FORSIDEDANSK KULTURKAMP  |  DOKUMENTATIONSCENTER  |  NATIONALKONSERVATISME  | TIDSSKRIFT OG MEDIER  | SØG |

 

 

Dokumentationscenter

Rød terror

 

Den totalitære socialismes forbrydelser fra 1917 til i dag

Når det bliver vores tur, skal vi nok vise, hvad terror er.

Der er kun ét middel til afkortning, forenkling og lokalisering af det gamle samfunds blodige dødskamp og det nyes blodige fødselsveer, kun ét middel – den revolutionære terror.

- Karl Marx [læs mere]

 

De følgende sider skal bidrage til oplysning om den røde terror rundt om i verden i årene fra 1917 til i dag. På siderne, der løbende vil blive udbygget, oplistes forbrydelserne i de enkelte lande kronologisk med en kort beskrivelse af hændelserne samt et skøn over antallet af civile dødsofre. Herfra vil der blive linket til de ansvarlige lederes egne udsagn og ordre om brug af mord og terror samt øjenvidneskildringer. Endelig linkes der til samtidige udtalelser omhandlende forholdene under den totalitære socialisme fremsat af venstreorienterede i Danmark og Vesten

Oversigt

Om netsiderne "Rød terror

Nyere litteratur
 


OVERSIGT

Kina 1926-1976: Dødsofre: over 70 millioner

Kronologisk oversigt

Øjenvidner/dokumentation

Mao-citater

Det sagde venstrefløjen


Rusland/Sovjetunionen
1917-1989: Dødsofre: over 20 millioner

(under udarbejdelse)
 

Nordkorea: Dødsofre: 2 millioner

under udarbejdelse)
 

Cambodja: Dødsofre: 2 millioner

(under udarbejdelse)
 

Afrika: Dødsofre: 1,7 millioner

(under udarbejdelse)
 

Afghanistan: Dødsofre: 1,5 millioner

(under udarbejdelse)
 

Vietnam: Dødsofre: 1 million

(under udarbejdelse)
 

Østeuropa: Dødsofre: 1 million

(under udarbejdelse)
 

Latinamerika (herunder Cuba): Dødsofre: 150.000

Den ægte Che Guevara - kronologisk oversigt

Castros Cuba
(Under udarbejdelse)

Ches røde terror på Cuba - øjenvidner og instrukser

Det sagde Venstrefløjen - Om Che og Castro (Under udarbejdelse)

Citater af Che Guevara

 

Oprørsbevægelser rundt om i verden: Dødsofre: over 10.000

(under udarbejdelse)

 


 

OM NETSIDERNE RØD TERROR

Nazisternes forbrydelser mod menneskeheden er med god grund velkendte i den brede offentlighed. Dette kan dog ikke helt siges, om de utallige forbrydelser, der er blevet begået i kommunismens og socialismens navn. Når det gælder antallet af ofre for denne røde terror rundt om i verden overstiger dette langt antallet af ofre for de nazistiske folkemord. Alligevel spiller den røde terror ikke den samme rolle i medierne eller offentligheden i al almindelighed. De mange millioner mennesker, der mistede livet ved massehenrettelser, likvideringer, tortur, slavearbejde, hungersnød og epidemier forårsaget af socialisters og kommunisters håbløse politik, har ikke diskvalificeret de røde ledere som ikoner. Mao er f.eks. blevet kult i form af Andy Warhols masseproducerede pop-art portrætter. Her indtager han en plads sammen med f.eks. Marilyn Monroe, John Lennon og Goethe. Noget lignende kan konstateres med andre folkemordere som Che Guevarra og Lenin. Dem kan folk med stil godt dekorere deres hjem med, eller gå rundt med et billede af på deres t-shirt.
 Måske er folkemordene og de totalitære træk endda med til at højne disse personers ikonstatus eller ’coolness’. Deres forbrydelser betragtes på en eller anden måde ikke som rigtige forbrydelser. De mange døde er blot udtryk for beslutsomhed, når det gjaldt de høje idealer, som venstrefløjen stadig deler. Der er en hel del revolutionsromantik over det. Det er uhyggeligt at tænke på, men er den mere eller mindre bevidste logik, der ligger bag disse socialistiske folkemorderes ikonstatus, ikke, at deres forbrydelser mere eller mindre menes at kunne undskyldes? Folkemord er ikke bare folkemord. Et sted i visse venstreorienteredes bevidsthed må der således være en indre stemme, der siger, at den måde ofrene for den totalitære socialisme har udåndet på – den måde hvorpå disse millioner af mennesker har lukket deres øjne og livet har forladt deres kroppe - er væsensforskellig fra den måde, hvorpå ofrene for nazisternes holocaust, Pinochets politiske drab og Milosevitchs etniske udrensninger har endt deres liv. Maos, Lenins og Ches ikonstatus vidner om, at man ikke har lært af historien samt – og det er det mest uhyggelige - at deres forbrydelser ikke er noget man vil tage fuldstændig afstand fra. Naturligvis spiller tidens generelle historieløshed også ind. Mange unge ved simpelthen ikke, hvem Mao eller Che var. Men burde deres forældre og lærere ikke vide det?
 Mange ville måske mene, at den totalitære socialismes forbrydelser var en misforståelse af Karl Marx’ oprindelige hensigter. Ofte hører man, at den socialistiske idé jo grundlæggende er smuk. Men er den det? Vil den ikke altid forudsætte en eller anden form for undertrykkelse? Vil en fuld gennemførelse af den socialistiske ideologi ikke altid kræve en form fir Gestapo, som Churchill udtrykte det? At de socialistiske grundidéer (den fanatiske egalitarisme, ophævelsen af den private ejendomsret, proletariatets diktatur, skabelsen af det socialistiske menneske osv.), i sig selv bærer kimen til undertrykkelse af individer og samfundsgrupper burde være indlysende. Det var det da også for Marx selv, der svælgede i voldelige revolutionsfantasier. Dette overses dog ofte.
 De følgende sider skal bidrage til oplysning om den røde terror rundt om i verden i årene efter 1917. På siderne, der løbende vil blive udbygget, oplistes forbrydelserne i de enkelte lande kronologisk med en kort beskrivelse af hændelserne samt et skøn over antallet af civile dødsofre. Desuden vil der linkes til de ansvarlige lederes egne udsagn om brugen af mord og terror, øjenvidneskildringer samt til samtidige udtalelser omhandlende forholdene under den totalitære socialisme fremsat af venstreorienterede i Danmark og Vesten. (Til oversigt)

 

NYERE LITTERATUR

Jung Chang & Jon Halliday: Mao. The Unknown Story (2005) / Mao. Den ukendte historie (2005) Læs mere: 1-2-3-4

Bent Jensen: Stalin. En biografi (2005) Læs mere: 1-2-3

B. Jensen: Gulag og glemsel. Ruslands tragedie og Vestens hukommelsestab i det 20. århundrede (2002) Læs mere: 1-2-3-4

S. Courtois et al (red.): Kommunismens sorte bog. Forbrydelser, terror, undertrykkelse ( 2002) Læs mere: 1-2-3-4-5-6

B. Jensen: Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle [1984] (2002). Læs mere: 1-2

 

 

 
     

FORSIDEDANSK KULTURKAMP  |  DOKUMENTATIONSCENTER  |  NATIONALKONSERVATISME  | TIDSSKRIFT OG MEDIER  | SØG |