Arne Sørensen

(1906-1978)

Forfatter, højskolemand og politiker. Efter journalistisk virksomhed højskolelærer 1930-36. Udgav 1930 digtene Spark og kærtegn. Vakte en del opsigt med sine kulturfilosofiske bøger Funktionalisme og samfund (1933) og særligt Det moderne menneske (1936). Redaktør af tidsskriftet Det tredje standpunkt 1936-48. Formand for partiet Dansk Samling 1936-48 som han var medstifter af. På et nationalt-kristent grundlag ønskede Sørensen at samle folket omkring det såkaldte ”tredje standpunkt”, der skulle bevirke et opgør med såvel reaktionære som revolutionære politiske tendenser i tiden og v.h.a. politisk og social fornyelse og under parolen ”staten stærk og folket frit” føre til afskaffelsen af al ideologi- og partivæsen. Partiet opnåede ingen succes, men vandt dog som eneste parti imod samarbejdspolitikken 3 mandater ved valget i 1943. Således medlem af folketinget 1943-47. Deltog sammen med Dansk Samling i modstandskampen - bl.a. i de såkaldte Holger Danske-grupper og i samarbejde med SOE. Medlem af Danmarks Frihedsråd. 1945 kirkeminister i samlingsregeringen. Udgav 1946 sine illegale skrifter fra besættelsesårene, Niels Jydes breve. 1948 rådgiver ved den amerikanske militærregering i Vesttyskland. Meldte sig 1949 ud af Dansk Samling og var 1949-63 forstander for den amerikanske højskole Eoropean Traveling Seminar og fra 1974 forstander for Forskningshøjskolen i Haderslev. Udgav endvidere Mellem øst og vest (1950), Fra Hollywood til Akropolis (1952), Sønner af de slagne (1965) samt Hvem styrer staten? (1970).

 


Tekster af Arne Sørensen:

Arne Sørensen: Kristus og Danmark (1936)
Arne Sørensen: Af Danmarks fremtid (1938)
 
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte

 


< Litteratur og debat / Danske kulturkæmpere

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg