E. Voegelin

(1901-1985)
Få politiske filosoffer fra det 20. århundrede kan tillægges så megen originalitet som Eric Voegelin, den østrigske emigrant, der i det meste af sin karriere underviste ved Louisiana State University. Udrustet med en imponerende bred lærdom, forsøgte Voegelin ikke mindre end at genopdage det nødvendige sprog for en ægte genopbyggelse af orden og af den menneskelige sjæl og samfund. Hans opfattelse af "Vestens krise" fik ham til at forslå en ny forståelse af ordenens problem og at artikulere en uforfærdet analyse af det, han beskrev som moderne "gnosticisme" og dyrkelse af naturvidenskaben. Voegelin forsvarede i værker som The New Science of Politics (1952), Order and History (1956-87), Science, Politics, and Gnosticism (1968), hvad han kaldte "den klassiske og kristne tradition" overfor denne "gnosticisme", forstået som dyrkelsen af moderne ideologiske utopier, naturvidenskab og teknologi. Efter Voegelins opfattelse led gnostikerne af den vrangforestilling, at man ved en særlig indsigt, idé eller viden kunne "immanentize the eschaton" - dvs. virkeliggøre verdens afslutning. Altså, at man ved materielle eller politiske midler kunne gøre det mangelfulde perfekt og omdanne samfundet til et paradis på jord. Gnostikeren / ideologen oplever en grundlæggende fremmedgørelse i forhold til verden, der hindrer mennesket i at virkeliggøre sit sande potentiale. Men v.h.a. sin viden / idé kan han ændre tilværelsens forudsætninger og ophæve fremmedgørelsen. Voegelin fremhæver, at sådanne gnostiske løsninger, som genfindes i oplysningsprojektet, liberalismen, marxismen og nazismen, altid vil være reduktionistiske og dermed menneskefjendske. Menneskets tilværelse og eksistens, som Voegelin med Platon ser som midt-i-mellem det verdslige/immanente og sakrale/transcendentale, udgøres af flere sfærer eller dimensioner. Al erkendelse er i denne forbindelse kontekstbestemt. De forskellige sfærer (videnskab, moral, etik, kunst, religion, politik) kræver forskellige metoder og erkendelsesformer. Den menneskelige fornuft er kun en form for erkendelse. Emotion, religiøs åbenbaring, tavs viden/tradition er andre. Men gnostikerne/de moderne ideologier fokuserer i modsætning til den klassiske filosofi og kristendommen ensidigt på én dimension af den menneskelige eksistens og udelukker derved andre. Af andre værker kan nævnes From Enlightenment to Revolution (1975), Anamnesis (1978), History of Political Ideas I-VIII (1997-1999). Tilbage til persongalleri >
Læs endvidere:
Søren Hviid Pedersen: "Konservativ eksistentialisme. En introduktion til Eric Voegelins fofatterskab", Nomos 2:1
Tekster af E. Voegelin:
Bibliografi (udvalgte titler):
The New Science of Politics. An Introduction (1952)
Order and History I-V (1956-87)
Science, Politics, and Gnosticism (1968)
Nomos modtager gerne relevante tekster af eller indlæg om ovennævnte forfatter |