Helge Rode

(1870-1937)

Digter og kritiker. Bidragsyder og medarbejder ved flere tidsskrifter, Politiken, Illustreret Tidende og Berlingske Tidende. 1890’erne tilknyttet kredsen omkring tidsskriftet Tårnet. Ungdomsdigtning således præget af symbolismen (Hvide blomster (1892), Digte (1896), Digte, gamle og nye (1907)). Senere samlinger skildrer mystisk-religiøse øjeblikke og udtrykker et panteistisk livssyn. (Ariel (1914), Den stille have (1922), Den vilde rose (1931)). Endvidere skuespil Kongesønner (1896), Morbus Tellermann (1907), Grev Bonde og hans hus (1912), Det store forlis (1917), En mand gik ned fra Jerusalem (1920). Heroiske, religiøse og nationale følelser trådte under og efter 1. Verdenskrig i forgrunden af forfatterskabet. Rodes fædrelandskærlighed kommer til udtryk i flere digte/sange, f.eks. Danmark, du gav os de blomster, Hjem til Danmark. Særligt i genforeningsspillet Moderen (1920), der bl.a. omfatter Som en rejselysten flåde med musik af Carl Nielsen. Deltog som modstander af Johannes V. Jensens darwinistiske udviklingstanker i 1920’ernes livsanskuelsesdebat (Regeneration i vort åndsliv, 1923). Betragtninger over litteratur, politik, nationalitet og kultur ligeledes i Krig og ånd (1917) og Pladsen med de grønne træer (1924).

 


Tekster af Helge Rode:

Helge Rode: Som en rejselysten flåde (1920)
Helge Rode: fra Moderen (1920)
Helge Rode: Danmark - Du gav os de blomster (1921)
Helge Rode: Fjorden, Hjem til Danmark (1923)
Helge Rode: Om det danske sprog (1927)
 
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte

 


< Litteratur og debat / Danske kulturkæmpere

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg