Evelyn Waugh

(1903-1966)

Engelsk forfatter og journalist. Efter udmelding af Oxford Universitet, kastede Waugh sig over journalistisk virksomhed. Indledte ligeledes et skønlitterært forfatterskab, som udmærkede sig ved skarp satire over den menneskelige tåbelighed. Debut 1928 med romanen Decline and Fall (da. Forfald og fald, 1945). Konverterede 1930 til katolicismen. Samme år udkom Vile Bodies (da. Syndige sjæle, 1945), herefter A Handful of Dust (1934, da. En håndfuld støv, 1942) og Scoop (1938, da. Godt stof, 1944). Disse bøger præges af sort humor og fanden-i-voldske og groteske scener, der beskriver kulturens forfald og forvirringen i et land i opløsning båret frem af tyvernes og tredivernes overfladiske intelligentsia og byernes opkomlinge. Den gamle aristokratiske overklasses materielle forfald og moralske depravering gøres ligeledes til genstand for sarkastisk og chokerende farce – en overklasse Waugh egentlig agtede højt og hvis degeneration han derfor kun kunne beklage. Dette tema gennemspilles ligeledes i hans mest populære roman Brideshead Revisited (1945, da. Gensyn med Brideshead, 1946), der også rummer en hyldest til den katolske tro. I en række rejsebøger gav Waugh udtryk for sine skarpe konservative politiske holdninger. Balck Mischief (1932, da. Sort uheld, 1943) er en barsk og makaber satire over vestlige forsøg på modernisering af Afrika. I Waugh in Abyssinia (1936) giver han udtryk for proitalienske holdninger, mens Robbery Under Law (1939) er en kritik af det marxistiske regime i Mexico. Waugh gjorde under Anden Verdenskrig tjeneste som officer i marinen , derefter som medlem af kommandotropperne i kampe ved den libyske kyst og på Kreta og endelig som forbindelsesofficer blandt den jugoslaviske partisaner. Krigsdeltagelsen danner baggrund for Put Out More Flags (1942, da. Flere flag, 1946) og trilogien The Sword of HonourMen at Arms (1952, da. Tapre krigere, 1956), Officers and Gentlemen (1955, da. Officerer og gentlemen, 1957) og Unconditional Surrender (1962). Scott King’s Modern Europe (1947) er bl.a. en kritik af det totalitære Jugoslavien under Tito. Kritiske indtryk af USA er samlet i The Loved One (1948). Helena (1950, da. 1951) er en roman om helgeninden Helena, Konstantin den Stores moder, og præget af Waughs katolicisme. Hans sære roman The Ordeal of Gilbert Pinfold (1957, da. Gilbert Pinfolds prøvelser, 1987) må betegnes som en selvkarikatur. Tilbage til persongalleri >

 


Tekster af Evelyn Waugh:

Under forberedelse
 

 


Bibliografi:

Skønlitteratur

  • Decline And Fall (1928). Da. v. V. Bloch, Forfald og fald (1945)
  • Vile Bodies (1930). Da. v. L. Bøgh, Syndige sjæle (1945)
  • Black Mischief (1932). Da. v. J. Kruuse, Sort uheld (1943)
  • Mr. Loveday's Little Outing and other sad stories (1934). Da. v. J. Kruuse, Hr. Lovedays lille udflugt (1942)
  • A Handful Of Dust (1934). Da. v. Aa. Hansen, En håndfuld støv (1942)
  • Scoop (1938). Da. v. L. Egebjerg & J. Kruuse, Godt stof (1944)
  • Work suspended and other stories written before the Second World War (1942/ 1950).
  • Put Out More Flags (1942). Da. v. L. Egebjerg, Flere flag (1946)
  • Brideshead Revisited. Sacred and Profane Memories of Captain Charles Ryder (1945). Da. v. V. Malthe-Bruun, Gensyn med Brideshead. Captain Charles Ryders åndelige og verdslige erindringer (1946)
  • Scott-King's Modern Europe (1947). Da. v. F. Brink Carlsen, Scott-Kings forunderlige rejse (1948)
  • The Loved One: An Anglo-American Tragedy (1948). Da. v. K. Windfeld-Hansen, Stemningsfuld begravelse, udg. m. Scott-Kings forunderlige rejse (1948)
  • Helena (1950). Da. v. K. R. Adamsen, Helena (1951)
  • Men At Arms. Sword of Honour part I (1952). Da. v. J. Kruuse, Tapre krigere (1956)
  • Love Among the Ruins: A Romance of the Near Future (1953)
  • Officers And Gentlemen. Sword of Honour part II (1955). Da. v. J. Kruuse, Officerer og gentlemen (1957)
  • The Ordeal Of Gilbert Pinfold (1957). Da. v. M. Piil, Gilbert Pinfolds prøvelser (1987)
  • Unconditional Surrender. Sword of Honour part III (1961)
  • Basil Seal Rides Again or The rake's regress (1963)
  • Charles Ryder's schooldays and other stories (1982)

Biografier, rejsebøger og essays

  • Rossetti, his Life and Works (1928)
  • Labels / Bachelor Abroad: A Mediterranean Journal (1930)
  • Remote People (1931)
  • Ninety-Two Days: The Account of a Tropical Journey through British Guiana and Part of Brazil (1934)
  • Edmund Campion (1935)
  • Waugh in Abyssinia (1936)
  • Robbery under Law: The Mexican Object-Lesson (1939)
  • When The Going Was Good (1946)
  • The Life of the Right Reverend Ronald Knox (1959)
  • A Tourist in Africa (1960)
  • Evelyn Waugh: A Little Order A Selection From His Journalism. Ed. D. Gallagher (1977)
  • The Essays, Articles and Reviews of Evelyn Waugh (1984)

Selvbiografi, dagbøger og breve

  • A Little Learning: The first volume of an autobiography (1964)
  • The Diaries of Evelyn Waugh. Ed. M. Davie (1976)
  • The Letters of Evelyn Waugh. Ed. M. Amory (1980)
  • Mr. Wu and Mrs. Stitch: The Letters of Evelyn Waugh and Lady Diana Cooper. Ed. A. Cooper (1991)
  • The letters of Nancy Mitford and Evelyn Waugh. Ed. C. Mosley (1996)

Om Evelyn Waugh

C. A. Bodelsen: Evelyn Waugh. Kbh.1968

J. F. Carens: The Satiric Art of Evelyn Waugh. Seattle 1966

R. M. Davis: Evelyn Waugh and the Forms of his Time. Washington 1989

F. Donaldson: Evelyn Waugh - Portrait of a Country Neighbour. London 1967

A. A. DeVitis: Roman Holiday. The Catholic Novels of Evelyn Waugh. London 1958

G. Hartmann: Evelyn Waugh. Kbh. 1989

S. Hastings, Evelyn Waugh: A Biography. London 1994

G: McCartney: Confused Roaring: Evelyn Waugh and the Modernist Tradition. Bloomington. 1987

J. McDonnell: Evelyn Waugh. London 1988

W. Myers: Evelyn Waugh and the Problem of Evil. London 1991

D. Pryce-Jones (ed.): Evelyn Waugh and his World. London 1973

M. Stannard (ed.): Evelyn Waugh: The Critical Heritag.e London 1984

M. Stannard: Evelyn Waugh - The Early Years 1903-1939. London 1986

M. Stannard: Evelyn Waugh: No Abiding City 1939-1966. London 1992

F. T. Stopp: Evelyn Waugh: Potrait of an Artist. London 1958

C. Sykes: Evelyn Waugh - A Biography. London 1975

S. Walia: Evelyn Waugh : witness to decline : a study in ideas and history. New Delhi 1998

 

Nomos modtager gerne relevante tekster af eller indlæg om ovennævnte forfatter

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg