< Dokumentationscenter: Rød terror
 
 

Det sagde venstrefløjen i Vesten og i Danmark:

Om regimet i Cambodja

 
 
 
 
Under forberedelse:
Kronologisk oversigt - Citater fra socialistledere - Øjenvidner og dokumentation

Se endvidere: Det sagde venstrefløjen: Persongalleri samt Venstrefløjskritik
 

NB: Denne side er under udarbejdelse. Flere citater og periodemæssig inddeling følger.

 

Svend Skovmand (Radikale Venstre): Afvisning af folkedrab og Cambodjas sunde grundlag (1976)
Hvis oplysningerne [fra nyhedsbureauet UPI om De Røde Khmerers drab på 600.000 mennesker] var rigtige, ville en dansk protest i høj grad være berettiget. Men det er der ikke meget, der tyder på. [Det er] nok tvivlsomt at bygge alt for meget på nyhedsbureauet UPI. Det er trods alt et amerikansk bureau, som har interesse i at skildre USA’s modstandere så ubehageligt som muligt. [...] Der ikke tvivl om, at der er gået menneskeliv tabt under Cambodjas revolution. Andet ville ikke være at forvente efter fem års borgerkrig. Men situationen er nu ved at blive normal. Og det nye Cambodja synes at bygge sin tilværelse på et langt sundere grundlag end mange af de U-lande, som Danmark yder bistand til.
- Politiken 1. juni, 1976. Her efter P. Frederiksen: "Folkemodernes danske venner" (jf. P. Frederiksen: Kindkys af Pol Pot - Kampuchea og den danske forbindelse (2004))

 
 

Peter Bishoff & Svend Aage Madsen (KAP): Om det smilende folk i Kampuchea (1978)
Det smil, man finder i dag i Kampuchea, kan naturligvis dække over meget. Men det er vores indtryk, at det i meget stor udstrækning udtrykte revolutionær begejstring og optimisme. Det var stærkest, hvor vi besøgte en såkaldt massebevægelse, der på frivillig basis udførte et kanalarbejde. Her blev vi mødt med sang og latter under arbejdet. […] Rædselshistorier om tvangsarbejde og massakrer på politiske modstandere har fyldt verdenspressen. Vores rejse er naturligvis kun en brik til billedet af Kampuchea. Men vi har dog med vores egne øjne set landet, og vi så ikke ét eneste eksempel på tvangsarbejde.
- Fra artikler i Arbejderavisen, 1978. Her efter P. Frederiksen: "Folkemodernes danske venner" (jf. P. Frederiksen: Kindkys af Pol Pot - Kampuchea og den danske forbindelse (2004))

 
 

Peter Bishoff & Svend Aage Madsen (KAP): Om genbefolkningen af byerne i Kampuchea (1978)
Her har vi bl.a. i Phnom Penh set adskillige industrier og mange mindre værksteder. Og landets udenrigsminister Ieng Sary har for nylig i et interview til Le Monde sagt – og det svarer til, hvad vi så og fik fortalt – at man vil genbefolke byerne i takt med genopbygningen af industrien. Men de understreger, at de ikke ønsker at genoprette byerne som udelukkende konsument-byer. Og vi har da også både på et skibsbyggeri og flere skoler set, hvordan man sideløbende med sin egen produktion eller undervisning også dyrker grøntsager, ja, nogle steder endog ris, for at kunne brødføde sig selv.
- Fra artikler i Arbejderavisen, 1978. Her efter P. Frederiksen: "Folkemodernes danske venner" (jf. P. Frederiksen: Kindkys af Pol Pot - Kampuchea og den danske forbindelse (2004))

 
 
 
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     

 

 
 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg