Jeppe Aakjær

(1866-1930)

Forfatter. Debuterede med digtsamlingen Derude ved kærene (1899). Optaget af tidens sociale kamp for bedre livsvilkår for landtyendet. Foredragsholder, højskolelærer og journalist. Aakjærs socialagitatoriske forfatterskab omfatter bl.a. Vredens børn (1904), På aftægt (1906), Arbejdets glæde (1914) og en række sociale dramaer (Livet på Hegnsgård (1907), Når bønder elsker (1911). Skrev ligeledes en række noget lysere hjemstavnsskildringer i Bondens søn (1899), Vadmelsfolk (1900), Fjandboer (1901), Fra jul til St. Hans (1905), Hvor bønder bor (1908). Hentede i sit lyriske forfatterskab inspiration fra Skotlands bonde- og nationaldigter Robert Burns og hans store forbillede St. St. Blicher. Hans naturlyrik har mere end bevaret sin popularitet – bl.a. Fri felt (1905), Rugens sange (1906), Muld og malm (1909). Den sommer og den eng (1910), Vejr og folkesind (1916), Hjertegræs og ærenpris (1921), Under aftenstjernen (1927). Som hjemstavnens og hjemmets, hedens og Jyllands, landets og markens digter bevarer han ikke kun en dyb hjemstavnsfølelse, men ligeledes en ærbødighed overfor nation, slægt og tradition. Kulturhistoriske studier fremkom i hans Studier fra hjemstavnen (1929-32). Skrev ligeledes St. St. Blichers livstragedie I-III (1903-04). Hans erindringer (I-IV, 1928-34) har ligeledes kulturhistorisk værdi. Jf. ligeledes Min hjemstavns saga (1921). Talrige digte og sange er blevet fast bestanddel i nutidens folke- og skolesang – bl.a. ”Jens Vejmand”, ”Jeg er havren”, ”Jeg er født på Jyllands sletter”, ”Se dig ud”, ”Der dukker af disen min fædrene jord”, ”Som dybest brønd”, ”Det danske brød på sletten gror”, ”Der er en sugen i vor barm”.

Læs endvidere:

Peter Lindskov Andersen: Den "dobbelte" Aakjær

Tekster af Jeppe Aakjær: