Ditlev Gothard Monrad

(1811-1887)

Præst og politiker. Deltog i 1840’erne i den nationalliberale bevægelse. Udgav 1839-42 sine Flyvende politiske blade og var et par år medredaktør af Fædrelandet og medlem af Københavns borgerrepræsentation. Overtog 1843 Dansk Folkeblad. 1846 stænderdeputeret. Marts 1848 en af frihedsrørets ledende mænd, tilhænger af almindelig valgret, men mere kølig overfor Ejder-politikken. Efterhånden dog tilhænger af en deling af Slesvig. I Martsministereiet blev han kulturminister. Blev junigrundlovens fader og virkede, da han ikke var medlem af den grundlovgivende rigsforsamling, ved personlig påvirkning af forsamlingens medlemmer for den almindelige valgret, som derved bragtes til sejr. 1849-65 folketingsmand. 1849 biskop over Lolland-Falsters stift. Bekæmpede 1853-54 A. S. Ørsteds ministerium, da denne gik ind for helstatspolitikken og kongens uindskrænkede magt. Blev derfor afskediget som biskop af denne. 1855 departementschef i kulturministeriet, 1859-63 atter kulturminister, 1860-61 tillige indenrigsminister i ministeriet Hall. I disse år gjorde han et enestående dygtigt sagligt arbejde især indenfor skolevæsen og landbolovgivning. Ved Halls handlingslammelse og afgang dec. 1863 dannede Monrad ministerium i tillid til sine egne evner til at klare Danmarks vanskelige udenrigspolitiske stilling. Han nød dog hverken hos folket eller i sit parti den tillid, som Hall havde haft, og stod også uden noget fast program. Han afskedigede de Meza som overgeneral efter Dannevirkes rømning og har et hovedansvar for London-konferencens for Danmark uheldige forløb. Ville føre krigen til det yderste, men afskediges af kongen juli 1864. Efter nederlaget rejste han nedbrudt til New Zealand (1865-69). Vendte dog hjem og blev præst og fra 1871 atter biskop på Lolland-Falster. 1882-86 var han folketingsmand, hvor han virkede for juni-grundlovens principper og for forsoning med Højre. Vendte sig derfor både mod Venstre og Estrup og fik ingen indflydelse i de politiske kampe. Desuden udgivet: Om skolevæsenets ordning (1844), Politiske afhandlinger I-III (1869-71), Politiske drømmerier (1870), Politiske breve I-XIX (1874-82) samt den efterladte redegørelse D.G. Monrads deltagelse i begivenhederne 1864 (1916) og Breve (1969).

 


Tekster af D. G. Monrad:

D.G. Monrad: Dannevirkes rømning (1864)
D.G. Monrad: Fortsat kamp (1864)
 
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte

 


< Litteratur og debat / Danske kulturkæmpere

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg