Holger Drachmann

(1846-1908)

Digter, maler. Efter rejse til England påvirket af socialistiske ideer og efter hjemkomsten i forbindelse med Georg Brandes. Egentlig forfatterdebut var fortællingerne Med kul og kridt (1872) og Digte (1872), der med deres revolutionære indhold vakte opsigt. Herefter en række digtsamlinger og fortællinger - Dæmpede melodier (1875), I storm og stille (1875), En overkomplet (1876), Ungt blod (1877). Et større digterisk gennembrud fremkaldtes 1876-77 under rejse til Tyrol, Venedig og Paris. Digtene (bl.a. ”Sakuntala”) tryktes 1877 som Sange ved havet - Venezia. Efter hjemkomsten fjernede han sig fra Brandespartiet og slog om i national retning (Derovre fra grænsen, 1877). Herefter fulgte en række folkelige fortællinger (På sømands tro og love (1878), Lars Kruse (1879), Vildt og tæmmet (1881), eventyrdramaer (Prinsessen og det halve kongerige (1878), Østen for sol og vesten for måne (1880), Der var en gang (1885)), der bragte Drachmann stor popularitet hos publikum, samt digtsamlinger (Ungdom i digt og sang (1879), Ranker og roser (1879), Peder Tordenskjold. Et nationalt digt (1880)). 1881-1883 endeligt brud med brandesianismen (Gamle guder og nye (1881), Skyggebilleder fra rejser i indland og udland, 1883 heri bl.a. ”Ostende-Brügge” med afsigelsen fra Brandes og ”europæerne”, Dybe strenge (1884), Fjeldsange og eventyr (1885), hvorpå Drachmann idet han fortsatte i den nationale tone knyttede sig til de konservative og forsvarstilhængerne (Danmark leve! (1885)). Med romanen Forskrevet (1890) gjorde han dog ligeledes op med århundredes borgerliggjorte kultur. Sine sidste år levede han på Skagen og fejredes som nationens store skjald. Ligeledes bl.a. kunstnerromanen Med den brede pensel (1887), Sangenes bog (1889), Vølund smed (1894), Renaissance (1894), ridderromanen Kitzwalde (1895), Dansen på Koldinghus (1895), Gurre (1898), Broget løv (1901).

Tekster af Holger Drachmann: