Gudmund Schütte

(1872-1958)

Filolog og historiker, dr. phil 1907 på disputatsen Oldsagn om Godtjod. Som videnskabsmand en dristig og omstridt forsker med en lang række arbejder om gottonsk og dansk oldtidsgeografi og sagnhistorie, mytologi og folkeminder, bl.a. hovedværket Vor Folkegruppe Gottjod I (1926), engelsk udgave Our Forefathers the Gothonic Nations I-II (1929-33), samt Ptolemy's Maps of Northern Europe (1917), Gotthiod und Utgard I-II (1935-36) og Gotthiod, die Welt der Germanen (1939), hvori  han påviser episke love i sagnene og benytter dem som kilde til folkeslagenes urhistorie. Indførte betegnelsen gottonsk i stedet for germansk. Gjorde sig stærkt gældende i kampen mod pangermanismen (den altyske bevægelse) og kæmpede med ildhu for dansk sprog og nationalitet og for de "nationale menneskerettigheder", dvs. ethvert folks ret til at være herre i eget hus. Skrifterne Altyske Annexionslærdomme om dansk Land og Folk (1909) og Altyskerne og Danmark (1914) åbnede mange danskeres øjne for det misbrug af sprog- og historievidenskaben, der fandt sted i Tyskland. I stærkt polemiske skrifter gik han under inspiration af den politiserende zoolog H. J. Hansen til angreb på dansk politisk og kulturel følgagtighed. Senere gik han i højere grad over til at beskæftige sig med danskhedens positive sider, ikke mindst i forbindelse med kampen for danskheden i Sønderjylland (Sønderjylland kalder 1938, 3. udgave 1945 mfl.) og arbejdede med sprogrøgt (Hvad skal Barnet hedde? En ny nordisk Navnebog 1941). Skildrede Danmarkshistorien i folkelige fortællinger. En række artikler og afhandlinger blev i 1947 udgivet under titlen Udvalgte Epistler 1893-1943.

Læs endvidere:

Om Gudmund Schütte og hans forskning [Læs mere mere her]

Tekster af Gudmund Schütte:

Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte