Laurids Skau



(1817-1864)

Landmand og politiker. Kom sammen broderen Peder i forbindelse med danskhedens førere, N. C. Nissen. P. C. Koch og P. Hiort Lorenzen og blev i samarbejde med C. Flor talerør for de nationale ideer i Slesvig. De blændende og begejstrede ejderdanske taler på Skydebanen i København og på Skamlingsbanken 1843 og 1844 placerede Skau som en af forgrundsskikkelserne i Nordslesvigs nationale rejsning. Medvirkede ved oprettelsen af den første højskole i Rødding 1844. Efter Lorenzens død 1845 de danske slesvigeres politiske leder. Han blev sekretær og i 1846 formand i den nystiftede Slesvigske Forening. Virkede som agitator og forhandlede med Christian d.8. om nationale spørgsmål. Medlem af Folketinget 1849-52, af Stænderforsamlingen 1853-64 og 1854-64 af rigsrådet som kongevalgt. Virkede sammen med Hans Krüger fortsat for danskheden i Sønderjylland og var i den slesvigske stænderforsamling i Flensborg op til 1864 det danske mindretals leder. Støttede Slesvigs indlemmelse i kongeriget og dermed novemberforfatningen 1863. Skau døde få uger efter Dybbøls fald.

 


Tekster af Laurids Skau:

Laurids Skau: Takketale til Christian d.8 for sprogforordningen 1840 (1843)
Laurids Skau: Tale på Skamlingsbanken (1844)
 
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte

 


< Litteratur og debat / Danske kulturkæmpere

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg