D. Hume: Frihed og autoritet

I alle stater er der en stadig indre kamp, åben eller skjult, mellem autoritet og frihed, og ingen af dem kan nogensinde vinde nogen absolut sejr i denne kamp. Man må nødvendigvis give afkald på megen frihed under ethvert styresæt, men selve den autoritet, som afgrænser friheden, kan aldrig og bør måske aldrig i nogen statsskik blive absolut og ukontrolleret. Sultanen er herre over alle sine undersåtters liv og skæbne, men han har ikke lov til at pålægge dem nye skatter; en fransk konge kan pålægge de skatter han vil, men ville finde det farligt at gøre anslag mod undersåtternes liv og skæbne. Religionen er i de fleste land et højst uregerligt princip; og også andre principper eller fordomme kan ofte trodse al autoritet i regeringsorganerne, for statens magt er grundlagt på folks opfattelser (opinion), og kan derfor aldrig skyde andre opfattelser til side, som er ligeså dybt rodfæstede som overbevisningen om statsorganernes ret til at regere.

Den styreform som efter vanlig sprogbrug kaldes ”fri”, er den som åbner for en fordeling af magten på adskillige organer; deres samlede autoritet er ikke mindre, men vanligvis større end den magt en fyrste har, - men efter den ordinære administrative fremgangsmåde må disse organer handle i overensstemmelse med love, som gælder generelt og for alle, og som på forhånd er kendt både af organerne og af alle deres undersåtter. Opfattet på denne måde må det indrømmes, at frihed er samfundets fuldkommenhed, men alligevel må man slå fast, at autoritet er af fundamental betydning for selve samfundets eksistens. Og i de kampe som så ofte finder sted mellem frihed og autoritet, kan autoritet af den grund gøre krav på at være den vigtigste. Dersom man da ikke kan sige - og det kan siges med en vis ret - at en betingelse af fundamental betydning for samfundets eksistens, vil den altid gøre sig gældende med egen tyngde; og man behøver ikke at vogte den med samme agtpågivenhed som den man vier en betingelse som kun bidrager til samfundets fuldkommenhed, - for den har menneskene så let ved at forsømme af dovenskab, eller overse i uvidenhed.

 

Fra ”Of t he Origin of Government”, Essays, moral and political, 1741-42. Læs mere om D. Hume >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg