D. Hume

(1711-1776)

Hume var den sidste, og måske betydeligste, af de tre store britiske empirister eller erfaringsfilosoffer - nemlig Locke, Berkeley og Hume. Mest kendt er han for sit bidrag til erkendelsesteorien. Hans samfundsfilosofi har længe været mindre bemærket, men Hume selv opfattede den erkendelsesteoretiske oprydning han foretog, som udgangspunktet for en "filosofi om menneskenaturen". Han ville vise, hvordan menneskets psykiske konstitution, og især dets evne til at føle med andre mennesker ("samfølelse" - "sympati"), gjorde det ordnede samfund med andre til dets naturlige livsform.

Humes tænkning om samfundet har udprægede konservative træk. Han har et klart blik for historiske sammenhænge, og for betydningen af orden og stabilitet. Han præges af den ligevægtighed som er typisk for konservativ tænkning: samfundsordenens stabilitet er i hans øjne det nødvendige grundlag for den menneskelige frihed.

I Humes politiske filosofi står begrebet "retfærdighed" centralt. Det er så at sige ensbetydende med samfundsordenen. Før denne orden er grundlagt, giver det ingen mening at tale om, at mennesker indgår aftale og kontrakter, opstiller lovregler eller forpligter sig til at følge dem. Hume forkaster derfor samtidens forestillinger om, at samfundet opstod som resultat af en forudgående aftale eller "samfundskontrakt". Den grundlæggende "konvention" som samfundet hviler på, er ifølge Hume menneskenes følelse af fælles interesser. De almene regler, der senere opbygges, er en nødvendig følge af disse fælles interesser. (Frit efter L. R. Langset: Konservatismen fra Hume til idag. Oslo 1965). Tilbage til persongalleri >

 


Tekster af D. Hume:

At bevare samfundsordenens fundamenter
Frihed og autoritet
Samfundets grundlag - de almene regler

 


Bibliografi (udvalgte titler):

Treatise on Human Nature (1738-40). Genudg. I-II, London (1964-66), Oxford (2000). No. v. B. Vestre, En avhandling om den menneskelige natur. Oslo (1971). Da. uddrag v. N. Egmont Christensen, De store tænkere - Hume. 2. udg. Kbh. (1996)

Essays, moral and political (1741-42). Genudg. I-II London (1898). Oxford, Essays: moral, political and literary (1963).

Endvidere: David Hume, Political Essays (Cambridge Texts in the History of Political Thought), v. K. Haakonssen (ed.), Oxford (1998).

Se ligeledes David Hume: Politik og æstetik : udvalgte essays, v. M. Chrom Jacobsen. Frederiksberg 2000. Desuden flere tekstuddrag i N. E. Christensen: Hume (i serien De store tænkere, red. J. Hartnack & J. Sløk), 2. udg. Kbh. 1996

 

 

 

Nomos modtager gerne relevante tekster af eller indlæg om ovennævnte forfatter

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg