Peter Hiort Lorenzen

(1791-1845)

Købmand og politiker. 1834 medlem af Slesvigs stænderforsamling som udpræget liberal slesvig-holstener. Ønskede en folkelig grundlov for hertugdømmerne i union med kongeriget med Slesvig stående udenfor det tyske forbund. Kom derved i et modsætningsforhold flere slesvig-holstenere, især hertugen af Augustenborg. Stemte for Nis Lorenzens danske sprogforslag 1838 og krævede respekt for dansk nationalitet og sprog i Nordslesvig. Under påvirkning af Orla Lehmann og den vågnende liberalisme i kongeriget brød Hiort Lorenzen 1840 endeligt med slesvig-holstenerne og søgte konstitutionel frihed alene for Slesvig i forbindelse med kongeriget. Stod i stændersamlingen 1842 som det danske mindretals fører. Tilskyndet af Christian Flor talte Hiort Lorenzen trods forbud dansk i stændersalen 11. nov. 1842 som en demonstration mod tyskhedens overvægt (”Den deputerede Hiort Lorenzen talte dansk. Han vedblev at tale dansk”). Begivenheden var medvirkende til det afgørende gennembrud for danskheden i Sønderjylland og bruddet mellem dansk og tysk. Hiort Lorenzen blev en af hovedkræfterne i det grundlæggende danske arbejde i disse år og hyldedes 1843 på Skamlingsbanken. Han opnåede dog ikke kongens støtte, og de tyske i Haderslev påførte ham økonomisk krig. Disse vanskeligheder og overanstrengelse medvirkede til hans død allerede 1845.

Tekster af Peter Hiort Lorenzen: