Botho Strauss

(1944- )

Tysk forfatter, dramatiker og kritiker. Uddannet i germanistik, teaterhistorie og sociologi. 1967-70 kritiker ved tidsskriftet Teater heute. Påbegyndte sideløbende med et virke som dramaturg ved Schaubühne am Hallischen Ufer i Berlin1970-75 udgivelsen af flere skuespil, digte, romaner og kulturkritiske essays og fik sit gennembrud med skuespillet Trilogie des Wiedersehens (1977, da. Gensynets trilogi,1994). Strauss’ forfatterskab har fra 70’erne til 90’erne været præget af præcise, melankolske og resignerende iagttagelser af en moderne åndløs verden, beboet af mennesker lidende af fremmedgjorthed, følelsesforvirring, sjælekvaler og samlivsproblemer i en sfære af ”uklar frihed” og vilkårlighed. Med sine tragikomiske beskrivelser af de stadigt mere uvirkelige menneskelige relationer, handlinger og bevæggrunde, præget af ”erfaringerne” fra studenteroprøret, har Strauss udfordret de sædvanlige forklaringsmodeller vedrørende menneskelig adfærd og de dominerende livsanskuelser i den moderne tyske forbundsrepublik. Nævnes bør skuespillene Kaldeway farce (1982, da. 1983), Der Park (1983, da. Parken, 1986), Die Fremdenführerin (1986, da. Fremmedførersken, 1988/1992), Molières Misanthrop (1987, da. Misantropen, 2001), Schlußchor (1991), Das Gleichgewicht (1993) og Der Fehler des Kopisten (1997). Over en halv snes teaterstykker med mere en firehundrede opsætninger i tredive lande har gjort Strauss til en af Tysklands vigtigste nulevende dramatikere. Har bl.a. modtaget Jean-Paul-prisen (1987) og Georg-Büchner-prisen (1989). Af Strauss’ romaner, ligeledes ofte med en satirisk tone vendt mod den morderne dagligdag og kommentarer til opgøret med 68-generationen og til forholdene i en sig hurtigt forandrende verden, bør også nævnes f.eks. Die Widmung (1977, da. Tilegnelsen, 1982), Paare, Passanten (1981, da. Par, passerende,1983) samt den postmodernistiske dannelsesroman Der Junge Mann (1984, da. Den unge mand, 1986) om præstesønnen Leons forsøg på at forstå sig selv og sin tyske samtid. Med de mere alvorlige essayistiske småfortællinger i Wohnen, dämmern, lügen (1994, da. Leve sløve lyve, 1996) antydes en religiøs vej ud af værdiopløsningen. I sin søgen efter nye udtryksformer og ”digtningens erindringskraft” griber Strauss ofte tilbage til antikke myter og den vesterlandske åndelige og litterære tradition, der for ham besidder en i nutiden gyldig udsagnskraft, bl.a. i romanen Das Partikular (2000). I sine kritiske essays har Strauss ved flere lejligheder fremlagt en alvorlig og kraftfuld kritik af de værdier (eller mangel på samme), der præger den nuværende vestlige fremskridtsdyrkende civilisation, kulturindustriens, informationsteknologiens og videnssamfundets globaliserede formløshed og de totalitære tendenser blandt dens meningsdannere. Overfor dette sætter Strauss en kulturkonservativ vægtning af nedarvede og traditionelle værdier. Det venstreorienterede og liberale rettighedsfikserede massedemokrati har, ifølge Strauss, udviklet den tyske nation til et forkælet forbrugersamfund. Åndeligt og politisk dominerer den utopiske jagt ”det moderne” og ”det nye”. I stedet for denne stræben, der i virkeligheden må opfattes som forskudt religiøsitet eller en parodi på frelseshistorien, sætter Strauss et krav om kulturel besindelse og ”et oprør mod nutidens absolutte dominans”. Højrefløjens bevidsthed om tab og sans for oplevelsen af ”erindringens overmagt”, hvormed trangen til tilknytning til den lange, ubevægede tid og forbindelse med noget oprindeligt og særegent (dvs. det nationale) tilfredsstilles, ses som eksistentiel nødvendighed. Det vakte en del opsigt, da Strauss udfra denne grundholdning med sit essay Anschwellender Bocksgesang (1993) gik til angreb på meningsdannernes håndtering af den tyske genforening. En livsduelig stat må bero på fællesskab, fællesfølelse, blodsbånd og opretholdelsen af sæd og skik, mente han. Men i stedet har venstrefløjen ganske uansvarligt nedbrudt regler og former, samt v.h.a. udnyttelsen af et næsten uovervindeligt tysk skyldkompleks forsøgt at undergrave ethvert naturligt forsøg på at tilfredsstille behovet for en tysk selvbevidsthed. Denne er i stedet som syndebuk (heraf titlen) blevet ofret til fordel for den rette tolerance og åbenhed. Nedbrydelsen af det særegne tyske er en del af omstyrtningen af samfundsnormerne. Den venstredrejede intelligensia og mediernes ublodige, men dog totalitære, overmagt, en vigtig rolle i dette spil skønt kapitalen ironisk nok kommer bedre til rette med et statsløst (nationsløst) kaos. ”Offentlighedens telekratiske regime” og mainstream-meningsdannernes indforståethed og undertrykkende politiske korrekthed, ligger som en dyne over det tyske og vesteuropæiske samfunds- og åndsliv, fastslår Strauss. Anschwellender Bocksgesang indgik i essaysamlingen Ein Selbstbewusste Nation (1994), der udover Botho Strauss blev udgivet af bl.a. Heimo Schwilk, Rüdiger Safranski, Ernst Nolte, Rainer Zitelmann og Roland Bubik, og udløste en del polemik, men medvirkede ligeledes til, at en ny selvbevidst nationalkonservativ højrefløj har taget form i Tyskland. Botho Strauss modtog for sit skønlitterære og kritiske forfatterskab Lessing-prisen 2001. Tilbage til persongalleri >

Læs endvidere:

Søren Fauth: "En mening! En mening! Mit kongerige for en mening!" Tysk litteraturs neokonservative "enfant terrible" Botho Strauss, Nomos 2:1

Tekster af Botho Strauss:

Bibliografi:

Drama

• Stücke nach der Revolte (1969)
• Die Hypochonder (1971)
• Triologie des Wiedersehen (1977). Da. v. N. Brunse, Gensynets trilogi (1994)
• Gross und klein : Szenen (1978) Da. v. I. Christensen, Stor og lille / scener (1981).
• Zwei Theaterstücke: Die Hypochonder / Bekannte Gesichter, gemischte Gefühle (1979). Da. v. L. Seeberg, Kendte ansigter, blandede følelser (1998)
• Kalldewey, Farce (1982). Da. v. N. Barfoed, Kalldewey farce (1983)
• Der Park (1983) Da. v. L. Seeberg, Parken (1986)
• Die Fremdenführerin : Stück in 2 Akten (1986). Da. v. S. Rifbjerg & F. Dessau, Fremmedforføreren (1988), B. Kolerus, Fremmedførersken (1992)
• Molières Misanthrop (1987). Da. v. N. Brunse, Misantropen (2001)
• 3 Stücke: Besucher / Die Zeit und das Zimmer / Sieben Türen (1988). Da. v. N. Barfod, Den besøgende (1990), B. Kolerus Tiden og Værelset (1991), N. Barfod, Syv døre (1992)
• Fragmente der Undeutlichkeit (1989)
• Theaterstücke I-II (1991)
• Schlusschor : drei Akte (1991)
• Angelas Kleider : Nachtstück in zwei Teilen (1991)
• Das Gleichgewicht : Stück in drei Akten (1993)
• Ithaka : Schauspiel nach den Heimkehr-Gesängen der Odyssee (1996)
• Die Fehler des Kopisten (1997)
• Die Ähnlichen : Moral Interludes / Der Kuss des Vergessens : Vivarium rot : zwei Theaterstücke (1998). Da. v. B. Kolerus, Glemslens kys (2000)
• Der Narr und seine Frau heute abend in Pancomedia (2001)
• Unerwartete Rückkehr (2002)

Romaner, noveller, digte

• Schützenehre. Erzählung (1974)
• Marlenes Schwester : 2 Erzählungen (1975)
• Unüberwindliche Nähe. 7 Gedichte (1976)
• Die Widmung : eine Erzählung (1977) Da. v. A. Høier og P. Øhrgaard, Tilegnelsen : en fortælling (1982)
• Rumor (1980)
• Paare, Passanten (1981). Da. v. A. Høier og P. Øhrgaard, Par, passerende (1983)
• Der junge Mann (1984) Da. v. A. Høier og P. Øhrgaard, Den unge mand (1986)
• Diese Erinnerung an einen, der nur einen Tag zu Gast war. Gedicht. (1985)
• Niemand anderes (1987)
• Über Liebe : Geschichten und Bruchstücke (1989)
• Wohnen, Dämmern, Lügen (1994) Da. v. A. Friedrichsen og B. Lehfeldt, Leve sløve lyve (1996)
• Das Partikular (2000)

Essays og artikler

• Versuch, ästhetische und politische Ereignisse zusammenzudenken. Texte über Theater 1967-1986 (1987)
• Die Erde ein Kopf. Rede zum Büchner-Preis (1989)
• Kongress : die Kette der Demütigungen (1989)
• Der Aufstand gegen die sekundäre Welt. Bemerkungen zu einer Ästhetik der Anwesenheit (1990/1999)
• Beginnlosigkeit. Reflexionen über Fleck und Linie (1992)
• Anschwellender Bocksgesang (1993) Fuldstændig oversættelse af Tiltagende bukkesang i tidsskriftet NOMOS 1:1
• Der eigentliche Skandal. Antwort an die Kritiker (1994)
• Kardinal Ratzinger ist der Nietzsche unserer Zeit. Brief an Heimo Schwilk (1994)
• Refrain einer tieferen Aufklärung (1995)
• Magie der Heiterkeit. Ernst Jünger zum Hundertsten (1995)
• Der Gebärdensammler : Texte zum Theater (1999)
• Der Aufstand gegen die sekundäre Welt. Bemerkungen zu einer Ästhetik der Anwesenheit Aufsätze von Botho Strauß von 1987 bis 1999 (1999)
• Gedankenfluchten / Botho Strauss. Red. V. Hage und B. Hoffmeister. Frankfurt am Main 1999
• Wollt ihr das totale Engineering? (2000)