Paul Johnson: Hvorledes venstrefløjen udfylder tomrummet efter Murens fald

For nogen tid siden diskuterede jeg med en førende intellektuel fra den britiske venstrefløj statssocialismens fiasko - som han erkendte - og hvad der skulle tage dens sted i de progressive intellektuelles trosbekendelse.

Han så ingen vanskeligheder: tomrummet var allerede ved at blive fyldt ud. Med det sene 20. århundredes ny politik - seksualpolitik, racepolitik, kulturpolitik og miljøpolitik, for blot at nævne fire. Han mente, at alle fire bød på muligheder for at ændre og forbedre menneskeheden. Lad os da se pa de fire efter tur og betragte dem i relation til kristne værdier.

I seksualpolitikkens tilfælde er formålet at anvende lovgivningen til at omskrive reglerne for seksuel adfærd. I hele Vesten er disse regler beregnet på at bevare familien som den ideelle sociale gruppe og spejler som sådan fundamentale traditioner i jødisk-kristen moralteologi. Nu er disse regler under angreb. Fire forslag til ændring af den traditionelle seksualkodeks står allerede på dagsordenen og er ved at blive gennemført i mange lande.

Det første er, hvad jeg betegner som ophøjelsen af homoseksualitet. Det er en kontinuerlig proces. Den begyndte i 1960’erne, hvor kriminallovgivningen omkring homoseksuel adfærd mellem enige voksne under private forhold blev ophævet, skønt man gik ud fra, at samfundet på ingen måde billigede sådanne handlinger. De fleste troede, at det var enden på sagen. Men det var kun begyndelsen. [...] Afkriminalisering, legitimisering, privilegier - her var seksualpolitikkens proces - i realiteten moralsk manipulation i funktion.

Lige så betydningsfuld var, og er, legaliseringen af abort på forlangende og i enorm målestok. Abort rammer i hjertet af jødisk-kristne værdier, ikke blot fordi den involverer en form for mord, men fordi den adskiller seksualakten - der skal udtrykke menneskelig kærlighed i den stærkeste form - fra dens fysiologiske følger.

Racepolitik er et område, som byder på rige muligheder for social manipulering: positiv diskrimination, omgruppering af børn for at opnå den godkendte “raceblanding” i private/statslige skoler, og ændringer i skoleundervisningsplaner, så de “spejler” samfundets såkaldt “multi-kulturelle” natur. Det er blot tre eksempler.

I visse lande bliver tosprogethed eller flersprogethed - skønt historikere identificerer det som en af de alvorligste kilder til stridigheder i samfundet - bevidst tilskyndet af myndighederne. Det er for eksempel i visse store britiske byer ikke usædvanligt, at børn af engelsk oprindelse bliver nødt til at lære asiatiske sprog, og at de endog er standardfag. Begreberne ”pluralistiske samfund” og “fler-kulturalisme” er og vil blive udnyttet af socialmanipulatorerne for at sønderlemme eksisterende samfundselementer[...] og rekonstruere dem ud fra nye perspektivplaner… Det er vanskeligt at modstå den slags bestræbelser uden at blive udsat for beskyldninger om “racisme”. Samtidig må det siges, at “anti-racisme” er blevet brugt som en form for en indbrudstyvs brækjern til at bryde ind i det traditionelle samfunds hjerte og udplyndre dets moralske inventar.

Jeg ser lignende farer inden for kulturpolitikkens område. Oprettelsen af en offentlig kultursektor med store tilskud fra staten har altid været et fremtrædende træk i totalitære samfund, især marxistisk-leninistiske, idet det klare formål er at bruge kunstarterne til at retfærdiggøre regimets moralske poseren og hjælpe det i de planer om kulturel og social manipulering, det måtte beslutte at forfølge. [...] Disse offentlige kultursektorer i vesten har i stigende grad en tendens til at bruge kulturen til at fremme progressive offensiver, ikke mindst inden for de seksual- og racepolitiske områder. I bredere forstand udnyttes offentlige kultursektorer af radikale kunstnere af alle slags [...] til at udfordre samfundets og jødisk-kristen morals traditionelle forudsætninger.

Miljøpolitik står også på den progressive dagsorden… Der kommer et punkt, hvor bekymring for miljøet glider over grænsen til det irrationelle, og kravene bliver metafysiske i stedet for videnskabelige. Men det er netop på grund af dette punkt, at den giver enorme muligheder for politisk manipulering med det formål at øge statens negative magt til at blande sig i markedsprocessen, og dens positive magt til at udføre social manipulering.

 

Uddrag af tale holdt i Kursusejendommen Rolighed nord for København i 1989. Her efter Berlingske Tidende, d. 17. september 1989. Læs mere om P. Johnson >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg