V. S. Naipaul: Citater om islam

Der har sandsynligvis ikke eksisteret nogen imperialisme som islams og arabernes [...] det er en trosartikel for islam at udslette fortiden; de rettroende ender med kun at ære Arabien, de har intet at vende tilbage til. […] Hele den buddhistiske og hinduistiske fortid var blevet opslugt. Uden skrifterne, uden en litteratur, spiste fortiden hele tiden sig selv op. Folks erindringer gik ikke længere end til deres bedsteforældre eller oldeforældre. Tidens gang kunne ikke forstås; begivenheder for hundrede år siden ville være som begivenheder for tusind år siden. […] Den islamiske fundamentalismes grusomhed er, at den kun tillader ét folk - araberne, profetens oprindelige folk - en fortid og hellige steder, pilgrimssteder og at dyrke jorden. Disse hellige arabiske steder må blive til de hellige steder for alle konverterede folkeslag. De konverterede folk må glemme deres egen fortid.[…] Det er den mest kompromisløse form for imperialisme. […] Folk selv måtte nu også renses for deres fortid, for alt det i deres påklædning og opførsel og kultur, som forbandt dem med deres forfædres land. Fundamentalisterne ville have gennemsigtige mennesker, rene, tomme beholdere for troen«,

Fra Ikke til at tro

Jeg spurgte hvordan staten ville definere hvad der var islamisk. Det havde givet general Zia en masse problemer, på trods af hans Islamiske Ideologiråd. Der ville opstå diskussioner, sagde Saleem. Han overraskede ved at tilføje at alle ikke behøvede at være enige. Han selv var eksempelvis ikke altid enig med sin far. Også faderen overraskede ved at sige: »Der er frihed i islam.« Hvad de ønskede, sagde faderen, var en stat hvor alle frivilligt godtog islam, af et fuldt hjerte. Og jeg begyndte at forstå hvordan frihed og underkastelse kunne flyde ud i ét.

Saleem sagde: »Islam er ikke prøvet i praksis.« Det var hvad jeg halvt om halvt havde forventet at høre. Jeg sagde: »Anser islam det for forkert at føle forfængelighed eller stolthed?« Saleem sagde: »Ja.« Hans øjne blev usikre, lige så vandede og smeltende som hans søns.

»Hvordan kan I sætte en plet på alle de millioner som er gået forud for jer? Hvordan kan I hævde at de ikke har været gode mennesker? Hvordan kan I påberåbe jer at have patent på godheden?« Jeg havde ramt noget. Hans far sagde: »Vi kan kun være så gode som det er os muligt.« Drengen Muhamad, Saleems søn, vendte tilbage til os. Saleem sagde at drengen var begyndt at gå i skole.

Saleems far sagde: »Han er allerede i gang med at lære Koranen.« De bad ham om at recitere indledningssuraerne. Han var glad over opfordringen, men han masede og klyngede sig ind til bedstefaderen og måtte lokkes lidt mere før han begyndte at sige ordene med sin barnestemme.

Saleems ansigt var fuldt af stolthed; der var også stolthed i den gamle mands raske øje.

Saleem sagde: »Han ender med at kunne hele Koranen udenad.«

»Hele Koranen,« sagde den gamle mand, idet han genoptog duetten med sin søn. Jeg spurgte: »Hvor lang tid vil det tage?« Saleem sagde: »Fem, eller seks år.

Fra Ikke til at tro

Islam er den mest kompromisløse form for imperialisme« […] der er et element af neurose og nihilisme i de konverterede landes islam. Disse lande har meget let ved at komme i kog.

Jyllands Posten, 12-10-01

Selvfølgelig vil bøgerne blive historiske med tiden, men jeg håber, de indeholder en eller anden forklaring på, hvad der vil ske om 20 eller 30 år. Jeg mener ikke Among the Believers (1981), er forældet: den klarer sig stadig. Det er en skam, at bogen ikke blev taget mere alvorligt, for så ville folk måske have indset fundamentalismens farer.

Politiken, 24-3-96

 

Læs mere om V. S. Naipaul >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg