Andreas Lorenzen (1887-1947) - dansk folkemindeforsker i Sydslesvig


Forfatter og folkemindesamler. Født i Rinkenæs i Mellemslesvig i 1887 som søn af en smedesvend. Faderen kunne blot det tysk, han havde lært som soldat i årene 1870-71, og moderen kunne ikke et ord tysk. Hjemmet var da også udpræget dansksindet.

Da familien flyttede til Ellund i Hanved sogn lige syd for den nuværende dansk-tyske statsgrænse, kom Lorenzen som elleveårig i tysk skole og måtte allerede dengang døje meget for sit danske sindelag. I en optegnelse fra skoletiden fortæller han om, hvorledes børnene omdigtede den påtvungne prøjsiske sang: »Ich bin ein Preusse, kennt Ihr meine Farben, die Fahne schwebt mir weiss und schwarz voran«, så den kom til at lyde: »Ich bin kein Preusse, kennt Ihr meine Farben, die Fahne schwebt mir rot und weiss voran.«

Efterfølgende blev Lorenzen udlært i faderens fag, men vinteren 1900-1901 tilbragte han på Høng højskole på Sjælland, hvor han hørte et foredrag af Evald Tang Kristensen, der greb ham stærkt. Kort tid efter optegnede han sit første folkeminde fra hjemsognet, der blev trykt i Sprogforeningens Almanak for 1906. Optegnelsen omhandlede en tildragelse fra 1864 og er med sit nationale indhold kendetegnende for hele Lorenzens virke: En rømningsmand fra den danske hær havde samlet penge ind til at købe et blåt-hvidt-rødt slesvigholstensk fag, som han efter den danske præsts fordrivelse ville hænge op i Hanved kirketårn. Under de to første forsøg blæste flaget ned, og først tredje gang lykkedes det at få flaget til at blive hængende og smælde for nordenvinden. Netop som soldatens fader kom ud for at glæde sig over synet, fløj den blå strimmel imidlertid af flaget og hen over kirketårnet, og nu hang de resterende dele tilbage og bølgede i Danmarks nationalfarver.

Andreas Lorenzen deltog ivrigt i afstemningskampen i Mellemslesvig og Angel i årene 1918-20, hvor han stod bag det første danske møde i zone II. Ikke overraskende blev udfaldet af folkeafstemningen en stor skuffelse for ham. Han tabte dog aldrig troen på den danske sag, som igennem alle årene forblev drivkraften bag hans store uegennyttige indsats. Også efter 2. verdenskrig kæmpede han således for at få sin hjemstavn til Danmark.

I 1925 giftede han sig med Dorothea Wedel fra Flensborg, der i sin ungdom havde tjent i Angel. Parret købte et hus i Damholm i Havetoft sogn i det sydvestlige Angel, hvor Lorenzen ernærede sig som smed og landarbejder. Pengene slog dog kun dårligt til, og den store familie, der med tiden kom til at tælle ni børn, måtte leve under trange kår.

Den 18. november 1930 aflagde Lorenzen et besøg hos Dansk Folkemindesamling i København, der blev startskuddet til, at han genoptog sin folkemindeindsamling, som nåede sit højdepunkt i de svære år under nazismen. Til at begynde med optegnede han folkeminder fra Hanved og Havetoft sogne tillige med sine personlige oplevelser og indtryk, men efterhånden udvidede han sit område til nabosognene Ølsby og Nørre Farensted, hvor han fik masser af stof fra plattysktalende folk. Lidt efter lidt gik han så i lag med flere sogne i det sydlige Angel i egne, hvor der før 1864 så godt som intet var indsamlet fra dansk side, og bevægede sig med tiden op gennem halvøen, således at han endte med at have materiale fra samtlige angelske sogne. Også i Mellemslesvig var han virksom, men i mindre omfang, når man ser bort fra hjemsognet Hanved.

Gennem dette arbejde blev Lorenzen mellemkrigstidens betydeligste samler af sønderjyske folkeminder. Af det indsamlede materiale blev en righoldig samling fortællinger om trolde, heksemestre, gengangere, forvarsler og historiske sagn trykt i Sønderjysk Månedsskrift 1937-39, og andet i Thyras Vold og Flensborg Avis. For Lorenzen var der ingen tvivl om, at hans optegnelser vidnede om Angels og Mellemsønderjyllands danske fortid, og folkeminder med dansk grundpræg var guld værd for ham. I Sønderjysk Månedsskrift skrev han, at "De, der læser det efterfølgende, vil – for så vidt de kender noget til dansk sæd og skik, dansk folketro og danske sagn – straks mærke, at omtrent det samme fortælles overalt på dansk folkeområde. Det er ikke blevet udslettet som så meget andet; Angelboen har indtil i dag holdt fast ved det fællesdanske."

Meget af Andreas Lorenzens stof henligger desværre utrykt og ubenyttet i folkemindesamlingens arkiver, mens andet er indgået i Gudmund Schüttes værker.(Introduktion v. Arild H. Kierkegaard)

 

 


 

Udgivelser (udvalgte):

  • Sønderjysk Månedsskrift. 1937-39. Historisk Samfund for Sønderjylland, Åbenrå. (Heri sønderjyske folkesagn)
  • Aarets Fester og Livets Højtider i Angel, i Hans Ellekilde (red.): Fra Dansk Folkemindesamling VI: Meddelelser og Optegnelser. Danmarks Folkeminder nr. 44, København 1938. s. 129-160.

 


 

Tekster af Andreas Lorenzen:

Under forberedelse

 

Lorenzen i samtale med Georg Friis, Snarupskov, Angel i 1938.
Bemærk notesblokken.

 

 


< Kulturhistorie - Samlere og forskere

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg