Knut Hamsun

(1859-1952)

Norsk forfatter, født i Gudbrandsdalen, opvokset på Hamerøy i Nordland, af hvis natur han tog varige indtryk. Efter skolegangen omflakkende tilværelse som handelsbetjent, skolelærer, skomager og vagabond. I disse år lærte han det meste af Norge at kende. To rejser til Amerika (1882-84 og 1886-88) resulterede i det voldsomme kulturangreb Fra det moderne Amerikas åndsliv (1889). Hamsun fastholdt forfatterskabet igennem en kritisk holdning det moderne samfund. Derudover modstillede han ofte, inspireret af Darwins lære om naturens udvælgelse, Nietzsches understregning af den stærkestes naturgivne ret og Schopenhauers livsdriftslære, det sociale fremskridt med det suveræne menneske. Efter hjemkomsten skrev han i København de første kapitler af den delvist selvbiografiske roman Sult, der udkom 1890 og med et gjorde ham berømt (filmatiseret 1966). I foredrag gjorde han, påvirket af Dostojevskij og Nietzsche, op med de naturalistiske forfattere, og i romanerne Mysterier (1892), Redaktør Lynge (1893) og Ny jord (1893) opstiller han et ideal af en helt, undtagelsesmennesket. Digterisk højere står Pan (1894), en roman om længsel tilbage mod naturen. En dramatisk trilogi, Ved rikets port (1895), Livets spil (1896) og Aftenrøde (1898) samt kærlighedsromanen Victoria (1898) afslutter Hamsuns ungdomsdigtning. Betydeligst af hans store produktion fra begyndelsen af århundredet er hans eneste, men vigtige, digtsamling Det vilde kor (1904) og de lyriske romaner Sværmere (1904), Under høststjernen (1906) og En vandrer spiller med Sordin (1909). 1910 bosatte han sig i Nordland, her skrev han sin fuldendte sociale satire Børn av tiden (1913) og fortsættelsen Segelfoss by (1915). Markens grøde (1917) er en hyldest til den primitive jorddyrker og skaffede ham Nobelprisen i litteratur 1920. Hamsun var herefter i stand til at købe gården Nørgård ved Oslo, hvor han boede til sin død. Romanerne Konerne ved vandposten (1920) og Siste kapitel (1923) er skarpe sociale anklager. Hamsuns sidste store værk er trilogien om landstrygeren August, Landstrykere (1927), August (1930) og Men livet lever (1933). I samfundsdebatten og i sin civilisationskritik udmærkede Hamsun sig ved sin foragt for intellektualisme, urbaniseringen, industrialiseringen, parlamentarisme, kapitalisme, demokrati og pacifisme. Til gengæld gav han sin tilslutning til magthavernes hårdhændede udøvelse af lov og orden. Allerede før og under Første Verdenskrig anså Hamsun det for naturligt, at Tyskland, som han dybt beundrede og anså for Europas førende kulturnation, indtog en verdenspolitisk førerrolle, frem for England og Amerika, som han anså for dekadente. I løbet af 30’erne udartede Hamsuns civilisationskritik sig til sympati for Hitler-Tyskland, uden han dog tilsluttede sig antisemitismen. Hamsun anså det engelske imperium og Sovjetunionen som større trusler mod et selvstændigt Norge end Tyskland. Denne indstilling fastholdt han i april 1940, da han ganske utilgiveligt - i kampens stund - opfordrede nordmændene til at nedlægge våbnene og samarbejde med den tyske besættelsesmagt. På grund af sin uheldige optræden under krigen og besættelsen, arresteredes og dømtes Hamsun efter befrielsen som landssviger. I På gjengrodde stier (1949) leverede han stadig åndsfrisk sit forsvar. På sin 100-års dag 1959 hyldedes dog uforbeholdent digteren Hamsun. Tilbage til persongalleri >

 


Tekster af K. Hamsun:

Om Karl Marx
 

 


Bibliografi:

Skønlitteratur

  • Den Gaadefulde (1877)
  • Et Gjensyn (1878)
  • Bjørger (1878)
  • Sult (1890)
  • Mysterier (1892)
  • Redaktør Lynge (1893)
  • Ny Jord (1893)
  • Pan. Af Løjnant Thomas Glahns Papirer (1894)
  • Ved Rigets Port: Forspil (1895)
  • Livets Spil (1896)
  • Siesta. Skitser (1897)
  • Aftenrøde. Slutningsspil (1898)
  • Victoria. En Kærligheds Historie (1898)
  • Munken Vendt. Brigantinens Saga I (1902)
  • Kratskog Historier og Skitser (1903)
  • Dronning Tamara. Skuespil i 3 Akter (1903)
  • Det Vilde Kor. Diktsamling (1904)
  • Sværmere (1904)
  • Stridende Liv. Skildringer fra Østen og Vesten (1905)
  • Under Høststjærnen. En Vandrers Fortælling (1906)
  • Benoni (1908)
  • Rosa. Af Student Parelius' Papirer (1908)
  • En Vandrer Spiller Med Sordin (1909)
  • Livet i Vold. Skuespil i 4 Akter (1910)
  • Den Siste Glæde. Skildringer (1912)
  • Børn Av Tiden (1913)
  • Segelfoss By (1915)
  • Markens Grøde (1917)
  • Konerne Ved Vandposten (1920)
  • Dikte (1921)
  • Smaadikte (1921)
  • Siste Kapitel (1923)
  • Landstrykere (1927)
  • August (1930)
  • Men Livet Lever (1933)
  • Ringen Sluttet (1936)
  • Lurtonen (1995)

Samlede Verker I-XV (1963-65)

Artikler, rejseskildringer, foredrag, selvbiografier og breve

  • Lars Oftedal (1889)
  • Fra Det Moderne Amerikas Aandsliv (1889)
  • I Æventyrland : oplevet og drømt i Kaukasien (1903)
  • Sproget I Fare (1918)
  • Artikler I Utvalg (1939 / 1965). Ed. F. Bull
  • Paa Gjengrodde Stier (1949)
  • Paa Turné. Tre foredrag om litteratur (1960). Ed. T. Hamsun
  • Brev til Marie (1970). Ed. T. Hamsun
  • Over havet : artikler og rejsebreve (1990). Ed. L. F. Larsen
  • Fra Det Ubevisste Sjæleliv (1994)
  • Knut Hamsuns brev I-VI (1994-2000). Udg. H. S. Næss

Om Knut Hamsun

R. Ferguson: Enigma : The life of Knut Hamsun. Oslo 1988

T. Hansen: Processen mod Hamsun I-III. Kbh. 1978

L. F. Larsen: Den unge Hamsun. Oslo1998

H.S. Næss: Knut Hamsun og Amerika. Oslo 1969

H. S. Næss: Knut Hamsun. Boston 1984

A. Tumyr Knut Hamsun og hans kors. Kristiansand 1996

O. Øyslebø: Hamsun gjenneom stilen. Oslo 1964

 

Nomos modtager gerne relevante tekster af eller indlæg om ovennævnte forfatter

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg