Valdemar Rørdam

(1872-1946)

Digter og forfatter. Udgav 1897 digtsamlingen Tre strenge. Besang i idyllen Den gamle præstegård (1916) og Købstads-idyller (1918) den sjællandske præstegård, hvorfra han selv var udgået. Et udvalg af Rørdams lyrik findes i Udvalgte digte I-II (1918), Fugleviser (1924) og kærlighedslyrikken i Afrodites boldspil (1920). Særlig kendt blev hans nationale lyrik – Dansk tunge (1901), Sønderjyske digte (1917), Sangen om Danmark (1923), Sommerens gang gennem Danmark (1935), Danmark i tusind år (1940). Flere af hans digte herfra er indgået i folkelige sangbøger, bl.a. ”Sorgløst kan vi ej synge dit navn, Danmark” og ”Danmark, i tusind år” (med musik af Carl Nielsen). Vellykkede er også gendigtninger af fremmed lyrik: Banjoen synger (1901, Kipling), Fændrik Staal (1901, Runeberg), Digte fra Verdenskrigen (1919, diverse) og Eugen Onegin (1937, Pusjkin). Episk digtning på vers danner et særligt afsnit: bl.a. Bjovulv (1899) og Gudrun Dyre (roman, 1902), der ved sit dristige emne vakte opsigt  i sin tid. Den gamle kaptajn indeholder fortællinger fra 1864 (I-III 1906-07), Jens Hvas til Ulvborg I-II (1922-23) er et epos om dansk storhandel med ekspansionstiden som forudsætning. Dramatisk lyrik er Buddha, lykkens yndling (1925) og Kongeofret (1927) om Rolf Krake og som demonstrerer Rørdams forkærlighed for det nationale og det heroiske, der ligeledes uddybes i Et borgerligt ord om Danmarks stilling og det at være dansk (1912) og Taktløs tale på prosa og vers (1924). En stærk antikommunisme og nordisme næredes af den finske Vinterkrig mod Sovjetunionen (1939-40), hvor hans søn deltog. Interessen for Rørdams digte og sange og hans indsats for bevarelsen af folket og fædrelandet tog ved den tyske besættelse til og hans sange blev flittigt sunget ved alsangsstævnerne sommeren og efteråret 1940. Naturligvis var forundringen, skuffelsen og harmen derfor stor i mange kredse, da han ved Tysklands angreb på Sovjetunionen juni 1941 i digtet ”Så kom den dag” (og senere i et mindedigt over von Schalburg) hyldede det tyske felttog samt opfordrede danskerne til at yde Tyskland og Finland støtte. Hans egen søn, der atter deltog i den finske Fortsættelseskrig, faldt august 1941 ved det Karelske Næs. Rørdam forsøgte at modificere (digtet ”Til Danmark” (1941)) og forklare (skriftet Mulig- og umuligheder for en dansk nordisk fremtid (1943)) sit standpunkt og trak det tilbage som en fejltagelse i 1946 (På skafottet – tanker undervejs). Ikke helt overraskende blev Rørdam dog ikke tilgivet, og skønt man alene tillagde ham idealistiske motiver og ikke kunne dømme ham som nazist eller kollaboratør, ekskluderedes han fra Forfatterforeningen for ”unational holdning.”

 


Tekster af Valdemar Rørdam:

Valdemar Rørdam: Redaktør Jessen (1906)
Valdemar Rørdam: For Danmarks frie flag (1907)
Valdemar Rørdam: Danmark (1908)
Valdemar Rørdam: Vi og vort fædreland. Udvalgte citater (1911-16)
Valdemar Rørdam: Tale på Dybbøldagen. Om 1864 og fortsat kamp (1914)
Valdemar Rørdam: Berengarias fletning (1915)
Valdemar Rørdam: Hymne - Danmark i tusind år (1917)
Valdemar Rørdam: Om Sønderjylland (1919)
Valdemar Rørdam: Langs grænsen (1921)
Valdemar Rørdam: af Sangen om Danmark (1923)
 
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte

 

 

 


< Litteratur og debat / Danske kulturkæmpere

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg