Peder Syv (1631-1702) - den danske sprogforsknings fader


Sprogforsker og folkemindesamler. Søn af en fæstebonde i Kirke Syv ved Roskilde. Blev 1653 student fra Roskilde og var i nogle år hører ved Vor Frue Skole i København, 1658 rektor i Næstved og fra 1664 til sin død præst i Hellested i Stevns herred, hædredes 1683 med titlen "Philologus regius linguæ Danicæ" (Det danske sprogs kongelige sproggransker). Syslede hele sit liv med dansk sprog og litteratur og nærede en forkærlighed for alt gammelt. Som sprogforsker tilhørte han en lille kreds af danske mænd, som delvis under tysk indflydelse begyndte at virke for modersmålets ret og bekæmpe det latinske, tyske og franske sprog, der var så godt som enerådende i den litterære verden. Hans første sprogskrift, Nogle Betænkninger om det cimbriske Sprog (1663), omhandler de gottonske sprogs oprindelse og slægtskab, bogstaver og runer, retskrivning, fremmedord, digtekunst mm. I 1685 udgav han Den danske Sprogkunst eller Grammatica, den første danske grammatik på modersmålet. Han foretog samlinger til en stor dansk ordbog, hvoraf kun bogstavet A nåede at blive trykt. 

Syv arbejdede ligeledes med folkeminder. Han skrev udførlige besvarelser af P. H. Resens spørgeskemaer om oldtidsmindesmærkerne og den gamle folkelige kultur, og han samlede folketro til et lille skrift om "almuens vildfarelser" (De vulgi erroribus). I 1682 og 1688 udkom hans to store samlinger af Almindelige danske Ordsprog fra trykte og utrykte kilder. I disse bøger fremhævede han, at ordsprogene ikke alene er et vidnesbyrd om fædrenes visdom, men tillige en pryd for sproget. Ordsprogssamlingerne, der langt overgår Peder Laales, udgør hovedstammen i alle senere samlinger. Folkeviserne havde også hans interesse, og i 1695 udgav han under titlen Danske Viser Vedels Hundredvisebog forøget med hundrede nye viser, som han selv havde samlet (herunder nogle viser fra hans samtid og oversættelser af islandske kvad).

Endelig kom Syvs nationale indstilling til udtryk i hans digtning. Hans indsats formåede bl.a. at opildne studenterkammeraten Laurids Kock, forfatteren til fædrelandssangen "Danmarks dejligst vang og vænge", der blev optaget i folkevisebogen, og nabopræsten Jørgen Sorterup, der skrev et heltedigt i folkevisestil til Frederik IV og en afhandling om guldhornene. Indflydelsen spores også hos Kingo. Eftertiden har tildelt ham det kun delvis berettigede hædersnavn "den danske sprogforsknings fader". Sin største betydning fik han ved sin varme sans for det danske sprog og fædrelandets minder på en tid, hvor flertallet af de lærde savnede forståelse for det nyttige i at beskæftige sig dermed. Et karakteristisk citat viser hans indstilling: "Nogle maa skee mene og, at der var vel andet, i det Latinske og Grædske sprog, hvor paa jeg heller buurde at anvende tiden. Men mig bør jo først at vide mit fæderneland og dets sprog nogen ære." (Introduktion v. Arild H. Kierkegaard)

 

Læs endvidere:

Peder Syv i dansk identitetshistorie [Læs mere her]

 

 


 

Udgivelser (genoptrykte):

  • Peder Syvs danske ordsprog. Udg. af Det danske sprog- og litteraturselskab ved Aage Hansen. Kbh. 1944. 494 s.

Om Peder Syv:

  • Fr. Winkel Horn: Peder Syv. En litterærhistorisk Studie. Kbh. 1878. 184 s.

 


 

Tekster af Peder Syv:

Se Peder Syv i dansk identitetshistorie [læs mere her]

 

 


< Kulturhistorie - Samlere og forskere

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg