E. Burke: Frihed under ansvar og orden

Hvad er frihed uden visdom og uden dyd? Den er det værste af alle mulige onder, den er nemlig dårskab, last, afsindighed uden vejledning eller hæmning. For den, som ved, hvad frihed forenet med dyd har at betyde, er det utåleligt at se den skændet af forvildede hoveder ved hjælp af de højtravende ord, de fører i munden. Ophøjede, overstrømmende følelser foragter jeg visselig ikke. De varmer hjertet, udvider og frigør vort sind, de ildner vort mod i brydningstider. Så gammel jeg er, læser jeg med glæde Lucans og Corneilles skønne, medrivende passager. Jeg vrager heller ikke helt og holdent de populære småstykker og påhit. De letter gennemførelsen af mange sager af vigtighed; de samler folket, de forfrisker et anspændt sind og glatter nu og da den moralske friheds strengt rynkede pande med deres munterhed. Alle politikere burde bringe ofre til gratierne og forene eftergivenhed med fornuft. Men ved et foretagende som det i Frankrig nytter alle disse hjælpende følelser og kunstgreb kun lidt. At danne en regering kræver ikke megen klogskab: Bestem, hvor magten skal ligge, lær folket lydighed - dermed er værket fuldført. At give frihed er en endnu lettere sag. Det er ikke nødvendigt at lede, man behøver blot at slippe tøjlerne. Men at danne en fri regering, d.v.s. at afstemme frihed og tvang, disse to modsætninger, efter hinanden til et sammenhængende hele - det kræver megen overvejelse, dyb eftertanke, skarpsindighed, viljestyrke og kombinationsevne. Disse egenskaber kan jeg ikke få øje på hos de ledende i nationalforsamlingen.

 

Fra Reflections on the Revolution in France, 1790, da. overs. Chr. Truelsen, Tanker om den franske revolution, Ribe 1987, s.242. Læs mere om E. Burke >

 

< Tilbage til politisk idéhistorie

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg