Ole Worm (1588-1654) - Runologiens grundlægger
Læge og oldforsker. Blev efter studier og lægevirksomhed i udlandet professor i pædagogik ved Københavns Universitet i 1613, senere i græsk og fysik og 1624-54 i medicin. I flere perioder universitets rektor. En af de første videnskabelige dyrkere af natur- og lægevidenskaben, der som lærer gjorde en grundlæggende indsats ved indførelse af demonstrations- undervisning. Worm igangsatte som en af de første en planbunden indsamling af danske og norske folkeminder, idet han i 1622 fik udsendt en kongelig forordning til rigets biskopper, der bad om hjælp til at samle oplysninger om alle slags "antikviteter", især runer og runebeskrevne genstande, men også sagn og skikke. Biskopperne lod opfodringen gå videre til provsterne og disse til præsterne, der gjorde en lang række indberetninger af uvurderlig betydning for senere tiders folkemindeforskere, stednavneforskere og lokalhistorikere. Worms hensigt var at bruge stoffet til en planlagt Danmarksbeskrivelse, der først og fremmest skulle handle om fortidsminderne. Han nåede desværre kun at blive færdig med et oversigtsværk over de danske runemindesmærker, der 1643 blev trykt under titlen Danicorum Monumentorum libri sex (Seks bøger om danske mindesmærker). Værket, der grundlagde runologien, rummer dog også omtale af helleristninger og andre fortidsminder. Tidligere havde Worm på grundlag af en gotlandsk runekalender fra 1358 skrevet en afhandling om den gamle nordiske tidsregning (Fasti Danici), hvori der blev fremdraget en række folkelige månedsnavne og mærkedage . Hans oprettelse af Museum Wormianum gjorde ham til en anerkendt videnskabsmand i samtidens Europa. I sit arbejde fik Worm god hjælp af sin jævnaldrende ven Bertel Knudsen Aquilonius, der rejste Skåne, Halland og Blekinge igennem for at samle oplysninger. (Introduktion v. Arild H. Kierkegaard)
|
