Laura Kieler

(1849-1932)

Forfatterinde. Født Müller i Norge. Debuterede 1869 med Brands døtre, et livsbillede af Lili, en fortsættelse til Henrik Ibsens drama Brand. Lærte Ibsen at kende i København, hvor hun slog sig ned og 1873 giftede sig  med J. Kieler. Udgav 1875 novellesamlingen Skitser. Af hendes fortællinger fra de nordligste egne i Lapland bør nævnes: André fra Kautokejno (1879), Laurekas Korhoinen (1881), Min broder amtmanden (1882), En oppositionsmand (1886). Vendte sig såvel mod den ubundne boheme (skuespillet Mænd af ære (1890), der vakte opsigt under Sædelighedsfejden) som mod pietismen (fortællingen I en lysengels skikkelse (1892)). Udover kvindesagen samlede Kieler sin interesse om den undertrykte danske folkeminoritet i Sønderjylland, som hun skildrede i skrifter som bl.a. Nogle bemærkninger om nationalitet i almindelighed (1885), Sønderjyske børn efter 1864 (1898), Sole (1907) og i en række romaner – bl.a. Han faldt ved Helgoland (1894), Dit folk skal være mit folk (1901), Karen Jürgensen til Egtved (1903), Steen Steensen til Steensby (1904), Hvem kastede den første sten? (1906), Familien på Skovbohus (1909), Knud Harder (1912), Narren og vejrhanen (1914). Var Ibsens model til Nora i Et dukkehjem. 

 


Tekster af Laura Kieler:

Laura Kieler: Vor Pligt. Om sønderjyderne (1905)
Laura Kieler: Hvorfor jeg skrev "Sole". Om forsvarssagen (1908)
 
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte

 


< Litteratur og debat / Danske kulturkæmpere

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg