vi egentlig selv troede på det, vi fortalte - om processer, titoisme osv. Ja, selvfølgelig troede vi på det. […] [Trods fortielsen af] enkelte svagheder [og] mangler og fejl [må man afvise angreb mod] de vigtigste resultater af vor erkendelse - nemlig at socialismen og dens verden er fremtidens bærer, at kapitalismen er et menneskefjendsk, uforbederligt og forældet samfundssystem, og at kampen mellem disse to verdener vil afsluttes med socialismens sejr. […] Det bekræftes jo i dag til overmål af de foreliggende kendsgerninger.[...]

Det er ikke noget slaraffenland […] men det er nok til at overbevise os om, at dets vej […] er den rigtige, at det er den vej, der fører bort fra den menneskelige og sociale elendighed, der kendetegner kolonisatorernes, arbejdsgivernes og børshajernes verden." […] [Socialismens] modstandere må vel i deres stille sind erkende, at den er fremtidens magtfaktor […] [fordi] dens styrke beror på, at den, som Lenin udtrykte det, er rigtig, dvs. i overensstemmelse med de objektive love for samfundsudviklingen […] [Disse love virker] uafhængigt af vor bevidsthed […] [og er] stærkere end menneskenes vilje.
- Dialog, maj 1956 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.172f. samt M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s.26)

 
 

William Saxtorph: Efter Khrusjtjovs Stalin-kritik - Fastholdelse af Stalins politk (1956)
Den der på grund af alt det nye mener at se et brud, tager grundigt fejl. […] [Man] tager fejl, hvis man pga. den kritik, der har været rettet mod Stalins styre og mod hans person, slutter til en forkastelse af hans politik, thi det var netop under hans ledelse, at grundlaget for hele den nuværende blomstring blev lagt.
- Tidsskriftet Dialog, maj 1956 (M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s.26)

 
 

Gert Petersen: Sovjet sikrer de nødvendige grænser for demokratiet i Ungarn (1956)
Kadar-regeringens [det efter invasionen sovjetisk indsatte marionetstyre] program [er] det samme som det, de ungarske arbejdere kæmpede for i opstandens første dage. […] [Men] grænsen for demokratiseringen ligger [...] der, hvor den lå i 1920’ernes Sovjetunion: demokrati på socialismens grundlag.
- ”Socialismen, Stalinismen og fremskridtet”, Dialog nov. 1956

 
 

Dialog: Sovjettropperne skal sikre fremskridtet i Ungarn (1956)
Dialog ønsker [...] at give udtryk for sin sympati og medfølelse med det ungarske folk, […] med dem, der på begge sider af fronten satte livet på spil for at forsvare de økonomiske og kulturelle resultater, Ungarn trods alt har nået gennem de sidste elleve år. […] Vi deler fuldt og helt det ønske, at Ungarn snarest må opleve den dag, da de sidste fremmede tropper forlader landet. Men vi mener, at det må ske sådan, at ikke fortidens verdslige og gejstlige magnater, men de ungarnske arbejdere, bønder og intellektuelle bliver uinskrænkede herrer over deres land. […] [Vi må] overvinde den tillidskrise, der i dag hersker mellem de progressive kredse i Vesteuropa og socialismens lande. […] Kort sagt: vi opfordrer til at genoptage det brobygningsarbejde, som på lykkelig måde prægede det internationale samliv indtil de sidste ugers begivenheder i øst og vest.
- Dialog, nov. 1956 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.176; M. Plum: Bombardér hovedkvarteret!, Kbh. 2000, s.29)

 
 

Gert Petersen: Afvisning af for hård kritik af Sovjetunionens fremfærd i Østeuropa (1957) 
[Hvorfor] slynge skældsord efter sovjetpolitikerne, fordi de evt. ikke er enige med os i vor analyse af fredsmulighederne? […] Det er aldrig gået de tossegode godt. […] [Khrustjovs nye lederskab vil bringe ny fremgang] Og igen vil vi finde vej til de menneskers bevidsthed, som vakler [...] Og disse mennesker vil i stadig højere grad gå over på vor side, på den marxistisk-leninistiske teoris, på arbejderklassens side i kampen mod kapitalen.
- Dialog, sept. 1957 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.179)

 
 

John Groth: Afvisning af kritik af Stalins Sovjetunion (1957) 
[Stalins tid var] en periode, hvor den socialistiske verdens hovedlinje - trods fejl og mangler (som der er lært af, og fortsat vil blive lært af) - var rigtig og resultatrig. […] [Sovjetkritikerne er] en indadvendt flok intellektuelle, der har ideologiske vanskeligheder.
- Dialog, okt. 1957 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.179)

 
 

Historiker Benito Scocozza: Forsvar for de sovjetiske skueprocesser og invasionen af Ungarn (1957)
[Den] borgerlige humanisme [må afvises]. […] Nogle mennesker er blevet skudt i Sovjetunionen for tilstået landsforræderi og krigsforberedelse. De borgerlige aviser har let spil. Her er nogle individuelle tragedier [...] i humanitetens navn rejses en hetzkampagne mod Sovjetunionen. […] [Sovjetunionen hindrede] den ungarske kontrarevolution […] Hvor mange arbejdere og bønder, der stod bag opstanden, er i og for sig underordnet i bedømmelsen af de indre sammenhænge [...] Det primære er, hvorledes det reelle magtforhold i kampen om statsmagten udviklede sig.
- ”Klassekampens logik”, Dialog, okt. 1957 (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.179f.)

 
 

Mogens Fog: Stalin stadig bedre end Churchill og Eisenhower (1957)
[Trods Stalin-tidens overgreb] må vi holde os for øje, at altid vil en Churchill og en Eisenhower være større modstandere af vore socialistiske mål end Stalin. […] Intet overgreb i Sovjetunionen, i Ungarn osv. er uden sidestykke i de dele af verden, som beherskes af vestmagterne.
- Kommunismen og demokratiet (1957) (B. Jensen: Stalinismens fascination. Kbh. 1984/2002, s.181)

 
 

Historiebogen (Demos): Om den russiske revolution (1971)
I Rusland sørgede man for at skaffe sig af med alle kapitalisterne på én gang. De vidste fra tidligere forsøg, at en REVOLUTION var nødvendig for at de kunne bestemme over sig selv. Arbejderne overtager fabrikkerne. Nu skal de ikke længere ledes på kapitalisternes idiotiske måde [...] Kapitalister i hele verden besvimede af skræk, men arbejderne blev glade: det er MULIGT at lave revolution! […] Mange bønder blev med vold tvunget ind til industrierne. Lederne havde ikke tid til forklaringer. Mange blev derfor fjendtligt indstillet og protesterede [...]  Adskillige var virkelig kapitalistagenter og fjender af revolutionen [...] Det var ikke længere sådan, at ALLE var med til at bestemme, hvad der skulle gøres i landet. […] [Men] verdens folk lærer af de fejl som blev gjort i Sovjet og kampen mod kapitalismen går videre. Folket sejrer i Kina, i Nordkorea, i Nordvietnam, i Albanien og på Cuba.
- Historiebogen (Demos), 1971. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret (2000) s. 167

 
 

Klaus Rifbjerg: Smædedigt mod den sovjetiske Gulag-fange, Alexander Solsjenitsyn (1974)

Astmatisk humpende nedbrudt vender fangen hjem fra slavelejren.
Rystet gennem alle celler
kryber patienten frem
under koboltkanonen.

[…]

Han ser sørgmodigt
men strengt på sin samtid
og siger:
Afskaf tyranniet
og befri kunsten.
Sæt rebellerne i gabestokken
og kvæl de radikale ideer.
Ned med diktaturet
og op med autoriteten.
Bekæmp demokratiet
og frem klasseskellene.
Lær børnene at lyde
og arbejderne at arbejde.

[…]

Fra ”Aleksander Solsjenitsyn”, i 25 desperate digte, Kbh. 1974, s.42ff.

 
 

Carl Madsen: Om Sovjetunionen – de små folks beskytter (1975)
Der er ingen grænser for den tak, vi som folk skylder Sovjet­unionen og Den Røde Armé. Vi, der oplevede Hitlerfascismen og den 2. Verdenskrig, skulle aldrig glemme det. [...] Vi ved, at det var Sovjetunionen, og kun de, der knuste kannibalismen. Frelste os i ordets allerbogstaveligste forstand. […] Sovjetunionens urokkelige fredspolitik og enorme styrke er dog intet „nyt". Ej heller dens beredvillighed til at yde bistand til små folk, der selv kæmper mod imperialistisk aggression. […] Vi overlevende gammelkommunister, for hvem den socialistiske verdensrevolution ikke er tom talemåde, men vort livs indhold og alvor, nærer af sind og følelse, af hjerne og hjerte den mest ubegrænsede hengivenhed for Sovjetunionen.
- Debatbog fra Demos, 1975. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret (2000) s. 229

 
 

Arne Herløv Petersen: Om Sakharovs påståede undertrykkelse i Sovjetunionen (1975)
Ved en mere objektiv undersøgelse af sagen er det lidt vanskeligt at se, hvad denne undertrykkelse består i. […] [M.h.t.  hindringen af udgivelsen af Sakharovs bøger i Sovjetunionen:] De sovjetiske forlag mener ikke, at Sakharovs skrifter er gode nok til at blive udgivet. Det skyldes blandt andet, at Sovjetunionen går ind for en afspændingspolitik med fredelig sameksistens. Det gør Sakharov ikke. […] Jeg betragter Sovjetunionen som et socialistisk land med visse fejl og mangler. Jeg tror, man kan diskutere disse fejl og mangler med sovjetiske myndigheder og statsborgere og derved opnå mere end ved en indrømmelse af landet.
- Dagbladet B.T., 14. oktober og Politiken 15. oktober 1975. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret (2000) s. 232-233

 
 

Meta Ditzel: Om Sovjetunionens opstilling af SS-20 mellem- distanceraketter (1980)

Det er helt galt, at man taler om raketter. Der er tale om et frem­føringshylster til en bombeladning. Intet andet. Så det kan ikke give anIedning til demonstrationer fra vor side. […] Det er herfra [Østeuropa] de fleste forslag til afspænding kommer. […] Jeg synes at det er meget lidt hensynsfuldt af amerikanerne, at de opstiller deres atomraketter i Europa. Amerikanerne har altid holdt sig uden for verdenskrigene, og nu vil de endnu en gang havde europæerne til at føre deres krig. Jeg synes rent ud sagt, at det er lum­pent.
- Jydske Tidende d. 16. juli og Jyllandsposten, 13. juli 1980. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret. (2000) s. 319-320

 
 

Anker Schjerning: Ærbødighed for Sovjet (1982)
[Jeg er ved en] nøgtern analyse kom­met frem til, at alle fattige her på jorden har en vital interesse i, at Sovjetunionen forbliver en stærk magt og foretager sig det nødvendige for at forsvare sig. Denne erkendelse, er for mig en grundlæggende forud­sætning for min indsats i fredsarbejdet.
- Information 13. april 1982. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret. (2000) s.320

 
 

Gert Petersen: Om demokraten Lenin (1988)
Inden for sovjetiske rammer er det [...] naturligt at hente inspiration hos Lenin under demokratiseringsprocessen.
- Dagbladet Politiken d. 23. august 1988. Her efter M. Plum: Bombardér hovedkvarteret. (2000) s. 350

 
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     

 

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg